Oplysning om retskrivningsregler,
fo@ft.dk
Vedrørende: Opfølgning på henvendelse.
Kære Folketings oplysning.
Jeg skriver blot for venligt at følge op på min henvendelse, da jeg endnu ikke har modtaget svar.
Jeg har fuld forståelse for, at der kan være travlhed, og at sagsbehandlingstider kan variere.
Hvis det er muligt, vil jeg være meget taknemmelig for en kort status på min sag, eller en orientering om forventet svartid.
På forhånd mange tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen
fo@ft.dk
Til
Folketingets Oplysning
Christiansborg
1218 København K
Tlf. 3337 3338
Vedrørende: Anmodning om oplysning om retskrivningsregler, herunder versalskrift.
Kære Folketingets Oplysning
Jeg skal hermed anmode om, hvilke retskrivningsregler der gælder for ministeriet og dets underliggende enheder i officielle dokumenter og borgerkommunikation.
Jeg er særligt interesseret i at få oplyst:
- Om der findes hjemmel eller retningslinjer, som tillader brugen af kun versaler (store bogstaver) i almindelige danske ord, som FOLKETINGET, DANMARK, ROSKILDE, mv.
Såfremt der foreligger interne regler, cirkulærer, grafiske designmanualer eller lignende, der danner grundlag for disse former for skriftbrug, ønskes disse fremsendt eller beskrevet.
Henvisninger
Der henvises i den forbindelse til følgende regler og vejledninger mf:
- Lov om dansk retskrivning, LOV nr. 332 af 15. maj 1997
- Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog (DSR), §§ 11–14
- Vejledning om lovkvalitet, Justitsministeriet, 2023
- Vejledning om administrative forskrifter, Justitsministeriet, 2021
- Sprogpolitik for Danmarks Domstole, 2023
- Folketingets retskrivningsvejledning, Sprogbasen (2025)
Ingen af disse kilder synes – efter min bedste overbevisning – at tillade brugen af versalskrift eller typografisk spærret skrift i almindelig dansk tekst.
Jeg gør endvidere opmærksom på, at jeg tidligere har været i skriftlig dialog med både Civilstyrelsen og Domstolsstyrelsen om samme spørgsmål. Domstolsstyrelsen har i deres svar af 2. maj 2024 bekræftet, at retssproget er dansk, jf. Retsplejeloven § 149, og at domstolene arbejder ud fra en ambition om at skrive klart, forståeligt og ensartet.
Det fremsendte link til Sprogpolitik for Danmarks Domstole indeholder dog ingen støtte for brugen af typografisk spærret skrift eller kun versaler i hele ord.
Samtidig har Civilstyrelsen i deres svar henvist til en redaktionel “tradition” i Lovtidende – uden at kunne fremlægge nogen egentlig retslig hjemmel eller sproglig standard. Jeg står derfor tilbage med det klare indtryk, at denne praksis ikke har nogen gyldig normativ baggrund i hverken lovgivning eller officiel vejledning.
Jeg håber derfor, at Folketingets oplysning som ansvarlig myndighed kan vejlede om:
- Hvilken retskrivningsregel i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog (DSR) tillader brugen af hele ord i versaler i officielle dokumenter?
- Der eksisterer nogen gyldig hjemmel til brug af versaler og spærret skrift i officielle dokumenter?
Det skal afslutningsvis bemærkes, at spørgsmålet om brugen af versaler og spærret skrift i officielle dokumenter har været rejst over for myndigheder siden den 20. november 2020, dvs. i over 1.590 dage, uden at der er blevet givet noget klart og hjemlet svar.
Jeg forventer derfor en rettidig og præcis besvarelse af nærværende henvendelse, så spørgsmålet kan finde sin endelige afklaring i overensstemmelse med gældende lovgivning og sproglig standard.
Såfremt Folketingets oplysning ikke kan fremsende retskrivningsregler, der tillader brug af versalskrift eller typografisk spærret skrift, efterlades kun én plausibel – om end usædvanlig – forklaring: at mange officielle dokumenter i realiteten er affattet i en sproglig hybrid mellem grammatisk korrekt dansk (DSR) og transskriberet dansk tegnsprog (DTS).
Dansk tegnsprog har en selvstændig grammatisk struktur, der adskiller sig fra skriftsproget (jf. fx Lærebog i tegnsprogs grammatik, Engberg-Pedersen, 1998, udgivet af Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC). I tegnsprogstransskription anvendes hele ord ofte i versaler, hvilket i sig selv kan forklare versalskrivningen. Dette vil dog indebære, at mange dokumenter ikke er skrevet udelukkende på dansk i retslig forstand, men på en sproglig blandingsform, som nødvendiggør oversættelse i henhold til gældende lovgivning om sproglig forståelighed og retsklarhed.
På forhånd tak for jeres tid og hjælp. Jeg ser frem til jeres besvarelse.
Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen