Udskrift: E-mail af 28 maj 2025

Aktindsigt i korrespondance med Folketinget vedr. versalskrift og retskrivningsregler

Margrethe …………… @dsn.dk>

​Dig​

Kære Sune

Tak for dine spørgsmål, som jeg i det følgende vil besvare enkeltvis.

1. Hvilken retskrivningsregel regulerer ordet LOV, MARTIN eller ODENSE, når de fremstår i

versalskrift som enkeltord?

Som vi har nævnt tidligere, falder typografiske spørgsmål udenfor Sprognævnets virkefelt.

2. Kan det betegnes som korrekt dansk retskrivning at anvende ovennævnte eksempler i

officielle dokumenter – uden at det hverken betegnes som proprium, forkortelse eller

normeret skriftform?

Brugen af versaler kan hverken betegnes som værende korrekt eller ukorrekt da Sprognævnet som nævnt ikke forholder sig til typografiske spørgsmål.

Skal jeres tidligere svar forstås sådan, at når et ord står i formen MARTIN, LOV, ODENSE – altså

skrevet udelukkende med versaler – så falder det uden for retskrivningsreglerne og dermed

alene betragtes som et typografisk valg, som ikke er en del af den danske retskrivning?

(Ja-Nej)

Ja, det er sådan dette svar såvel som de tidligere afgivne svar skal tolkes.

Med venlig hilsen

Margrethe ……………

seniorforsker, souschef

@dsn.dk

mailsignDSN_25mm

Dansk Sprognævn
Adelgade 119 B

5400 Bogense

Aktindsigt i korrespondance med Folketinget vedr. versalskrift og retskrivningsregler

Emne: Genfremsendelse og præcisering – versalskrift for enkeltord som proprium.

Kære Johanne ……………

Videnskabelig kommunikationskoordinator, cand.mag.

Tak for dit tidligere svar.

Efter nøje gennemlæsning vil jeg gerne præcisere mit spørgsmål, da jeg oplever, at det endnu ikke er blevet besvaret med en konkret henvisning som ikke kan misforstås.

Jeg har ikke ønskede at spørger til hele konstruktioner som LOV OM …, men mere grundlæggende:

Når et enkeltstående ord – et proprium – skrives udelukkende med versaler, hvilken retskrivningsregel gælder da for stavemåden?
proprier — Den Danske Ordbogproprium substantiv, intetkøn

Bøjning

propriet, proprier, proprierne

Udtale

[ˈpʁoˀpʁiɔm] bestemt form singularis [ˈpʁoˀpʁiəð] plurali [ˈpʁoˀpʁiʌ]

Oprindelse

fra latin (nomen) proprium, af proprius ‘egen, særegen’

Betydninger

substantiv der udpeger og benævner en bestemt person, en bestemt genstand, et bestemt sted el.lign. fx Martin, Hanne, Ford, Odense eller Danmark

Eksempel: Samme sætning – to versioner
A. Retskrivningskorrekt (jf. DSR):

Martin og Hanne købte en Ford Focus i Odense og rejste gennem Danmark hele sommeren.

B. Typografisk “valg”:

MARTIN og HANNE købte en FORD Fokus i ODENSE og rejste gennem DANMARK hele sommeren.

Spørgsmål:
Hvis sætning A følger retskrivningsreglerne og er korrekt i skolen –
hvad er sætning B så?

Er MARTIN et navn

Er HANNE stadig et proprium?

Er DANMARK stadig et land?

Er det dansk skriftsprog eller typografiske valg ?

Og hvem har ret til at bruge den nederste sætning?
– En borger? En skoleelev? En myndighed?

For at tydeliggøre mit spørgsmål, anvender jeg herunder nogle eksempler:

(§ 12. Store og små bogstaver i proprier – Retskrivningsordbogen)

Tilsvarende:

Mit spørgsmål er derfor:

  1. Hvilken retskrivningsregel regulerer ordet LOV, MARTIN eller ODENSE, når de fremstår i versalskrift som enkeltord?
  2. Kan det betegnes som korrekt dansk retskrivning at anvende ovennævnte eksempler i officielle dokumenter – uden at det hverken betegnes som proprium, forkortelse eller normeret skriftform?
  3. Hvis versalskrift ikke reguleres nogen steder, betyder det da, at folkeskoler og uddannelsesinstitutioner frit kan konstruere grafiske skrivemåder uden sproglig hjemmel – og uden sproglig ansvarlighed?

Det forekommer paradoksalt, at en stavemåde, som afviger fra både normeret retskrivning og almindelig praksis, blot henvises til som et “typografisk valg”, uden at dette valg i øvrigt kan forklares, begrundes eller afgrænses.

Derfor:

Skal jeres tidligere svar forstås sådan, at når et ord står i formen MARTIN, LOV, ODENSE – altså skrevet udelukkende med versaler – så falder det uden for retskrivningsreglerne og dermed alene betragtes som et typografisk valg, som ikke er en del af den danske retskrivning? 

(Ja-Nej)

Jeg håber, du vil forholde dig specifikt til ovenstående – og med henvisning til relevant paragrafer.

Du er naturligvis også meget velkommen til at ringe til mig, hvis der skulle være behov for at drøfte spørgsmålet nærmere eller afklare præciseringen mundtligt.

Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen

Hvis linkene ikke virker burde de virke i den vedhæftet PDF. 

Johanne …………… <@dsn.dk>

​Dig​

Kære Sune

Tak for dine opklarende spørgsmål.

Som anført i vores første svar er brugen af versaler i konstruktioner som fx LOV OM … et typografisk spørgsmål. Sprognævnet normerer ikke typografi, og derfor kan brugen af versaler i konstruktioner som i ovenstående eksempel hverken hjemles eller forbydes med baggrund i retskrivningsreglernes § 61 eller andre regler eller paragraffer i Retskrivningsordbogen i øvrigt. Det kan derfor ikke anses for ukorrekt at bruge versaler i denne og lignende konstruktioner.

Retskrivningsordbogen normerer ikke typografi, og derfor kan det ikke anses for ukorrekt at bruge versaler i konstruktioner som i det ovenstående eksempel.

Det skal i øvrigt nævnes at § 61 alene omhandler stavning af proprier, og man kan derfor ikke bruge § 61 til at sige noget om stavemåden af andre ord end disse. Deraf følger at man heller ikke kan sige at versalskrift er et brud på retskrivningsreglernes § 61.

Vores svar til dine præciserende spørgsmål er følgende

  1. Hører denne form for brug af versaler – altså hele ord i versalskrift, som ikke er forkortelser – efter jeres opfattelse under § 61 i retskrivningsreglerne?

Nej. Se ovenstående.

  1. Findes der andre steder i retskrivningsreglerne, hvor brugen af versaler i hele ord omtales eller reguleres – ud over forkortelser og grafiske elementer?

Nej. Dansk Sprognævn normerer som nævnt ikke typografi.

  1. Deler Dansk Sprognævn opfattelsen, at når ord skrives udelukkende med versaler – uden at der er tale om forkortelser – så hører det under § 61 og dermed er underlagt retskrivningsreglerne?

Nej. Vi vil gerne understrege at § 61 omhandler stavning af proprier, og at Dansk Sprognævn ikke normerer typografi. Typografisk praksis, på linje med mange andre sproglige praksisser, falder uden for hvad Retskrivningsordbogen fastlægger, og man kan derfor hverken finde hjemmel for eller forbud mod versalskrift i Retskrivningsordbogen. Versalskrift er et typografisk valg der ikke har noget med retskrivning at gøre.

Med venlig hilsen

Johanne ………………

Videnskabelig kommunikationskoordinator, cand.mag.

dsn.dk

mailsignDSN_25mm

Dansk Sprognævn
Adelgade 119 B

DK-5400 Bogense

Thomas Hestbæk Andersen<@dsn.dk>

​Dig​

Kære Sune Nielsen

Tak for din kvittering og dine opfølgende spørgsmål. De har en karakter hvor vi bestemt gerne giver skriftligt svar, også selvom du har ret i at vi normalt indleder med en telefonisk behandling. Jeg har derfor sendt dine spørgsmål videre til vores videnskabelige medarbejdere i svartjenesten, og jeg forventer at kunne sende dig et svar i løbet af næste uge.

Dbh

Thomas

Thomas ……………

Direktør, ph.d.

tha@dsn.dk

mailsignDSN_25mm

Dansk Sprognævn
Adelgade 119 B

DK-5400 Bogense


Fra: sune nielsen
Sendt: 4. juni 2025 07:16
Til: Thomas …………… <@dsn.dk>
Emne: Sv: Aktindsigt i korrespondance med Folketinget vedr. versalskrift og retskrivningsregler

Til: Dansk Sprognævn
Emne: Bekræftelse og præcisering vedr. versalskrift og § 61 i Retskrivningsordbogen

Kære Thomas …………… og Johanne …………… , 

Mange tak for jeres venlige og opklarende svar samt for aktindsigten vedrørende Folketingets henvendelse om brugen af versalskrift.

Jeg ønsker hermed at bekræfte, at jeg ikke er uenig i, at brugen af versaler i hele ord – hvor der ikke er tale om forkortelser – kan betragtes som et typografisk valg.

Netop derfor vil jeg gerne have bekræftet følgende antagelse:

At hele ord skrevet med versaler, som ikke er forkortelser, må anses for omfattet af § 61 i Retskrivningsordbogen.

Spørgsmål til præcisering:

  1. Hører denne form for brug af versaler – altså hele ord i versalskrift, som ikke er forkortelser – efter jeres opfattelse under § 61 i retskrivningsreglerne?
  2. Findes der andre steder i retskrivningsreglerne, hvor brugen af versaler i hele ord omtales eller reguleres – ud over forkortelser og grafiske elementer?
  3. Deler Dansk Sprognævn opfattelsen, at når ord skrives udelukkende med versaler – uden at der er tale om forkortelser – så hører det under § 61 og dermed er underlagt retskrivningsreglerne?

Såfremt I vurderer, at denne type skriftsprog ikke hører under § 61, vil jeg være meget taknemmelig for en præcis angivelse af, hvilken anden paragraf eller regel der i givet fald hjemler denne typografiske praksis.

Jeg har med interesse gennemgået de dokumenter, som blev udleveret ved aktindsigten. Det fremgår heraf, at brugen af versalskrift i hele ord ikke på noget tidspunkt er hjemlet i en konkret retskrivningsregel. Tværtimod omtales denne praksis blot som et “typografisk spørgsmål”, men uden konkret henvisning til § 61 eller anden sproglig norm i Retskrivningsordbogen.

Jeg anerkender naturligvis, at versalskrift i visse tekniske sammenhænge – fx i pasudstedelse til maskinlæsning – kan være nødvendigt og funktionelt. I sådanne tilfælde vil det efter min opfattelse netop være § 61, der bør gælde, som typografisk markering underlagt retskrivningsreglerne.

Med dette i mente vil jeg derfor gerne bede om et skriftligt svar på følgende:

Hvilken paragraf eller regl i Retskrivningsordbogen hjemler brugen af versalskrift i hele ord, når der ikke er tale om forkortelser?

Er det § 61 – eller findes der en anden hjemmel?

Jeg er opmærksom på, at Dansk Sprognævn som hovedregel foretrækker, at spørgsmål af denne karakter først behandles telefonisk, og at skriftlige svar typisk gives som opfølgning. Det har jeg stor respekt for.
Men i dette tilfælde vurderer jeg, at en mundtlig gengivelse ikke vil være hensigtsmæssig, da spørgsmålet netop kræver sproglig præcision og begrebsafklaring. Jeg håber derfor, at min skriftlige henvendelse kan behandles direkte, og at jeg kan få svar skriftligt.
På forhånd tak for jeres tid og grundighed.

Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen


Thomas …………… @dsn.dk>

​Dig​

Kære Sune Sejer Nielsen

Hermed svar på din anmodning om aktindsigt som jeg netop har modtaget.

Hvad angår dine spørgsmål 1-3 om den aktuelle sag, finder du vedhæftet en mail fra Sprognævnet v. Johanne Niclasen Mortensen. Baggrunden for mailen er at Michael Ejstrup samme dag (19.5.) har ringet til Sprognævnets spørgetelefon, og her har han fået det svar som gives i mailen, mundtligt. Der er ikke journaliseret eller registreret nogen akter i forbindelse med det mundtligt afgivne svar. Dette er i overensstemmelse med praksis i Sprognævnet, nemlig at svar på faglige spørgsmål i telefonen kun arkiveres på skrift hvor de måtte adskille sig fra tidligere svar eller være af særlig principiel karakter. Det er ikke situationen i dette tilfælde. Michael Ejstrup har så udbedt sig et skriftligt svar som opfølgning på samtalen, og det er så det han har fået med mailen.

Således svaret på din konkrete anmodning om aktindsigt (spm. 1-3).

Derudover kan jeg yderligere oplyse at Sprognævnet har to tidligere registrerede svar om samme emne (nemlig om versaler i efternavne fra 1977 og om versaler i pas fra 2021). Dem finder du også vedhæftet. Du får dem som et udtræk fra Sprognævnets svarbase.

Med bedste hilsener

Thomas ……………

Direktør, ph.d.

tha@dsn.dk

mailsignDSN_25mm

Dansk Sprognævn
Adelgade 119 B

DK-5400 Bogense

Se vores politik om
personoplysninger

Tilmeld dig
Nyt fra Sprognævnet

Fra: sproget.dk <sproget@sproget.dk>
Sendt: 3. juni 2025 10:03
Til: DSN administration <@dsn.dk>; Thomas …………… <@dsn.dk>
Emne: Fwd: Aktindsigt i korrespondance med Folketinget vedr. versalskrift og retskrivningsregler

På sproget.dk har vi fået den her mail. Den er jo henvendt til Sprognævnet, så jeg sender den hermed videre til administrationsmailen og til THA.

Mange hilsner

Michael


———- Forwarded message ———
Fra: sune nielsen 
Date: ons. 28. maj 2025 kl. 06.44
Subject: Aktindsigt i korrespondance med Folketinget vedr. versalskrift og retskrivningsregler
To: sproget@sproget.dk <sproget@sproget.dk>

sproget@sproget.dk​

Til: Dansk Sprognævn

Emne: Anmodning om aktindsigt i korrespondance med Folketinget vedr. versalskrift og retskrivningsregler

Kære Dansk Sprognævn,

Jeg skriver vedrørende en aktuel sag, hvor Folketingets Administration – v/chefkonsulent Michael ……….. – i sin seneste skriftlige udtalelse har oplyst, at spørgsmålet om brugen af versalskrift i hele ord i Folketingets dokumenter er blevet drøftet med Dansk Sprognævn, og at Sprognævnet angiveligt har tilkendegivet, at:

“…brugen af versaler i Folketingets parlamentariske dokumenter anses for at være en del af typografien, og at der ikke er belæg i retskrivningsreglerne for, at det ikke skulle være tilladt.”

På den baggrund skal jeg i henhold til offentlighedsloven §§ 7 og 9, samt forvaltningsloven § 9, anmode om aktindsigt i følgende:

  1. Enhver korrespondance – skriftlig eller elektronisk – mellem Dansk Sprognævn og Folketingets Administration eller enkeltpersoner herunder Michael ……….. , vedrørende:
    • brugen af versalskrift i officielle dokumenter,
    • spørgsmål om typografi versus retskrivning,
    • fortolkning af DSR §§ 12, 14, 61 mv.
  2. Eventuelle interne notater eller udtalelser, herunder faglige vurderinger, der er udarbejdet i anledning af Folketingets henvendelse.
  3. Eventuelle mødereferater, telefonnotater eller andre dokumenter, som måtte dokumentere, hvad Dansk Sprognævn har tilkendegivet i sagen.

Såfremt visse dokumenter måtte være undtaget fra aktindsigt, anmoder jeg om, at der:

  • udarbejdes en oversigt over de pågældende dokumenter,
  • gives en konkret, lovhjemlet begrundelse for hver undtagelse, jf. offentlighedslovens kapitel 4.

Jeg ser frem til at modtage materialet eller svar inden for den almindelige sagsbehandlingsfrist på 7 arbejdsdage.

Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen