Udskrift: E-mail af 04 februar 2025

Hvordan bør tegnsprog gengives i skriftsprog

Afdeling for Dansk Tegnsprog<dansktegnsprog@dsn.dk>

Kære Sune

Tak for din henvendelse.

Det er korrekt at det er almindelig praksis at skrive tegn med versaler. Professor emeritus Elisabeth Engberg-Pedersen fra Københavns Universitet udgav i 1998 en lærebog om grammatikken i dansk tegnsprog hvor hun forklarer systemet til nedskrivning af tegn og sætninger på dansk tegnsprog.

Du finder bogen her: https://books.google.dk/books?id=FL6V388ghI8C&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q&f=false, og forklaringen findes på side 22 (2.3 Transskriptionssystemet).

Siden da har både tegnsprogsforskere og andre brugt dette system.

Vi håber dette besvarer dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at skrive igen.

Venlig hilsen

Janne ………

videnskabelig medarbejder / faglig leder

skype: dansktegnsprog.dsn

@dsn.dk

mailsignDSN_25mm

Dansk Sprognævn

Afdeling for Dansk Tegnsprog
Adelsgade 119B
DK-5400 Bogense

Fra: sune nielsen
Sendt: 3. februar 2025 10:25
Til: Afdeling for Dansk Tegnsprog <dansktegnsprog@dsn.dk>
Emne: Hvordan bør tegnsprog gengives i skriftsprog

​dansktegnsprog@dsn.dk​

Til Afdeling for Dansk Tegnsprog under Dansk Sprognævn

Jeg skriver for at få en sproglig afklaring vedrørende skriftlig gengivelse af dansk tegnsprog. Det synes at være almindelig praksis at skrive tegnsprogsudtryk med versaler, f.eks. OVERSTÅET, SMUTTE og ALLEREDE. Jeg vil gerne spørge, om der findes en sproglig eller typografisk begrundelse for denne praksis? Er der en officiel norm, en historisk baggrund eller en sproglig retningslinje, der understøtter brugen af versaler i skriftlig gengivelse af tegnsprog?

Jeg har bemærket, at alfabetet i dansk tegnsprog udelukkende anvender store bogstaver, og jeg har ikke kunnet finde eksempler på brug af små bogstaver i tegnsprogsrelaterede tekster. Er der en specifik grund til dette? Er det en fast konvention i dansk tegnsprog, eller er det en praktisk måde at skelne mellem tegnsprog og skrevet dansk?

Jeg har gennemgået jeres hjemmeside, men har ikke kunnet finde en generel regel for, hvordan tegnsprog bør gengives i skriftsprog.

Jeg har eksempelvis bemærket, at glossing af dansk tegnsprog også udelukkende anvender versaler, som det ses i følgende eksempel fra Ordbog over Dansk Tegnsprog:

PEG_VRED_ÅRSAG_PEG_HOLDE_AFTALE
(oversat: Han blev vred over, at de ikke havde overholdt aftalen.)
https://dansktegnsprog.dk/om-sproget/spoergsmaal-og-svar/spoergsmaal/findes-der-uregelmaessige-negationer-i-dts

Jeg forstår det sådan, at versaler anvendes for tydeligt at adskille tegnsprog fra det almindelige danske skriftsprog og for at markere tegnsprogsgrammatik. Er det korrekt forstået?

  • Hvis der findes en grammatisk regel eller officiel retningslinje for dette, vil I da kunne henvise til den?

Jeg ser frem til jeres svar og takker på forhånd for jeres tid.

Med venlig hilsen
Sune Nielsen