Udskrift: E-mail af 13 maj 2025

Anmodning om bekræftelse af retskrivningspraksis og ansvarlig myndighed

´Retten i Næstved´

Man 14-07-2025 00:11

Dette er et automatisk svar. Retten i Næstved kvitterer hermed for modtagelse af din mail. Postkassen tømmes dagligt, men ikke nødvendigvis løbende. Er din henvendelse akut (fx vedrørende afbud til retsmøde samme dag), skal du ringe til den afdeling ved retten,

´Domstolsstyrelsen´

Man 14-07-2025 00:11

Domstolsstyrelsen skal hermed bekræfte, at vi har modtaget din henvendelse. Vi vender tilbage snarest muligt. Oplysninger om Domstolsstyrelsens behandling af dine personoplysninger Når du skriver til os, får vi nogle oplysninger om dig. Dem bruger vi, når vi

´Retten i Holbæk´

Man 14-07-2025 00:11

Retten i Holbæk har modtaget din e-mail. Hvis din henvendelse haster (f.eks. afbud til et retsmøde), skal du ringe til retten på tlf. 59 49 07 10. Visse henvendelser til retten kræver personlig underskrift og skal derfor sendes i original (med brevpost). Du

´Retten i Roskilde´

Man 14-07-2025 00:11

Kvittering for modtagelse af e-mail Retten i Roskilde har modtaget din e-mail. Hvis din henvendelse haster (f.eks. afbud til et retsmøde), skal du ringe til retten på tlf. 99687600. Visse henvendelser til retten kræver personlig underskrift og skal derfor sendes

´Retten i Kolding´

Man 14-07-2025 00:11

Kvittering for modtagelse af e-mail Retten i Kolding har modtaget din e-mail. Hvis din henvendelse haster (f.eks. afbud til et retsmøde), skal du ringe til retten på tlf. 99 68 68 00 Visse henvendelser til retten kræver personlig underskrift og skal derfor

´Retten i Odense´

Man 14-07-2025 00:11

Retten i Odense har modtaget din e-mail. Hvis din henvendelse haster (f.eks. afbud til et retsmøde), skal du ringe til retten på 99 68 34 00. Rettens åbningstid er mandag – fredag kl. 8.30 – 15.00. Venlig hilsen Retten i Odense Albanigade 28 5000 Odense C Tlf.nr.

sune nielsen

Jura og Forretning

´Retten i Holbæk´;´Retten i Roskilde´;´Post@OestreLandsret.dk´;´Domstolsstyrelsen´;´Københavns Byret´;´Retten på Frederiksberg´;+5 andre

Anmodning til Danmarks retskredse om redegørelse for sproglig og typografisk praksis i retslige dokumenter

Emne: Anmodning om redegørelse for sproglig og typografisk praksis – med henvisning til Domstolsstyrelsens svar af 11. juli 2025.

Til den ansvarlige ledelse.

Jeg skriver igen med en samlet og principiel henvendelse til Danmarks retskredse.

I Domstolsstyrelsens officielle svar af 11. juli 2025 (j.nr. 25/11805-120) fremgår det, at:

“Den enkelte ret er uafhængig og kan derfor ændre i skabelonerne.”
“Domstolsstyrelsen har ikke nogen form for instruktionsbeføjelser over for retterne og deres medarbejdere.”

Det må derfor lægges til grund, at det er den enkelte ret, der bærer det fulde ansvar for sproglig, formel og typografisk udformning af retslige dokumenter – herunder domme, kendelser, stævninger og breve.

I den forbindelse skal det understreges, at:

Lov om dansk retskrivning, § 2, foreskriver, at domstolene skal følge Dansk Sprognævns retskrivning,
Retsplejelovens § 149, fastsætter, at retssproget er dansk.

Dette må efter almindelig retsforståelse også gælde sproglig klarhed og formmæssig tydelighed i jeres kommunikation.

Jeg anmoder derfor om følgende konkrete redegørelse fra jeres retskreds:

Følger retten Lov om dansk retskrivning, jf. § 2, og hvordan vurderes det, at brug af versalskrift og/eller spatiering (bogstavmellemrum) i officielle dokumenter er i overensstemmelse med denne lov?
Anvender retten typografiske særformer i fx følgende udtryk:Hvis ja:
- “T H I K E N D E S F O R R E T”
- “K E N D E L S E”
- ”DOM”
- “RETTEN I HOLBÆK ”
- ”STÆVNING” https://dansktegnsprog.dk/om-sproget/tegnlister-emneopdelt/tegn/jura
- Hvad er den sproglige og juridiske begrundelse for denne praksis?
- Hvilket hjemmelsgrundlag ligger til grund?
Er der internt truffet beslutning om at afvige fra normeret retskrivning?
- Hvem i retskredsen har truffet beslutningen?
- Er der udarbejdet interne retningslinjer eller risikovurderinger?
Hvordan sikrer retten, at sagens parter ikke vildledes af sproglig eller grafisk udformning, og at dokumenternes retsvirkning er entydig, forståelig og lovmedholdelig.

Om ansvar, retssikkerhed og økonomiske konsekvenser

Det bemærkes, at de danske domstole er selvforsikrede. Det indebærer, at domstolen selv bærer det økonomiske og juridiske ansvar for fejl, vildledning eller tilsidesættelse af gældende regler.

Såfremt retten:

Undlader at besvare denne henvendelse,
Fastholder en sprogpraksis uden hjemmel,
Eller udsteder dokumenter, der ikke lever op til kravene om sproglig klarhed, forbeholder jeg mig retten til at:
Gøre erstatningsretligt ansvar gældende, for de opstået tab som følge heraf,
jf. tidligere fremsendte opgørelse og varsel dateret 01-11-2021, som bl.a. blev rettet til Retten i Roskilde og Domstolsstyrelsen,

Bemærkning om tidligere svar fra andre retter

Det gøres opmærksomt på, at:

Retspræsidenten i Kolding har oplyst, at retten bevidst anvender et typografisk skriftsprog i deres afgørelser og meddelelser,
Retten i Holbæk har meddelt, at de følger samme linje som retten i Kolding og anerkender, at de har valgt ikke at følge normeret dansk retskrivning,
Retten i Glostrup har på nuværende tidspunkt ikke ønsket at besvare, hvilket sprogligt eller retsligt grundlag der ligger til grund for deres dokumentudformning.

Bemærkning om praksis og svar fra Retten i Næstved

Det bemærkes desuden, at Retten i Næstved i svar af 27-06-2025 har oplyst, at:

Retten anvender typografiske virkemidler som versaler og spærret skrift efter vurdering,
Dette sker inden for rammerne af Danmarks Domstoles interne sprogpolitik,
Og at sådanne valg ikke kræver særskilt hjemmel, da typografi efter rettens opfattelse ikke er omfattet af retskrivningsloven.

Denne udlægning må imødegås af følgende grunde:

1. Sprogpolitik er ikke lov

En sprogpolitik, uanset indhold, kan ikke tilsidesætte gældende lovgivning, herunder:

Lov om dansk retskrivning, § 2, som forpligter domstolene til at følge Dansk Sprognævns retskrivning,
Retsplejelovens § 149, som pålægger retten at retssprogt er dansk jf. DSR.

Interne retningslinjer må ikke bruges til at fravige normeret retssprog.

2. Typografi og retsvirkning hænger uløseligt sammen

Når typografi anvendes i retsstiftende dokumenter, er der ikke længere tale om æstetik, men om sproglig og juridisk handling.

Eksempler som:

“T H I K E N D E S F O R R E T”
“K E N D E L S E”
“RETTEN I NÆSTVED”

er ikke layoutmæssige dekorationer, men centrale led i dokumentets juridiske betydning, og må derfor vurderes efter retskrivningspligt og legalitetskrav, ikke efter layoutvurderinger.

3. Dansk Sprognævn har afgrænset typografi fra normeret dansk

Det er korrekt, at versaler og spærret skrift falder uden for selve retskrivningsreglerne, men det betyder netop, at disse former ikke er normeret dansk, og derfor ikke kan udgøre gyldig myndighedskommunikation i sig selv, medmindre de ledsages af korrekt retskrivning.

Dette er bekræftet af Dansk Sprognævn i flere henvendelser, hvoraf det fremgår, at typografisk form ikke er en del af normeret retstavning.

4. Afvisning af berigtigelse kan udgøre retsstridig undladelse

Når en borger konkret meddeler, at et dokument ikke kan læses eller forstås som dansk, og retten nægter at berigtige form eller fremlægge normeret gengivelse, kan det:

Udgøre en tilsidesættelse af retten til forståelig kommunikation (EMRK art. 6),
Være i strid med legalitetsprincippet,
Medføre ugyldighed, hvis dokumentets karakter og retsvirkning ikke står klart.

Der kan ikke uden videre henvises til “sprogpolitik” som grundlag for at unddrage sig retskrivningsloven, aftaleloven eller retsplejelovens krav.

Derfor anmodes hver enkelt retskreds om at dokumentere, hvordan jeres ret – som en del af den samlede domstolsstruktur, bidrager til en entydig og gennemsigtig afklaring af spørgsmålet om sproglig lovmedholdelighed, typografiske valg og retlig forståelighed i Danmarks domstole.

Jeg anmoder venligst om, at ovenstående spørgsmål besvares skriftligt og individuelt inden for 14 dage.

Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen



Dig

Søn 13-07-2025 10:45

Sendt fra Outlook til Android

Jura og Forretning<jur@domstolsstyrelsen.dk>

Dig

´Retten i Holbæk´;´Retten i Roskilde´;´Post@OestreLandsret.dk´;´Københavns Byret´;´Retten på Frederiksberg´;´Retten i Glostrup´;+4 andre

Kære Sune Nielsen

Se venligst vedhæftede svar på dine henvendelser af 13. maj, 17. juni og 19. juni 2025 vedrørende retskrivning, Domstolsstyrelsen og retssystemet.

Venlig Hilsen

T…. L…. Rasmussen

Domstolsstyrelsen

Center for Forretning og Udvikling

Jura og Forretning

Amagerfælledvej 56

2300 København S

Tlf.: 70 10 33 22

www.domstol.dk

Fra: sune nielsen
Sendt: 19. juni 2025 21:25
Til: ´Domstolsstyrelsen´ <post@domstolsstyrelsen.dk>
Cc: ´Retssekretariatet ved Retten i Holbæk´ <ret.hbk@domstol.dk>; ´Retten i Holbæk´ <holbaek@domstol.dk>; ´Retten i Roskilde´ <roskilde@domstol.dk>; ´Administrationen ved Retten i Holbæk´ <adm.hbk@domstol.dk>; ´Post@OestreLandsret.dk´ <Post@OestreLandsret.dk>; ´Østre Landsrets 13. afdeling´ <13.Afdeling@OestreLandsret.dk>; ´Østre Landsrets 3. afdeling´ <3.Afdeling@OestreLandsret.dk>; ´Østre Landsrets 5. afdeling´ <5.Afdeling@OestreLandsret.dk>; Justitsministeriet <jm@jm.dk>; ´Afdeling 80 ved Københavns Byret´ <afd80.kbh@domstol.dk>; ´Københavns Byret´ <kobenhavn@domstol.dk>; ´Retten på Frederiksberg´ <frederiksberg@domstol.dk>; ´Retten i Glostrup´ <glostrup@domstol.dk>; ´Retten i Kolding´ <kolding@domstol.dk>; ´Retten i Næstved´ <naestved@domstol.dk>; ´Retten i Odense´ <Odense@domstol.dk>; ´DenSaerligeKlageret@Hoejesteret.dk´ <DenSaerligeKlageret@Hoejesteret.dk>; ´Fogedretten i Holbæk´ <foged.hbk@domstol.dk>; Jura og Forretning <jur@domstolsstyrelsen.dk>
Emne: Sv: Anmodning om bekræftelse af retskrivningspraksis og ansvarlig myndighed

ADVARSEL! Denne mail kommer fra en ekstern afsender uden for Danmarks Domstole. Tryk ikke på links og åbn ikke vedhæftede filer, hvis du ikke kender afsenderen, eller hvis mailen ser mistænkelig ud.

´Administrationen ved Retten i Kolding´<adm.kol@domstol.dk>

Dig

Kære Sune Sejer Nielsen.

Din mail af 24. juni 2025 (nedenfor) giver mig ikke anledning til at uddybe eller præcisere min redegørelse og mine synspunkter i min mail af 20. juni 2025 til dig. Jeg kan således fuldt ud henholde mig til denne og fastholder, at domstolenes lovlige sprogbrug og brug af typografiske udtryk i almindelighed på udmærket vis befordrer brugernes forståelse af vores tekster.

Jeg kan ikke tilføje mere til drøftelsen og håber derfor på forståelse for, at yderligere henvendelser fra dig om dette emne ikke kan forventes besvaret.

Med venlig hilsen

Henrik G…..

retspræsident

Retten i Kolding

Kolding Åpark 11

6000 Kolding

Tlf. 99 68 68 00

kolding@domstol.dk

www.domstol.dk/kolding

´Administrationen ved Retten i Kolding´

Tir 24-06-2025 06:58

sune nielsen

´Administrationen ved Retten i Kolding´

Til: Retspræsident Henrik G…..
Emne: Opfølgning vedr. retskrivning, typografi og legalitetskrav i domstolsdokumenter

Kære Henrik G…..

Tak for din tilbagemelding af 21. juni 2025.

Jeg vil dog gerne præcisere følgende:

Du skriver, at rettens skriftlige kommunikation “overordnet nogenlunde nemt og ubesværet kan læses og forstås af dem, vi henvender os til.”

Som én af de personer, I konkret har henvendt jer til, må jeg meddele:

Jeg hverken “nogenlunde” eller “ubesværet” kan læse eller forstå de dokumenter, jeg har modtaget i eller fra retten.

De fremstår ikke som almindeligt dansk jf. DSR., men som enten:

Tegnsprogstranskription, jf. reglerne for dansk tegnsprog,

Eller grafisk typografi, hvor layout og form erstatter normeret retskrivning.

Du skriver, at typografiske udtryk som versaler og spatiering ikke er omfattet af retskrivningsordbogen og derfor frit kan anvendes af domstolene uden hjemmel.

Denne fortolkning vil jeg på det kraftigste bestride.

Offentlige myndigheder her under Retten i Kolding kan ikke lovligt fravige lovfastlagt retskrivning uden positiv hjemmel. Dette følger af:

Lov om dansk retskrivning, § 2, som foreskriver, at offentlige myndigheder samt domstolene skal følge Dansk Sprognævns retskrivning,

Legalitetsprincippet, der forbyder myndighedsudøvelse uden hjemmel,

Retskrivningsreglernes §§ 11-14, som fastsætter korrekt brug af store og små bogstaver,

Risiko for vildledning.

Du vurderer, at brugen af typografi “ikke medfører misforståelser eller indebærer en begrænsning af borgernes retssikkerhed.”

Men dette kan ikke stå ubesvaret.

Som modtager må jeg gøre det helt klart, at jeg ikke har haft mulighed for at forstå hverken form eller retlig betydning af de dokumenter, jeg har modtaget fra retten.

Det fremstår uklart for mig, om jeg har modtaget:

en juridisk afgørelse,

en visuel meddelelse,

eller en grafisk repræsentation uden sproglig eller retslig hjemmel.

Og netop denne tvivl – om dokumentets karakter, status og gyldighed – er i sig selv et bevis på, at retskrivningens formål ikke er opfyldt.

Det er netop den sproglige vildfarelse, som Lov om dansk retskrivning skal forhindre.

Når sprog og form ikke længere kan afkodes entydigt, kompromitteres både:

Afsenderens identitet,

Dokumentets retsgyldighed,

Og borgerens ret til forståelig, normeret kommunikation.

Konklusion:

Jeg anmoder hermed igen om følgende:

Vil retten anerkende, at brug af versalskrift og spatiering ikke udgør korrekt dansk retskrivning i henhold til Lov om dansk retskrivning, og at sådanne former derfor ikke opfylder kravene til entydig og lovmedholdelig myndighedskommunikation?

Vil retten bekræfte, at anvendelsen af tegnsprogstranskription eller typografiske særformer – uden ledsagende autoriseret oversættelse til normeret dansk – ikke kan udgøre gyldig skriftlig dokumentation med retsvirkning?

Jeg ønsker ikke andet end, at domstolene – som garanter for borgernes retssikkerhed – følger den lovgivning, de selv er underlagt.

Et lavpraktisk – men afgørende – spørgsmål

Som afsluttende eksempel vil jeg gerne stille et helt lavpraktisk spørgsmål:

Hvilken retskrivningsregel giver Retten i Kolding hjemmel til at skrive hele udtryk som “RETTEN I KOLDING” udelukkende med versaler i officielle dokumenter – når det hverken er et akronym, firmanavn eller egennavn i bestemt form?

Denne stavemåde overholder hverken:

Retskrivningsreglerne i Den Danske Retskrivningsordbog (DSR),

§ 12, der foreskriver korrekt brug af store og små bogstaver i navne,

eller den autoriserede liste over stednavne fra Københavns Universitet (Stednavneudvalget).

Hvis stavemåden “RETTEN I KOLDING” er ment som:

En typografisk stilart, er det ikke retskrivning, men grafik. Og så fremstår domsafgørelser pludselig som avisoverskrifter eller reklamelayout.

Et sprogligt signal jf. § 61 i Retskrivningsreglerne, som specifikt omhandler virksomhedsnavne og grafiske særformer, da må det lægges til grund, at RETTEN I KOLDING og Danmarks Domstole fremtræder som en privat virksomhed underlagt almindelige erhvervsretlige regler – hvilket næppe er tilsigtet.

En transskription af tegnsprog, så kræver det en autoriseret oversættelse til normeret dansk, før det kan påberåbes som gyldigt kommunikationsmiddel eller dokument med retsvirkning.

Uanset hvilken forklaring retten måtte vælge, skaber stavemåden sproglig uklarhed.

Og i retslig sammenhæng gælder det som et fundamentalt princip:

Sproglig uklarhed i myndigheders dokumenter må aldrig komme borgeren til skade – og slet ikke når den skyldes domstolens egen tilsidesættelse af gældende lovgivning.

Hvis domstolen fastholder brugen af ikke-normerede skriftformer uden hjemmel, må det lægges til grund, at:

Retsafgørelser og kendelser er udstedt i en form, der ikke opfylder kravene til gyldig myndighedskommunikation,

Borgerens retsstilling er blevet fastlagt ud fra dokumenter, der ikke lever op til lovpligtig sprogstandard,

Og domstolen dermed har handlet i strid med Lov om dansk retskrivning, legalitetsprincippet, og EMRK artikel 6, som kræver entydig og forståelig kommunikation i retssager.

Jeg anmoder om, at dette anerkendes – og at domstolen enten dokumenterer hjemmel for sin praksis eller ændrer den, så den bringes i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning.

Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen

Dig

Fre 20-06-2025 13:29

Sendt fra Outlook til Android

´Administrationen ved Retten i Kolding´<adm.kol@domstol.dk>

Dig

Kære Sune Sejer Nielsen.

Jeg besvarer hermed dine mails af 13. maj og 19. juni 2025 med vedhæftninger.

Det er min vurdering, at rettens skriftlige kommunikation overordnet nogenlunde nemt og ubesværet kan læses og forstås af dem, vi henvender os til. Vi bestræber os på at formulere os på et ubureaukratisk og nutidigt dansk, selvom stave- og tastefejl ikke altid kan undgås.

Vi følger så vidt muligt Danmarks Domstoles sprogpolitik, som findes via dette link: https://www.domstol.dk/media/qxsjet2k/sprogpolitik-for-danmarks-domstole.pdf. Den skal være med til at sikre, at vores mundtlige og skriftlige kommunikation fremtræder ensartet og tilgængelig for vores mange forskellige målgrupper: borgere, virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder, politikere m.fl.

Du har særligt hæftet dig ved vores brug af versaler og spatiering i visse dokumenter. Derudover anvender vi også bl.a. understregninger, fed skrift, kursivering, linjer, stjerner, logo, fotos og andre typografiske udtryk. Det sker for at lette læsningen og udtrykke os mere præcist. Det er således min vurdering, at brugen af de typografiske udtryk ikke medfører misforståelser eller indebærer en begrænsning af borgernes retssikkerhed ved domstolene – tværtimod.

Jeg kan naturligvis bekræfte, som det fremgår af lovens ordlyden, at også domstolene er omfattet af retskrivningsloven, hvorefter retskrivningen, som den er fastlagt i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog, skal følges. Sprogpolitikken er udformet indenfor disse rammer.

Imidlertid er brug af typografiske udtryk, som nævnt ovenfor, ikke direkte omfattet af Dansk Sprognævns opgaver og er således ikke reguleret i retskrivningsordbogen. En domstol kan derfor frit bruge typografiske udtryk, hvor det skønnes at ville lette eller præcisere læsningen for modtageren af teksten – det kræver ikke (lov)hjemmel. Dit krav om, at vi ændrer/undlader brug af typografiske udtryk, og at der sendes ”berigtigede” dokumenter til dig vil derfor ikke blive imødekommet.

Domstolsstyrelsen, som du også har sendt dine mails til, må eventuelt forholde sig til de specifikke spørgsmål, du stiller om dén.

Med venlig hilsen

Henrik G……

retspræsident

Retten i Kolding

Kolding Åpark 11

6000 Kolding

Tlf. 99 68 68 00

kolding@domstol.dk

www.domstol.dk/kolding

Fra: sune nielsen <>
Sendt: 19. juni 2025 21:25
Til: ´Domstolsstyrelsen´ <post@domstolsstyrelsen.dk>
Cc: ´Retssekretariatet ved Retten i Holbæk´ <ret.hbk@domstol.dk>; ´Retten i Holbæk´ <holbaek@domstol.dk>; ´Retten i Roskilde´ <roskilde@domstol.dk>; ´Administrationen ved Retten i Holbæk´ <adm.hbk@domstol.dk>; ´Post@OestreLandsret.dk´ <Post@OestreLandsret.dk>; ´Østre Landsrets 13. afdeling´ <13.Afdeling@OestreLandsret.dk>; ´Østre Landsrets 3. afdeling´ <3.Afdeling@OestreLandsret.dk>; ´Østre Landsrets 5. afdeling´ <5.Afdeling@OestreLandsret.dk>; Justitsministeriet <jm@jm.dk>; ´Afdeling 80 ved Københavns Byret´ <afd80.kbh@domstol.dk>; ´Københavns Byret´ <kobenhavn@domstol.dk>; ´Retten på Frederiksberg´ <frederiksberg@domstol.dk>; ´Retten i Glostrup´ <glostrup@domstol.dk>; ´Retten i Kolding´ <kolding@domstol.dk>; ´Retten i Næstved´ <naestved@domstol.dk>; ´Retten i Odense´ <Odense@domstol.dk>; ´DenSaerligeKlageret@Hoejesteret.dk´ <DenSaerligeKlageret@Hoejesteret.dk>; ´Fogedretten i Holbæk´ <foged.hbk@domstol.dk>; Jura og Forretning <jur@domstolsstyrelsen.dk>
Emne: Sv: Anmodning om bekræftelse af retskrivningspraksis og ansvarlig myndighed

Til: Domstolsstyrelsen / Østre Landsret / Retten i Holbæk / Retten i Roskilde / Københavns Byret / Retten i Næstved / Retten i Kolding / Retten i Glostrup / Retten på Frederiksberg

Kære modtagere.

Dette er en opfølgning på tidligere henvendelser, hvori jeg rejste spørgsmål ved domstolenes brug af skriftsprog og typografisk afvigende sprogbrug i retsdokumenter.
Da jeg ikke har modtaget noget substantielt svar på de rejste spørgsmål, fremlægges nu den vedhæftede analyse som dokumentation for, at den anvendte sprogbrug savner lovhjemmel og strider mod gældende retskrivningsregler.

Jeg vedhæfter analysen:
“Typografi – når sproglig præcision bliver æstetisk frihed” (19. juni 2025)

Analysen dokumenterer, at danske domstole i vidt omfang anvender typografiske virkemidler – herunder systematisk versalskrift i stednavne, myndighedsnavne og juridiske nøgleudtryk – i strid med normeret dansk retskrivning og uden hjemmel i hverken retskrivningsloven eller anden lovgivning.

1. Bekræftelser fra Dansk Sprognævn

Seniorforsker Margrethe H……. A…….. har skriftligt bekræftet, at typografiske udtryk som “ROSKILDE”, “DOM”, “DANMARK” og “T H I K E N D E S F O R R E T” ikke er en del af dansk retskrivning, men er typografi og falder uden for normeringen – og derfor ikke er reguleret af Retskrivningsordbogen.

Dermed hviler denne praksis ikke på gældende retsregler, men på en uformel visuel typografi uden sproglig eller juridisk legitimitet.

2. Retligt grundlag for vurderingen

Brug af sådanne ikke-normerede skriftformer i retslige dokumenter indebærer:

Brud på Lov om dansk retskrivning.,

Fravigelse af retsplejelovens § 149, hvorefter dansk skal anvendes som klart og forståeligt retssprog.

Risiko for vildledning om dokumentets retlige vægt, afsender og betydning, hvilket er i strid med legalitetsprincippet og almindelige retsstatsprincipper.

3. Tavshed er ikke neutralitet – men retslig risiko.

Dette er ikke blot en forespørgsel, men fremlæggelse af dokumenteret ulovlig forvaltningspraksis.
Som uafhængige retter forventes I at:

Forholde jer selvstændigt og skriftligt til dokumentationen,

Foretage vurdering af sprogbrugen i jeres egne dokumenter,

Angive hjemmel for fortsat brug af ikke-normeret typografi i officielle retsakter.

4. På baggrund af ovenstående anmoder jeg om, at Domstolsstyrelsens ejerskabsforhold og organisatoriske tilknytning afklares:

Finansministeriet har den 19. juni 2025 oplyst, at Domstolsstyrelsen ikke fremgår af listen over statslige selskaber, og dermed ikke er registreret som statsligt enhed.

Jeg anmoder derfor om svar på:

Hvem der i sidste instans ejer eller fører tilsyn med Domstolsstyrelsen,

Hvilken juridisk status Domstolsstyrelsen opererer under,

Og hvordan det formelle ansvar for domstolenes dokumentform, sprogbrug og retslige kommunikation er fordelt mellem Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet og de enkelte retter.

Jeg anmoder desuden hver enkelt retskreds om skriftligt svar på følgende:

Hvilken retskrivningsregel eller lovbestemmelse anvendes som hjemmel for versalskrift i jeres dokumenter (eksempelvis “ROSKILDE”, “DOM”, “DANMARK”, “K E N D E L S E”)?

Mener I, at i som domstol ikke er forpligtet af Lov om dansk retskrivning og Retskrivningsordbogen – og i bekræftende fald: hvad er jeres juridiske grundlag for dette?

Hvem bærer det formelle ansvar for retskrivning i domstolenes dokumenter – Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet, retten selv eller andre?

5. Krav om berigtigelse

Jeg anmoder om, at:

Samtlige dokumenter rettet mod min person, herunder ”kendelser”, ”domme”, breve og ”afgørelser”, hvori mit navn, stednavne, domstolens navn eller juridiske nøgleord som “D O M” og “K e n d e l s e” fremgår i versalskrift eller spærret skrift.

Omgående berigtiges og genfremsendes i overensstemmelse med gældende retskrivning og retsplejelovens § 149.

Dette krav er støttet på:

Lov om dansk retskrivning.

Retsplejeloven § 149.

Dansk Sprognævns skriftlige udtalelser.

Og EMRK artikel 6, hvorefter retsakter skal være tilgængelige og forståelige.

Ved fortsat anvendelse af ikke-normeret typografi uden udtrykkelig hjemmel forbeholder jeg mig retten til at kræve genoptagelse af enhver sag, hvor sproglige eller typografiske fejl kan have haft betydning for dokumentets forståelse, forsvarsposition eller retsvirkning.

Jeg gør samtidig opmærksom på, at jeg har haft sager i samtlige af de ovennævnte retskredse, hvorfor denne anmodning ikke er hypotetisk – men rækker bredt og konkret.

6. Frist og retlig vurdering af tavshed.

Jeg anmoder om skriftligt svar senest 14 dage fra modtagelsen.

Ved manglende svar må det lægges til grund, at:

Domstolenes systematiske brug af ikke-normeret typografi må betragtes som retsvildledning i form – en praksis, der forvrider retsdokumenters identitet, ophav og retskraft – og som derved krænker legalitetsprincippet, retssikkerheden og retten til forståeligt retssprog.

Det er ikke et formildende forhold, men et forstærkende ansvar, at store dele af befolkningen ikke kender forskel på typografi og retskrivning. Når domstolene benytter denne uvidenhed som stiltiende præmis for praksis, grænses der ikke blot til vildledning – men til en systematisk udnyttelse af den sproglige kløft mellem domstolene og den befolkning, de er sat til at tjene.

Venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen

Bilag:

Typografi – når sproglig præcision bliver æstetisk frihed (PDF, 19. juni 2025)

Fra: sune nielsen
Sendt: 13. maj 2025 07:52
Til: ´Domstolsstyrelsen´ <post@domstolsstyrelsen.dk>
Cc: ´Retssekretariatet ved Retten i Holbæk´ <ret.hbk@domstol.dk>; ´Retten i Holbæk´ <holbaek@domstol.dk>; ´Retten i Roskilde´ <roskilde@domstol.dk>; ´Administrationen ved Retten i Holbæk´ <adm.hbk@domstol.dk>; ´Post@OestreLandsret.dk´ <post@oestrelandsret.dk>; ´Østre Landsrets 13. afdeling´ <13.afdeling@oestrelandsret.dk>; ´Østre Landsrets 3. afdeling´ <3.afdeling@oestrelandsret.dk>; ´Østre Landsrets 5. afdeling´ <5.Afdeling@oestrelandsret.dk>; Justitsministeriet <jm@jm.dk>; afd80.kbh@domstol.dk <afd80.kbh@domstol.dk>; kobenhavn@domstol.dk <kobenhavn@domstol.dk>; frederiksberg@domstol.dk <frederiksberg@domstol.dk>; glostrup@domstol.dk <glostrup@domstol.dk>; kolding@domstol.dk <kolding@domstol.dk>; naestved@domstol.dk <naestved@domstol.dk>; odense@domstol.dk <odense@domstol.dk>; ´DenSaerligeKlageret@Hoejesteret.dk´ <densaerligeklageret@hoejesteret.dk>; ´Fogedretten i Holbæk´ <foged.hbk@domstol.dk>; Jura og Forretning <jur@domstolsstyrelsen.dk>
Emne: Anmodning om bekræftelse af retskrivningspraksis og ansvarlig myndighed

Til: Domstolsstyrelsen / Østre Landsret / Retten i Holbæk / Retten i Roskilde / Københavns Byret / Retten i Næstved / Retten i Kolding/ Retten i Glostrup / Retten på Frederiksberg.

Emne: Anmodning om bekræftelse af retskrivningspraksis og ansvarlig myndighed

Kære Domstolsstyrelsen / Landsret / Retten

Siden den 20. november 2020 har jeg ad flere omgange rettet henvendelse til jer vedrørende jeres skriftstandarder og brugen af versalskrift i retslige dokumenter.

Den 12. maj 2025 modtog jeg en skriftlig redegørelse fra Skattestyrelsen, hvori det blev oplyst, at anvendelsen af versalskrift i dokumenter rettet mod borgere er baseret på Retskrivningsreglernes § 61 og ikke § 12 – selvfølgelige med undtagelse af forkortelser, som er reguleret af § 14.

Til trods for, at flere af mine tidligere henvendelser til jer ikke er blevet besvaret – eller er blevet afvist med henvisning til, at spørgsmålet ikke ville blive behandlet – skal jeg alligevel, i lyset af den nu foreliggende afklaring fra Skatteforvaltningen, kræve et formelt svar på dette enkle og afgrænsede spørgsmål om retskrivningspraksis.

Dette krav er ikke blot begrundet i retssikkerhed og legalitet, men støttes tillige af Domstolsstyrelsens egne erklærede værdier, som det fremgår af jeres officielle hjemmeside:

“Vi behandler alle ordentligt og med respekt. Vi viser forståelse for den enkeltes situation og baggrund, og vi har respekt for forskellighed. Vi udtrykker os forståeligt både i skrift og tale.”

Det må derfor forudsættes, at spørgsmål om sproglig entydighed og lovbestemt retskrivning behandles sagligt, gennemsigtigt og i overensstemmelse med denne grundholdning.

Jeg anmoder derfor om en eksplicit bekræftelse på:

om I deler Skattestyrelsens fortolkning af retskrivningsreglerne,

og om anvendelsen af versalskrift i jeres dokumenter tilsvarende er baseret på § 61 i Retskrivningsreglerne.

Såfremt I ikke selv anser jer for ansvarlige for den sproglige standard i jeres skriftlige kommunikation, bedes I:

enten oplyse, hvilken myndighed der har fastlagt brugen af versalskrift i jeres dokumenter,

eller bekræfte, at det er Justitsministeriet, der skal svare på spørgsmålet på jeres vegne.

For god ordens skyld henviser jeg til følgende sagsnumre, hvor der i jeres kommunikation er anvendt versalskrift uden oplysning om, hvilken retskrivningsregel det måtte være baseret på:
… – blandt flere.

´Domstolsstyrelsen´

Tor 19-06-2025 21:25

´Fogedretten i Holbæk´

Tor 19-06-2025 21:25

´Retten i Næstved´

Tor 19-06-2025 21:25

´Administrationen ved Retten i Holbæk´

Tor 19-06-2025 21:25

sune nielsen

´Domstolsstyrelsen´

´Retssekretariatet ved Retten i Holbæk´;´Retten i Holbæk´;´Retten i Roskilde´;´Administrationen ved Retten i Holbæk´;´Post@OestreLandsret.dk´;+14 andre

Til: Domstolsstyrelsen / Østre Landsret / Retten i Holbæk / Retten i Roskilde / Københavns Byret / Retten i Næstved / Retten i Kolding/ Retten i Glostrup / Retten på Frederiksberg.

Emne: Anmodning om bekræftelse af retskrivningspraksis og ansvarlig myndighed

Kære Domstolsstyrelsen / Landsret / Retten

Siden den 20. november 2020 har jeg ad flere omgange rettet henvendelse til jer vedrørende jeres skriftstandarder og brugen af versalskrift i retslige dokumenter.

Dette krav er ikke blot begrundet i retssikkerhed og legalitet, men støttes tillige af Domstolsstyrelsens egne erklærede værdier, som det fremgår af jeres officielle hjemmeside:

“Vi behandler alle ordentligt og med respekt. Vi viser forståelse for den enkeltes situation og baggrund, og vi har respekt for forskellighed. Vi udtrykker os forståeligt både i skrift og tale.”

Det må derfor forudsættes, at spørgsmål om sproglig entydighed og lovbestemt retskrivning behandles sagligt, gennemsigtigt og i overensstemmelse med denne grundholdning.

Jeg anmoder derfor om en eksplicit bekræftelse på:

om I deler Skattestyrelsens fortolkning af retskrivningsreglerne,
og om anvendelsen af versalskrift i jeres dokumenter tilsvarende er baseret på § 61 i Retskrivningsreglerne.

Såfremt I ikke selv anser jer for ansvarlige for den sproglige standard i jeres skriftlige kommunikation, bedes I:

enten oplyse, hvilken myndighed der har fastlagt brugen af versalskrift i jeres dokumenter,
eller bekræfte, at det er Justitsministeriet, der skal svare på spørgsmålet på jeres vegne.

Ved manglende svar må det desværre konstateres, at der i domstolssystemet synes at være etableret en sproglig hybridpraksis, der ikke følger normeret dansk, men består af en blanding af retskrivning, typografiske særformer og elementer af tegnsprogstransskription. Det vil i så fald kunne betegnes som vildledende og i strid med lovgivningen – herunder Lov om dansk retskrivning samt almindelige forvaltningsretlige principper om klarhed og gennemsigtighed i myndighedskommunikation.

Jeg beder derfor om et klart og entydigt svar på følgende:

Anvender Domstolsstyrelsen / retten / landsretten Retskrivningsreglernes § 61 som hjemmel for brug af versalskrift i jeres dokumenters sproglige udformning – herunder i personnavne, stednavne, institutionsbetegnelser og almindelige substantiver?

Hvis nej – hvilken paragraf eller retslig hjemmel anvendes da som grundlag for denne praksis?

Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at jeg forventer, at hver enkelt instans – Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Københavns Byret, Retten i Holbæk og Retten i Roskilde med flere – selvstændigt tager stilling til og svarer for deres anvendte retskrivningspraksis, jf. princippet om decentral domstolsuafhængighed og almindelige krav til forvaltningsmæssig dokumentation.

Kildehenvisninger:

Lovgrundlag – Dansk Sprognævn

Retskrivningsordbogen

Information om dansk tegnsprog – Dansk Sprognævn

Danmarks Domstole – Søg ”Sprogpolitik”

Bemærkning om kontaktform:
Denne henvendelse indeholder ingen personfølsomme oplysninger og vedrører et generelt retsligt og sprogligt forhold.
Jeg forventer derfor, at der svares direkte til denne mailadresse, uden krav om Digital Post eller MitID-validering.

Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen