Versaler og retskrivning.

JEG KAN TYDE TEGNSPROG – PEG DU?


En sproglig og juridisk redegørelse fra Indoeuropæisk ursprog til den korporative sprogstamme


Resumé
Denne redegørelse dokumenterer, at brugen af versaler – ord skrevet udelukkende med store bogstaver – aldrig har været grammatisk korrekt eller normeret i dansk skrifttradition.
Gennem en sproghistorisk og juridisk analyse vises det, at versaler udelukkende har været anvendt som
typografisk og symbolsk virkemiddel.

Udarbejdet af SUNE SEJER NIELSEN

Oktober 2025
1
Fra Indoeuropæisk til dansk

Søg mere viden

2

International sproghistorisk

Søg mere viden

3

Europæiske sprognormer

Søg mere viden

4


Versaler i den dansk forvaltning

Søg mere viden

5

Versaler i tegnsprogstransskription og funktionel alfabetisme

Søg mere viden

6


Sammenfatning af de sproghistoriske og juridiske hovedpunkter

Søg mere viden

7

Ordets betydning, tiden og begreber

Søg mere viden

8

Personens betydning: fra menneske til registrering

Søg mere viden

9

Den korporative sprogstamme: fra forvaltning til virksomhed

Søg mere viden

10

Den korporative sprogzone (SOV, OPP og OPS)

Søg mere viden

11


Bilag og kildeoversigt

Søg mere viden

12

Afsluttende bemærkning

Søg mere viden

Ord og deres betydning

En ordlist alle burde kunne forstå.

1

SPÆRRET ord

Elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo. Nam varius consectetur.

2

TRANSKRIBERET
ORD

Elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo. Nam varius elementum.​

3

Ord med anden betydning

Elit tellus, luctus nec mattis, pulvinar dapibus leo. Nam varius consectetur elementum.



Hvordan transskriberer man dansk tegnsprog?
— Når det, der ses, skal kunne læses —
Dansk tegnsprog er ikke et skriftsprog.
Det er et sprog af bevægelse, blik og rytme — et sprog, der opstår i rummet mellem mennesker.
Når man alligevel forsøger at
skrive det ned, bruger man et system, der kaldes
tegnsprogstranskription.
Et forsøg på at omsætte bevægelse til skrift — ikke for at erstatte sproget, men for at
forstå det.

Fra bevægelse til bogstav
Transskriptionen bruger
store bogstaver (versaler) for at adskille tegnene fra almindelig dansk tekst.
Et tegn som
bil skrives derfor
BIL, og et sammensat tegn som
madpakke bliver
MAD^PAKKE.
Når ét tegn svarer til flere danske ord, sættes der bindestreg mellem dem:
ENDNU-IKKE.
Her fungerer skriften som
en kode for bevægelse – en måde at fastholde det flygtige.

Mundbevægelser og mimik
Det, der ledsager tegnet, skrives også ned.
Mundbevægelser sættes i
skråstreger:

MASSER-AF/mange/*
Ikke-lydlige udtryk – som pust, smil eller rynkede bryn – skrives i
vinklede parenteser:

MASSER-AF<langt pust>
Det gør transskriptionen i stand til at vise, hvordan
krop, ansigt og hænder taler sammen i ét samlet udtryk.
Når form bliver betydning
Tegnsprog kan ikke oversættes direkte.
Derfor bliver transskriptionen altid en
tolkning – et forsøg på at indfange mening gennem form.
Den kan beskrive, men aldrig erstatte sproget selv.
Man kan sige:
Skriften er ikke sproget, men et spejl, hvor bevægelsen bliver synlig.
Vil du se det officielle system og konkrete eksempler på, hvordan
man
arbejder med dansk tegnsprog, kan du læse videre her:
👉 dansktegnsprog.dk – Hvordan transskriberer man dansk tegnsprog?

En ordlist alle burde kunne forstå.