Når personen forsvinder ud i mennesket.
Om den dag, hvor systemets maske må bøje sig for virkelighedens person.
Vi lever i et samfund, hvor staten behandler mennesker som “personer”, og hvor “personer” tror, de er mennesker.
Men en person er et datasæt — en identifikator — en maskeret administration.
Men mennesket var her først.
Masken kom senere.
Og sproghistorien afslører, at personen kun eksisterer, fordi et menneske bærer den.
Persona betød oprindeligt maske.
Persone betød rolle.
Person betød funktion.
Med CPR – Det Centrale Personregister – blev “personen” reduceret til et datasæt.
Men ingen steder i CPR-lovgivningen forklares, hvad en “person” er.
Og når systemet ikke kan definere sit eget grundbegreb, bliver “personen” en illusion, der kun overlever, så længe vi accepterer masken.
Dette kapitel handler om det øjeblik, hvor illusionen brydes —
hvor mennesket tager masken af —
og “personen” forsvinder ind i mennesket.
Et samlet sproghistorisk, juridisk og etisk kapitel om identitetens illusion i registreringsstaten.
(På baggrund af Kalkars Ordbog, DSL: https://kalkarsordbog.dk/ordbog?query=persone)
Vi vokser op med idéen om, at vi er personer.
Systemet lærer os det fra fødslen:
personnummer, persondata, personregistrering, personoplysninger.
Men dette er den første illusion.
For personen er ikke noget, du er — det er noget, du påtager dig.
Når personen sættes på pause, og sproghistorien får lov at tale, ser vi sandheden:
Personen er en konstruktion, og mennesket er originalen.
Når mennesket står frem, forsvinder personen ind i det.
1. Mennesket: det eneste, der virkelig findes.
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=menneske
Et menneske:
- har krop
- har bevidsthed
- har moral
- har erfaring
- har liv
Et menneske eksisterer før staten, uden staten og uafhængigt af registrering.
2. Persona – hvor illusionen begynder.
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=persona
I romersk teater betød persona:
masken, som skuespilleren talte igennem.
Masken havde ingen krop.
Masken havde ingen identitet.
Masken havde ingen selvstændig eksistens.
Den levede kun gennem mennesket bag den.
Sådan begynder illusionen.
3. Persone (Kalkars Ordbog): rollen, ikke mennesket.
https://kalkarsordbog.dk/ordbog?query=persone
- “i egen persone” = i egen rolle
- “min persone er ringe” = min sociale status
- “føre en stor persohn” = gøre sig bemærket
- “personeagtelse” = vurdering efter rang
Intet sted bruges persone om det biologiske menneske.
Personen er fremtrædelse, status, rolle — noget man har, ikke noget man er.
4. Juridisk person: en kunstig konstruktion
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=juridisk%20person
En juridisk person er en enhed — fx et A/S, ApS, fond, forening, kommune eller staten — som lovgivningen behandler som én person, selvom den ikke er et menneske.
En juridisk person er:
- lovskabt
- kunstig
- uden krop
- uden bevidsthed
- uden menneskelig identitet
Derfor:
➡️ Et menneske er aldrig en juridisk person.
➡️ En juridisk person er aldrig et menneske.
To adskilte kategorier.
5. CPR-personen: den ubestemte tredje kategori.
Systemet siger:
- CPR-loven bruger ordet “person”.
- CPR-loven kræver registrering.
- CPR-loven pålægger personen pligter.
- CPR-loven giver personen rettigheder.
Men CPR-loven definerer ikke ordet “person”.
Ikke som menneske.
Ikke som juridisk person.
Ikke som kategori.
CPR-kontoret påstår, at person = menneske, men kun “forstået som én blandt mange eller betragtet med afstand” (DDO).
Se også personage: en person som fremstår bemærkelsesværdig, underlig eller frastødende.
Det viser:
➡️ CPR-personen er en ubestemt enhed.
➡️ Den eksisterer kun som datasæt.
➡️ Den er et nummer, ikke en definition.
➡️ Den skabes af registrering, ikke af lovens ord.
6. De tre cirkler: den fulde opdeling.
MENNESKE
– krop
– bevidsthed
– moral
– identitet
– liv
JURIDISK PERSON
– A/S, ApS
– forening
– fond
– kommune
– statsinstitution
CPR-PERSON
– registreret datasæt
– nummer og metadata
– uden juridisk definition
– administrativ maske
Ingen af de tre kategorier er det samme.
Men systemet behandler dem, som om de var identiske.
7. Den moderne stat ser kun masker.
Staten kan ikke se kroppen.
Staten kan ikke se bevidstheden.
Staten kan ikke se mennesket.
Den kan kun se:
- CPR-nummeret
- registreringen
- kategorien
- koden
- data
Derfor lyder myndighedssproget:
“Personen skal møde.”
“Personen skal betale.”
“Personen kan ikke identificeres.”
Mennesket er væk.
CPR-nummeret står tilbage.
8. Etikken: Når masken vokser større end mennesket.
Når systemet begår fejl, skriver det:
“Der er fejl i personens oplysninger.”
Ikke:
“Vi har skadet et menneske.”
9. Den store vending: Når personen forsvinder ud i mennesket.
Dette leder til én sandhed:
Personen eksisterer kun fordi mennesket eksisterer —
og når mennesket træder frem, opløses personen.
Når personen forsvinder ud i mennesket, og vi igen taler menneske til menneske, så:
- masken falder
- datasættet mister sin kraft
- rollen opløses
- det levende subjekt træder frem
- systemets sprog mister sin magt
Mennesket bliver større end rollen.
Virkeligheden bliver stærkere end registreringen.
Det oprindelige bliver stærkere end det konstruerede.
Den største illusion er ikke, at systemet bedrager mennesket —
men at mennesket accepterer bedraget.
Du er ikke en person.
Du er mennesket bag personen.
Af Sune Sejer Nielsen
November 2025
Relaterede emner:
