Udskrift: E-mail af 23 september Statsministeriet

spørgsmål til forestillinger og forestillingsprotokollen

Kære Sune Sejer Nielsen

Tak for din henvendelse.

Du kan læse mere om ekspeditionen af statsrådssager i Vejledning om ekspedition af statsrådssager (2025), der er tilgængelig på Retsinformation via linket https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2025/9005.

Af vejledningen fremgår bl.a. skabeloner til de forestillinger, ministrene forelægger i statsrådet.

Det er korrekt, at der findes en statsrådsprotokol, hvori de sager, der forelægges statsrådet, anføres. Det følger imidlertid af offentlighedsloven, at statsrådsprotokollen er undtaget fra retten til aktindsigt.

Mvh.

Casper L….. B…..

Statsministeriet

Fra: sune nielsen
Sendt: 23. september 2025 12:49
Til: stm@stm.dk
Emne: spørgsmål til forestillinger og forestillingsprotokollen

sune nielsen

​stm@stm.dk​

Kære Statsministeriet

Jeg har dags dato henvendt mig til Folketingets Oplysning med spørgsmål om de såkaldte forestillinger og forestillingsprotokollen i forbindelse med statsrådssager. Folketingets Oplysning har henvist mig til jer. 

Jeg tillader mig derfor at gengive min oprindelige forespørgsel:

Jeg sidder med en undren, som jeg håber, I kan hjælpe mig med at afklare.

Jeg har hørt, at de love, der fremlægges for monarken i Statsrådet, ikke alene underskrives, men også indføres i en såkaldt forestillingsprotokol. Samtidig har jeg forstået, at der til hver sag udarbejdes en forestilling – altså det dokument, som ministeren forelægger for monarken i Statsrådet.

Er det korrekt forstået? Og i givet fald:
– Er forestillingerne eller forestillingsprotokollen offentligt tilgængelige?
– Kan man som borger se eksempler på sådanne forestillinger, eller er det en dokumenttype, der alene føres internt i ministerierne og Statsrådet?

Jeg kender naturligvis de vedtagne love fra Retsinformation, men jeg er oprigtigt nysgerrig efter at forstå, hvordan denne del af lovgivningsprocessen dokumenteres, og hvilken adgang offentligheden eventuelt har til den.

På forhånd mange tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen