fastlagt retskrivningsstandard
Afventer stadig svar:
Til
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Vedrørende: opfølgning på Anmodning om oplysning om ministeriets retskrivningsregler, herunder versalskrift og spærret skrift
Kære Justitsministeriet
Jeg skal hermed anmode om en skriftlig redegørelse for, hvilke retskrivningsregler der gælder for ministeriet og dets underliggende enheder i officielle dokumenter og borgerkommunikation.
Jeg er særligt interesseret i at få oplyst:
- Om der findes hjemmel eller retningslinjer, som tillader brugen af kun versaler (store bogstaver) i almindelige danske ord, herunder egennavne som DANMARK, ROSKILDE, mv.
- Om der findes hjemmel eller typografiske retningslinjer, som tillader anvendelsen af typografisk spærret skrift, fx i formuleringer som:
- T H I K E N D E S F O R R E T
Såfremt der foreligger interne regler, cirkulærer, grafiske designmanualer eller lignende, der danner grundlag for disse former for skriftbrug, ønskes disse fremsendt eller beskrevet.
Henvisninger:
Der henvises i den forbindelse til følgende regler og vejledninger:
- Lov om dansk retskrivning, LOV nr. 332 af 15. maj 1997
- Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog (DSR), §§ 11–14
- Vejledning om lovkvalitet, Justitsministeriet, 2023
- Vejledning om administrative forskrifter, Justitsministeriet, 2021
- Sprogpolitik for Danmarks Domstole, 2023
- Folketingets retskrivningsvejledning, Sprogbasen (2025)
Ingen af disse kilder synes – efter min bedste overbevisning – at tillade brugen af versalskrift eller typografisk spærret skrift i almindelig dansk tekst.
Jeg gør endvidere opmærksom på, at jeg tidligere har været i skriftlig dialog med både Civilstyrelsen og Domstolsstyrelsen om samme spørgsmål. Domstolsstyrelsen har i deres svar af 2. maj 2024 bekræftet, at retssproget er dansk, jf. Retsplejeloven § 149, og at domstolene arbejder ud fra en ambition om at skrive klart, forståeligt og ensartet.
Det fremsendte link til Sprogpolitik for Danmarks Domstole indeholder dog ingen støtte for brugen af typografisk spærret skrift eller kun versaler i hele ord.
Samtidig har Civilstyrelsen i deres svar henvist til en redaktionel “tradition” i Lovtidende – uden at kunne fremlægge nogen egentlig retslig hjemmel eller sproglig standard. Jeg står derfor tilbage med det klare indtryk, at denne praksis ikke har nogen gyldig normativ baggrund i hverken lovgivning eller officiel vejledning.
Jeg håber derfor, at Justitsministeriet som ansvarlig myndighed kan bekræfte, om:
- Hvilken retskrivningsregel i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog (DSR) tillader brugen af hele ord i versaler i officielle dokumenter?
- Om der eksisterer nogen gyldig hjemmel til brug af versaler og spærret skrift i officielle dokumenter?
- Og i modsat fald: hvordan ministeriet vil sikre, at fremtidige dokumenter overholder Lov om dansk retskrivning.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at spørgsmålet om brugen af versaler og spærret skrift i officielle dokumenter har været rejst over for myndigheder siden den 20. november 2020, dvs. i over 1.590 dage, uden at der er blevet givet noget klart og hjemlet svar.
Jeg forventer derfor en rettidig og præcis besvarelse af nærværende henvendelse, så spørgsmålet kan finde sin endelige afklaring i overensstemmelse med gældende lovgivning og sproglig standard.
Såfremt Justitsministeriet ikke kan fremsende retskrivningsregler, der tillader brug af versalskrift eller typografisk spærret skrift, efterlades kun én plausibel – om end usædvanlig – forklaring: at ministeriets dokumenter i realiteten er affattet i en sproglig hybrid mellem grammatisk korrekt dansk (DSR) og transskriberet dansk tegnsprog (DTS).
Dansk tegnsprog har en selvstændig grammatisk struktur, der adskiller sig fra skriftsproget (jf. fx Lærebog i tegnsprogs grammatik, Engberg-Pedersen, 1998, udgivet af Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC). I tegnsprogstransskription anvendes hele ord ofte i versaler, hvilket i sig selv kan forklare versalskrivningen. Dette vil dog indebære, at ministeriets afdelingeres dokumenter ikke er skrevet udelukkende på dansk i retslig forstand, men på en sproglig blandingsform, som nødvendiggør oversættelse i henhold til gældende lovgivning om sproglig forståelighed og retsklarhed.
Manglende bekræftelse af retskrivningsreglerne må derfor betragtes som en stiltiende accept af, at dokumenterne er affattet i tegnsprogstransskription. Jeg forventer derfor en rettidig og præcis tilbagemelding, således at spørgsmålet kan finde sin formelle afklaring.
På forhånd tak for jeres tid og hjælp. Jeg ser frem til jeres besvarelse.
Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen
Til: Justitsministeriet
Att.: Relevant juridisk afdeling / embedsmand
Dato: 25-02-2025
Emne: Anmodning om præcisering af retskrivningsregler i lovtekster med relevans for en verserende retssag
Kære Justitsministeriet,
Jeg anmoder hermed om en klar og simpel redegørelse for, hvilke retskrivningsregler der anvendes ved udformning af love og bekendtgørelser i Danmark, samt hvorvidt der findes en juridisk hjemmel for brugen af versaler i hele ord såsom “GÆLDENDE.”
Konkret anmodning om svar
Jeg anmoder Justitsministeriet om at besvare følgende spørgsmål:
- Hvilke retskrivningsregler anvendes i ”jeres” officielle lovtekster?
- Hvilke retskrivningsregler anvendes til at skrive hele ord med versaler i retslige dokumenter?
- Er der en specifik lovhjemmel, der tillader brugen af versaler i hele ord i lovtekster?
- Hvis der ikke findes en sådan lovhjemmel, vil Justitsministeriet da anerkende, at brugen af versaler ikke følger en fastlagt retskrivningsstandard?
- Vil Justitsministeriet tage initiativ til at sikre, at lovtekster udformes i overensstemmelse med gældende retskrivning?
Baggrund
Jeg har tidligere rettet henvendelse til Civilstyrelsen, politiet, Domstolsstyrelsen, Anklagemyndigheden og andre myndigheder for at få oplyst, hvilken retskrivningsstandard der anvendes i officielle lovtekster. Ingen af disse myndigheder har kunnet henvise til en retskrivningsregler. Den eneste forklaring, jeg har modtaget, er, at versaler i hele ord er en “tradition”.
Dette rejser en række alvorlige problemer:
- Tradition er ikke en juridisk hjemmel og kan ikke retfærdiggøre en praksis, der afviger fra gældende lovgivning.
- Myndighederne har en pligt til at følge de gældende regler for skriftlig kommunikation og kan ikke anvende vilkårlige eller historisk betingede sprogformer uden lovhjemmel.
- Jyske Lov af 1241 ”HISTORISK” fastslår, at loven skal være tydelig, så alle kan forstå den:“Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger.”
- Retsplejelovens § 149 fastslår, at retssproget i Danmark er dansk – ”dansk retsskrivning er reguleret af Dansk Sprognævn.”
Når ingen myndighed kan henvise til en specifik retskrivningsstandard, men samtidig anvender en praksis, der afviger fra gældende dansk retskrivning, er der tale om retssikkerhedsmæssige problemer af alvorlig karakter.
Dette spørgsmål har direkte relevans for en verserende retssag samt for fremtidige sager, hvor det skal vurderes, om myndighedernes skriftlige kommunikation overholder de gældende retskrivningsregle.
Flere myndigheder under Justitsministeriets ressortområde – herunder politiet, Domstolsstyrelsen, Anklagemyndigheden og Civilstyrelsen – har ikke kunnet redegøre for deres skriftlige standarder.
Såfremt Justitsministeriet ikke kan give en klar og præcis redegørelse, må det antages, at ministeriet heller ikke har noget grundlag at henvise til. Dette vil betyde, at love og bekendtgørelser udformes uden en fastlagt retskrivningsstandard, hvilket strider imod gældende lovgivning, grundlæggende principper for lovgivningens klarhed og borgernes retssikkerhed.
Forventning om svar eller videresendelse i henhold til Forvaltningslovens § 7, stk. 2
Da spørgsmålet har væsentlig juridisk betydning, forventer jeg et klart og konkret svar inden for 14 dage.
Hvis Justitsministeriet ikke kan besvare spørgsmålet, må jeg forvente, at sagen videresendes til den relevante myndighed i overensstemmelse med Forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Hvis sagen ikke behandles seriøst, vil det blive påpeget i retten, at Justitsministeriet – som øverste juridiske myndighed – ikke har kunnet dokumentere den gældende retskrivningsstandard for lovtekster. Dette vil kunne påberåbes som et retssikkerhedsmæssigt problem, da det stiller spørgsmål ved lovgivningens formelle gyldighed og overholdelsen af lovens klarhedsprincipper.
Brud på grundlæggende retlige principper
Hvis Justitsministeriet ikke kan redegøre for de gældende retskrivningsstandarder, må det ligeså implicit betyde, at den anvendte skriftpraksis strider mod dansk lov – herunder Danske Lov 5-1-2, som fastslår, at ingen aftaler må være imod loven.
Dette strider også mod de fundamentale principper i Jyske Lov (1241):
“Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet. Heller ikke skal nogen mand dømme mod den lov, som kongen giver, og landet vedtager; men efter den lov skal landet dømmes og styres. Den lov, som kongen giver, og landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden landets vilje, medmindre han åbenbart handler mod Gud .”
Jyske Lov blev skrevet mere end 300 år før traditionen med at skrive ”LOV” i versaler opstod, og dermed er det et langt stærkere historisk retsprincip, at loven skal være klar og forståelig for borgerne – ikke at den kan skrives på vilkårlige måder uden en sproglig eller juridisk begrundelse.
Når love udgives med skriftformen “VI MARGRETHE DEN ANDEN af Guds nåde” ”FREDERIK R” eller lignende, er dette ikke blot en redaktionel fejl – det strider mod den kongelige ed som Kong Valdemar startede i 1241 om at regere “i kraft af Guds nåde”, at skrive hele ord med versaler ændrer den sproglige betydning og bryder med kongerigets traditionelle principper.
Dette rejser alvorlige spørgsmål om, hvorvidt love og bekendtgørelser i Danmark overhovedet kan anses for juridisk bindende, hvis deres sproglige grundlag ikke kan dokumenteres.
Jeg ser frem til jeres skriftlige svar inden for den angivne tidsfrist.
Med venlig hilsen,
Sune Sejer Nielsen