RETTEN I ODENSE
DANMARKS DOMSTOLE
Odense, den 20. januar 2023
J.nr. 23/0xxxx
Du har i brev af 16. januar 2023 klaget til mig over dommerfuldmægtig Sidse Lund Højgaard, herunder hendes udformning af en afsagt dom.
Grundlaget for min behandling af klagen over dommerfuldmægtig Sidse Lund Højgaard er bestemmelsen i retsplejelovens § 48, jf. § 55. Efter denne bestemmelse er det min opgave at tage stilling til, om dommerfuldmægtigen har udvist forsømmeligt eller andet utilbørligt forhold i forbindelse med udførelsen af tjenesten.
Som retspræsident har jeg derimod ikke beføjelse til at gå ind i den konkrete sagsbehandling eller til at tage stilling til afgørelser, der træffes af dommerfuldmægtigen, herunder disses typografi og grammatik. Sådanne afgørelser må om muligt indbringes for Østre Landsret.
Jeg finder på baggrund af de oplysninger, du er fremkommet med, ikke grundlag for at antage, at dommerfuldmægtigen har handlet i strid med retsplejelovens § 48, jf. § 55, og jeg foretager mig derfor ikke yderligere i anledning af din klage.
Med venlig hilsen
Rasmus [efternavn udeladt]
Retspræsident
Retten i Odense – Albanigade 28, 5000 Odense C
Tlf. +45 99 68 34 00 – odense@domstol.dk – https://www.domstol.dk/odense
CVR-nr. 21696509 – EAN-nr. 5798000161580

