Oplysning om retskrivningsregler
Til: Folketingets Administration
Emne: Anmodning om aktindsigt og journalisering – retskrivning og versalskriftKære Folketingets Administration,
Tak for jeres seneste skrivelse, hvori det oplyses, at spørgsmålet om versalskrift er blevet drøftet med Dansk Sprognævn, og at versalskrift i den forbindelse betragtes som typografi uden modstrid med retskrivningsreglerne.
På den baggrund skal jeg hermed anmode om aktindsigt i medfør af offentlighedsloven §§ 7, 9 og 13, samt forvaltningsloven § 9.
Jeg anmoder om indsigt i følgende materiale:
- Enhver intern og ekstern korrespondance om min henvendelse, herunder med Dansk Sprognævn,
- Interne notater, overvejelser og beslutningsoplæg relateret til besvarelsen,
- Dokumenter, udkast, e-mails, telefonnotater og mødereferater,
- Journalnotater eller metadata knyttet til sagen.
Jeg anmoder samtidig om, at sagen journaliseres, jf. offentlighedsloven § 15, og at jeg orienteres om:
- hvilket journalnummer sagen er tildelt,
- og hvilken myndighed, afdeling eller enhed der er ansvarlig for den videre behandling.
Såfremt visse dokumenter måtte være undtaget fra aktindsigt, anmoder jeg om, at der:
- udarbejdes en journaloversigt over disse, og
- gives en konkret og lovhjemlet begrundelse for hver enkelt undtagelse, jf. offentlighedslovens kapitel 4.
På forhånd tak for jeres behandling af sagen.
Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen
Fra: Michael E…..
cc. Ole ….. ; Martin …..
Kære Sune Nielsen
Som det fremgår af seneste svarskrivelse, har spørgsmålet været drøftet med Dansk Sprognævn, som har svaret, at brugen af versaler i Folketingets parlamentariske dokumenter anses for at være en del af typografien, og at der ikke er belæg i retskrivningsreglerne for, at det ikke skulle være tilladt.
Med venlig hilsen
Michael E……
Chefkonsulent

Folketingstidende
Christiansborg
1218 København K
Dig
Tak for din mail.
Jeg holder fri.
Jeg er tilbage ved mailen og telefonen mandag den 26. maj 2025, kl. 9.00.
Venlig hilsen
Michael E……
Til: Folketingets Administration
Emne: Anmodning om videresendelse af ubesvaret sprogligt spørgsmål – jf. § 7, stk. 2
Kære Folketingets Administration
Att.: Michael E…..
Efter vores seneste korrespondance – samt flere tidligere forsøg på at få afklaret, hvilken retskrivningsregel Folketinget anvender, når der i løbende tekst benyttes versalskrift, f.eks. i formuleringer som AFTALE MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING – er jeg nået frem til den erkendelse, at Folketinget ikke selv er i stand til at besvare spørgsmålet. Ved flere lejligheder har I desuden selv henvist mig til Dansk Sprognævn.
Jeg skal derfor – jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2 – anmode om, at Folketinget videresender spørgsmålet til den relevante myndighed, som har det faglige ansvar for normeringen af dansk skriftsprog, nemlig Dansk Sprognævn.
Begrundelsen for denne anmodning er, at Dansk Sprognævn i sin nuværende struktur ikke giver skriftlige svar til almindelige borgere. Dette fremgår direkte af deres kontaktoplysninger på sproget.dk:
“Du kan kontakte redaktionen med idéer, forslag eller bemærkninger til indholdet på sproget.dk på sproget@sproget.dk.
Bemærk venligst, at redaktionen som udgangspunkt ikke besvarer sproglige spørgsmål.”
Derudover skriver sproget.dk:
“Du kan også skrive til redaktionen bag Den Danske Ordbog på Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Redaktionen besvarer udvalgte sproglige spørgsmål, og en del af dem udgives på sproget.dk.”
Det understreger, at borgerhenvendelser ikke nødvendigvis bliver besvaret, og at en faglig kontakt må ske via en institution med officiel adgang, som Folketinget.
På sproget.dk findes nogle få artikler om store og små bogstaver – fx:
- “Store eller små bogstaver: Ringsted og Vordingborg Genbrugspladser?”
- “Stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne”
Men intet, der afklarer spørgsmålet om brug af versalskrift i løbende tekst, hvilket må betegnes som et retskrivningsmæssigt uafklaret område.
Jeg vil gerne understrege, at mit primære ønske naturligvis er at kunne stille disse spørgsmål direkte til Dansk Sprognævn som almindelig borger. Men som det fremgår, er det ikke muligt at få et skriftligt svar som privatperson.
Jeg beder derfor om, at Folketinget er behjælpelig med at åbne en faglig kontakt, der muliggør en sådan afklaring, så jeg selv kan stille mit spørgsmål gennem rette kanal,
eller alternativt selv indhente et svar, så offentligheden får klarhed over, om brugen af versalskrift i brødtekst – det, der i jargonsprog ofte omtales som at råbe – er i overensstemmelse med gældende retskrivningsregler.
Jeg ser frem til en bekræftelse på, at mine tidligere henvendelser er videresendt til Dansk Sprognævn, og om muligt en kopi af den formulering, der er fremsendt, så jeg har et klart billede af, hvordan spørgsmålet er viderebragt.
Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen
Kære Michael E……
Jeg tillader mig at sende dig denne lille bemærkning, efter jeg i morges – i forlængelse af vores mailkorrespondance– igen blev nysgerrig og søgte lidt på dit navn. Jeg ville gerne have bekræftet, om det virkelig var Michael Ejstrup, den anerkendte sprogforsker, som jeg havde modtaget svar fra.
Det førte mig til siden Athenas.dk Michael E | Foredrag om sprog, mangfoldighed og kultur , hvor man kan booke foredrag med dig. Her står der, at du er ansat som specialkonsulent i Folketingets Administration – og det bekræftede min antagelse.
Men så undrede jeg mig. For det første, fordi dit navn er stavet forkert på siden ”Foredragsholder Michael Estrup” . Og jeg må ærligt sige, at det virker lidt malplaceret, når det nu netop drejer sig om en sprogforsker.
Jeg sender denne bemærkning til dig i al respekt, i håbet om at du får det rettet – det ville være synd, hvis netop dit navn som sproglig autoritet optræder med fejl i offentlig sammenhæng.
Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen
Til: Michael E……, Chefkonsulent
Folketinget
Emne: Opfølgning – uafklaret spørgsmål om versalskrift i løbende tekst
Kære Michael E…..
Tak for Deres svar.
Jeg må dog fastholde, at det centrale spørgsmål i min henvendelse stadig ikke er blevet besvaret, nemlig:
Hvilken konkret retskrivningsregel i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog (DSR) tillader brugen af hele ord med versaler i løbende tekst i officielle dokumenter rettet mod borgere?
Afgrænsning: Ikke overskrifter – men brødtekst
Jeg bemærker, at Deres svar henviser til anvendelsen af versaler i overskrifter og ved gengivelse af formandens navn i lovforslag. Det er ikke det, jeg har spurgt til.
Lovtekster og offentlig myndighedskommunikation kan ikke behandles som grafiske særtilfælde, sådan som det ville være tilfældet med f.eks. en avisforside, en reklamebrochure eller et webbanner.
Officiel skriftlig kommunikation fra Folketinget er ikke et æstetisk produkt – det er et retsligt dokument, som efter sin karakter skal:
- være læseligt,
- være normeret, og
- kunne forstås uden grafiske fortolkninger eller særregler.
Derfor må typografiske virkemidler som spærret skrift og versaler i hele ord i løbende tekst vurderes ud fra retslingvistiske og lovkvalitetsmæssige kriterier, og ikke som layoutvalg uden juridisk betydning
Min forespørgsel omhandler udtrykkeligt løbende tekst i borgerrettet kommunikation,
Jeg hæfter mig desuden ved, at De selv henviser til betegnelsen spatiering – også kaldet spærret.
Ifølge Den Danske Ordbog defineres “spærret” bl.a. som:
- “en anordning der spærrer eller blokerer noget” (Ordnet, betydning 1),
- samt “noget der hindrer adgangen eller udsigten til noget ved at danne en barriere” (Ordnet, betydning 2).
Dette åbner for det principielle spørgsmål, om Folketingets brug af spærret skrift og versaler i virkeligheden:
- hindrer sproglig tilgængelighed,
- skaber en visuel barriere, og
- modarbejder kravet om forståelighed og gennemsigtighed, jf. bl.a. Retsplejelovens § 149 og principperne i Vejledning om lovkvalitet.
Når der samtidig ikke kan henvises til nogen konkret paragraf i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog, som hjemler brugen af hverken spærret skrift eller versaler i hele ord i officiel myndighedstekst, må brugen anses for:
- retsligt uhjemlet,
- sprogligt vildledende, og
- potentielt diskriminerende over for borgere med læsehandicap eller kognitiv sårbarhed.
Brugen af spærret skrift og versaler i løbende tekst i offentlige dokumenter kan derfor have en hindrende og vildledende effekt, især når den bruges uden hjemmel.
Uden normativ forankring i DSR
Jeg skal samtidig gøre opmærksom på, at:
- DSR § 14 omhandler forkortelser og akronymer, ikke almindelige ord i versaler.
- DSR § 61 omhandler stavning af proprier – Udenfor Retskrivningsordbogens område.
- Ingen anden paragraf i DSR hjemler brugen af versaler i løbende tekst i offentlig kommunikation.
Brugen af versaler i hele ord kan derfor hverken forklares med gældende retskrivningsregler eller med henvisning til Dansk Sprognævns officielle kilder.
Tre præcise spørgsmål til afklaring
- Kan De – eller Folketinget – henvise til én paragraf i DSR, der hjemler versalskrift i løbende tekst?
- Anerkender De, at brugen af spærret skrift og versaler kan udgøre en sproglig barriere i myndighedskommunikation, hvis det ikke er dækket af normeret dansk?
- Anerkender De, at versalskrift anvendt uden hjemmel må betragtes som i strid med Retsplejelovens § 149 og Lov om dansk retskrivning?
Jeg ser frem til en præcis og dokumenterbar redegørelse, som ikke afleder spørgsmålet til grafiske særtilfælde, men forholder sig direkte til spørgsmålet om normeret sproganvendelse i Folketingets dokumenter rettet til borgere.
På baggrund af Deres seneste svar – og den samlede korrespondance – kan følgende nu også konstateres som afslutning på spørgsmålet om, hvilke retskrivningsregler Folketinget samt alle tilknyttede myndigheder anvender:
- Folketinget har ikke været i stand til at dokumentere, at versalskrift i hele ord i løbende tekst i officiel borgerkommunikation er hjemlet i nogen paragraf i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog (DSR).
- Deres henvisninger til typografiske forhold som “overskrifter” og “navne på formænd” afleder fra det konkrete og afgrænsede spørgsmål, som vedrører normeret dansk i brødtekst rettet til borgere.
- Anvendelsen af spærret skrift (spatiering) – som semantisk betyder at blokere eller hindre – kombineret med brugen af versaler uden sproglig hjemmel, rejser alvorlige spørgsmål om retsklarhed, lovkvalitet og borgernes sproglige adgang til indholdet.
- Der findes ingen officiel sproglig eller grammatisk bro mellem dansk tegnsprogstranskription (hvor versaler anvendes systematisk) og normeret dansk retskrivning – og en sådan hybridisering savner ethvert normativt eller lovgivningsmæssigt grundlag.
Det må derfor konstateres, at hvis Folketinget – som det fremgår af Deres svar – ikke kan dokumentere en gældende retskrivningsregel, der tillader brugen af versalskrift i løbende tekst, er der tale om en praksis, der:
- vildleder offentligheden,
- mangler hjemmel i dansk retskrivning, og
- bør ophøre, da det tydeligvis mangler hjemmel jf.
- og fra dags dato må anses for at blive videreført i bevidst ond tro, eftersom Folketinget nu er gjort bekendt med, at praksis savner hjemmel.
Afslutningsvis bemærkes, at Folketingets fortsatte brug af versalskrift i hele ord – under henvisning til en autoritet “givet af Guds nåde” – står i skærende kontrast til kravene om moderne legalitet, folkelig forankring og sproglig gennemsigtighed.
Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen
Michael E…..
Kære Sune Nielsen
Det er korrekt, at der i visse af Folketingets dokumenter kan være brugt versaler, f.eks. i overskrifter eller i gengivelsen af navnet på den formand, der har underskrevet et vedtaget lovforslag.
I visse af Folketingets dokumenter anvendes i øvrigt såkaldt spatiering (en typografisk fremhævelse af ord ved hjælp af øget afstand mellem bogstaverne). Ligesom der gøres brug af kursiveringer og fed skrift som typografiske virkemidler til at fremhæve en tekst.

Dansk Sprognævn har over for Folketinget oplyst, at f.eks. brugen af versaler i konstruktioner som fx LOV OM … må være et typografisk spørgsmål, og at Sprognævnet ikke finder noget belæg i retskrivningsreglerne for at det ikke skulle være tilladt.
Også Retskrivningsordbogen indeholder ord (overskrifter), der er skrevet med versaler.

Vi har ikke pt. yderligere at tilføje om brugen af versaler, men kan afslutningsvis gentage, at dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn. Vi henviser derfor igen til Dansk Sprognævn, for så vidt angår spørgsmål om fastlæggelse af dansk retskrivning.
Med venlig hilsen
Michael E…….
Chefkonsulent

Folketingstidende
Christiansborg
1218 København
Hermed fremsendes revideret udgave af henvendelse af 12-05-2025
cc. Ole B…. C….. ; Martin B…… J…….
Kære Michael E…..
Tak for dit svar.
Jeg må dog udtrykke klar undren over, at ansvaret for spørgsmålet om Folketingets egen anvendelse af retskrivningsreglerne forsøges henvist til Dansk Sprognævn.
Det er udelukkende Folketinget selv, der kan redegøre for, hvilken retskrivningsregel der konkret anvendes, og hvilken betydning I tillægger de ord og typografiske valg, der benyttes i jeres officielle dokumenter. Det er ikke muligt for nogen anden myndighed – heller ikke Dansk Sprognævn – at udtale sig på jeres vegne om, hvilken sproglig norm I følger, eller hvordan I fortolker og praktiserer retskrivningsreglerne i jeres daglige arbejde.
Vedrørende jeres bemærkning om, at de pågældende ord ikke fremgår af selve lovteksten eller Folketingets hjemmesider, henviser jeg til § 2 i Lov om dansk retskrivning, som fastslår, at:
“Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene.”
På den baggrund må det forventes, at Folketingets Oplysning – som en del af denne struktur – besvarer henvendelsen på vegne af alle relevante myndigheder med tilknytning til Folketinget.
Mit spørgsmål vedrørte konkret brugen af versalskrift i officielle tekster – herunder også i lovtekster, som du selv tidligere henviste til – uanset format og offentliggørelsesplatform.
Som endnu et konkret og aktuelt eksempel henvises til Aftale mellem Danmark og Sverige om visse skattespørgsmål: Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål
“AFTALE
MELLEM
KONGERIGET DANMARKS REGERING
OG
KONGERIGET SVERIGES REGERING
OM VISSE SKATTESPØRGSMÅL“
Dette dokument er en officiel mellemstatslig retsakt udstedt af den danske regering og offentliggjort i det officielle lovtidendeformat. Det fremgår derfor tydeligt, at versalskrift ikke er begrænset til grafiske elementer, men anvendes som del af løbende tekst i offentlig retskildeformidling.
Dette forstærker behovet for en klar og principiel afklaring af, hvorvidt denne praksis er forenelig med gældende retskrivningslovgivning.
Jeg må desuden udtrykke min dybeste undren over, at ingen centrale myndigheder i Danmark – herunder Justitsministeriet, Civilstyrelsen, Skatteministeriet, Skatteforvaltningen, Domstolsstyrelsen, flere kommuner og nu Folketingets Administration – har kunnet besvare det enkle og principielle spørgsmål:
Hvilken retskrivningsregel anvendes som hjemmel, når offentlige dokumenter skrives med versalskrift i hele ord?
Når intet svar er modtaget fra nogen af de ovennævnte instanser, må jeg derfor forvente, at spørgsmålet besvares på vegne af de myndigheder, der organisatorisk og funktionelt er knyttet til Folketinget – herunder redaktionssekretariatet, sprogtjenesten, og de enheder, der udarbejder eller publicerer dokumenter via Retsinformation.dk og ft.dk.
Hvis der ikke kan angives nogen konkret hjemmel jf. Retskrivningsordbogen (DSR) eller anden retskilde, der tillader brugen af versalskrift i hele ord i myndighedsdokumenter, må dette nødvendigvis føre til den konklusion, at praksis er uden retsgrundlag og dermed imod Loven.
I så fald anmoder jeg om, at Folketingets Administration oplyser, hvorvidt man er indstillet på – eventuelt i samarbejde med tilknyttede myndigheder og ministerier – at sikre, at offentlig skriftlig kommunikation bringes i overensstemmelse med gældende retskrivningsregler.
Det skal endnu engang understreges, at jeg anmoder om klart og skriftligt svar på det enkle spørgsmål:
Hvilken retskrivningsregel hjemler brugen af versalskrift i hele ord i offentlig myndighedskommunikation – såsom “KONGERIGET DANMARKS REGERING” mv.?
Såfremt dette fortsat ikke kan besvares, vil jeg være nødsaget til at henvise til forvaltningslovens § 7, stk. 2, hvorefter en myndighed, der ikke selv kan behandle en henvendelse, har pligt til at videresende den til rette myndighed. og at jeg som part bliver orienteret om, hvilken myndighed der modtager sagen, og med hvilken begrundelse.
Det vil dog undre mig meget, hvis en sådan henvisning overhovedet bliver nødvendig – ikke mindst fordi denne henvendelse med stor sandsynlighed er stilet til en af Danmarks mest anerkendte sprogforskere, hvis faglige ekspertise må antages at omfatte spørgsmålet om versalskrift og offentlig sproglig praksis.
Jeg tillader mig i øvrigt at undre mig over, at din stillingsbetegnelse i det seneste svar er ændret fra “chefkonsulent” til “redaktionssekretær”. Da den senste henvendelse blev stilet til Folketingets oplysning v/chefkonsulent Michael Ejstrup, og da det aktuelle emne vedrører retskrivningspraksis i offentlig myndighedskommunikation, beder jeg derfor venligst om opklaring:
- Er det samme person, der har svaret begge gange?
- Og er du identisk med den Michael Ejstrup, som er kendt sprogforsker og tidligere tilknyttet Dansk Sprognævn?
Hvis ja, vil jeg forvente, at de skriftsproglige aspekter af min forespørgsel besvares med den fornødne faglige præcision.
Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen
Michael E……
Tak for din mail.
Jeg holder fri.
Jeg er tilbage ved mailen og telefonen mandag den 19. maj 2025, kl. 9.00.
Venlig hilsen
Michael E…….
Kære Michael E……
Tak for dit svar.
Jeg må dog udtrykke undren over, at ansvaret for spørgsmålet forsøges henvist til Dansk Sprognævn.
Vedrørende jeres bemærkning om, at de pågældende ord ikke fremgår af selve lovteksten eller Folketingets hjemmesider:
Mit spørgsmål vedrørte brugen af versalskrift, herunder lovtekster – som du selv tidligere henviste til – uanset format.
Som endnu et konkret og aktuelt eksempel henvises til Aftale mellem Danmark og Sverige om visse skattespørgsmål: Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål
Citat:
“AFTALE
MELLEM
KONGERIGET DANMARKS REGERING
OG
KONGERIGET SVERIGES REGERING
OM VISSE SKATTESPØRGSMÅL”
Dette dokument er en officiel mellemstatslig retsakt udstedt af den danske regering og offentliggjort i det officielle lovtidendeformat. Det fremgår derfor tydeligt, at versalskrift ikke er begrænset til grafiske elementer, men anvendes som del af løbende tekst i offentlig retskildeformidling.
Dette forstærker behovet for en klar og principiel afklaring af, hvorvidt denne praksis er forenelig med gældende retskrivningslovgivning.
Jeg tillader mig desuden at udtrykke min dybeste undren over, at ingen centrale myndigheder i Danmark – herunder Justitsministeriet, Civilstyrelsen, Skatteministeriet, Skatteforvaltningen, Domstolsstyrelsen, flere kommuner og nu Folketingets Administration – har kunnet besvare det enkle og principielle spørgsmål:
“Hvilken retskrivningsregel anvendes som hjemmel, når offentlige dokumenter skrives med versalskrift i hele ord?”
Hvis dette spørgsmål – som vedrører myndighedernes egen sproglige praksis – ikke kan besvares, må det nødvendigvis føre til den logiske konklusion, at ingen hjemmel findes, og at brugen af versalskrift i officielle dokumenter dermed er i strid med gældende lovgivning.
Det skal endnu engang understreges, at jeg anmoder om klart og skriftligt svar på det enkle spørgsmål:
Hvilken retskrivningsregel hjemler brugen af versalskrift i hele ord i offentlig myndighedskommunikation – såsom “KONGERIGET DANMARKS REGERING” mv.?
Såfremt dette fortsat ikke kan besvares, vil jeg være nødsaget til at henvise til forvaltningslovens § 7, stk. 2, hvorefter en myndighed, der ikke selv kan behandle en skriftlig henvendelse, har pligt til at videresende den til rette myndighed. og at jeg som part bliver orienteret om, hvilken myndighed der modtager sagen, og med hvilken begrundelse.
Det vil dog undre mig meget, hvis en sådan henvisning overhovedet bliver nødvendig – ikke mindst fordi denne henvendelse med stor sandsynlighed er stilet til en af Danmarks mest anerkendte sprogforskere, hvis faglige ekspertise må antages at omfatte spørgsmålet om versalskrift og offentlig sproglig praksis.
Stillingsbetegnelse og faglig baggrund:
Jeg tillader mig i øvrigt at undre mig over, at din stillingsbetegnelse i det seneste svar er ændret fra “chefkonsulent” til “redaktionssekretær”. Da den oprindelige henvendelse blev stilet til Folketingets Administration v/chefkonsulent Michael Ejstrup, og da det aktuelle emne vedrører retskrivningspraksis i offentlig myndighedskommunikation, beder jeg derfor venligst om opklaring:
- Er det samme person, der har svaret begge gange?
- Og er du identisk med den Michael Ejstrup, som er kendt sprogforsker og tidligere tilknyttet Dansk Sprognævn?
Hvis ja, vil jeg forvente, at de skriftsproglige aspekter af min forespørgsel besvares med den fornødne faglige præcision.
Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen
cc. Ole B…. C….. ; Martin B…… J…….
Kære Sune Nielsen
Indledningsvis vil jeg gentage, at dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn. Vi henviser derfor til Dansk Sprognævn, for så vidt angår spørgsmål om fastlæggelse af dansk retskrivning.
For så vidt angår de anførte eksempler, er de ikke en del af lovteksten, ligesom de ikke fremgår af en af Folketingets hjemmesider.
Med venlig hilsen
Michael E…….
Redaktionssekretær

Folketingstidende
Christiansborg
1240 København K
Til: Folketingets Administration
Att.: Michael E……, chefkonsulent
Emne: Anmodning om præcisering af retskrivningsregel for versalskrift – “LOV” og “GÆLDENDE”
Kære Michael E…….
Tak for jeres svar af 8. maj 2025, hvori det oplyses, at Folketinget følger Dansk Sprognævns retskrivningsregler i alle parlamentariske dokumenter – herunder lovtekster.
For god ordens skyld skal det dog præciseres, at disse regler ikke er vejledende, men bindende ifølge dansk lovgivning, jf. Lov om dansk retskrivning, LOV nr. 332 af 15. maj 1997.
Det er således ikke valgfrit, men en retslig forpligtelse, at Folketinget anvender det normerede skriftsprog, som fastlagt af Dansk Sprognævn.
På den baggrund anmoder jeg om en konkret præcisering:
Hvilken retskrivningsregel i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog hjemler brugen af ord som “LOV” og “GÆLDENDE” udelukkende med versaler i lovtekster?
Det fremgår af DSR § 12, stk. 9, litra b, at navne på love og bekendtgørelser skrives med små begyndelsesbogstaver, og kun undtagelsesvis kan følge titelformat som fx Jyske Lov. Ingen steder tillades versalskrift i hele ord.
Dog kan § 61 der omhandler sproglige elementer “uden for Retskrivningsordbogens område” anvendes, men det fremgår ikke, at dette kan anvendes til at legitimere versalskrift i almindelige danske ord i myndighedsdokumenter. Det ville i øvrigt være særdeles betænkeligt, hvis Folketingets lovtekster – skulle rubriceres som “uden for retskrivningsreglernes anvendelsesområde”.
Såfremt en sådan hjemmel ikke kan identificeres, må brugen af “LOV” og “GÆLDENDE” i versaler i almindelig tekst anses for at være:
- i strid med gældende retskrivningslovgivning,
- uden hjemmel i Retskrivningsordbogen, og
- potentielt vildledende i forhold til borgernes forventning om normeret og entydigt sprogbrug i lovtekster samt juridiske dokumenter.
Jeg anmoder derfor om skriftligt svar på:
- Hvilken konkret retskrivningsregel der anvendes som hjemmel for brugen af versaler i hele ord som “LOV” og “GÆLDENDE” i almindelig tekst, og
- Om Folketinget er indstillet på at bringe praksis i overensstemmelse med retskrivningslovens krav og Dansk Sprognævns norm.
Jeg henviser afslutningsvis til det vedlagte billedeksempel, hvori anvendelsen af ordet “GÆLDENDE” fremstår som identisk problemstilling.
Se PDF for billedeeksempel.
Afsluttende bemærkning:
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at brugen af versalskrift i hele ord – såsom “LOV”, “GÆLDENDE”, “HISTORISK” mv. – ikke er et enkeltstående tilfælde, men et generelt observeret fænomen i mange af de lovtekster og bekendtgørelser, der offentliggøres via Folketinget på Retsinformation.dk og i øvrig myndighedskommunikation. Dette rejser spørgsmålet, om hvorvidt sådanne dokumenter – i deres offentligt tilgængelige form – overholder Lov om dansk retskrivning og dermed borgernes ret til entydig og normeret sprogbrug.
Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen
Kære Sune Sejer Nielsen
Tak for dit svar.
I Folketingets Administration følger vi som nævnt retskrivningsreglerne, der er udstukket af Dansk Sprognævn, i alle parlamentariske dokumenter, f.eks. lovtekster, beslutningsforslag, betænkninger og referater fra forhandlingerne i Folketingssalen. Teksterne er alle offentligt tilgængelige. Brugen af små og store bogstaver i parlamentariske dokumenter overholder således retskrivningsreglerne.
Der kan forekomme helt særlige tilfælde, f.eks. hvor tekst indgår som en del af eksempelvis et logo. I sådanne tilfælde opfattes teksten som en integreret del af en grafik, der falder uden for retskrivningsreglerne. Der kan i sådanne sjældne tilfælde ses afvigelse fra den brug af store og små bogstaver, der konsekvent overholdes i parlamentariske tekster.
Med venlig hilsen
Michael E…..
Chefkonsulent

Folketingstidende
Christiansborg
1218 København K
Dette er en opdateret og præciseret henvendelse
Til: Michael E….., Chefkonsulent.
CC: Ole B…. C….. ; Martin B…… J…….. Folketinget
Emne: Opfølgende svar vedr. retskrivningsregler og brug af versalskrift
Kære Michael E…..
For god ordens skyld præciseres det, at denne forespørgsel specifikt omhandler skriftligt materiale, der udgives eller anvendes af Folketinget i kommunikation rettet til offentligheden – herunder dokumenter til borgerne, hjemmesidetekster, Folketingstidende og svarskrivelser. Anmodningen vedrører ikke interne arbejdsdokumenter eller materiale, der ikke er offentliggjort.
Eksempelvis dette udklip fra din mail. se PDF for billedtekst
Hvilken retskrivningsregel er brugt her ? ” FOLKETINGET “
Tak for Deres svar vedrørende Folketingets overholdelse af Lov om dansk retskrivning og henvisningen til Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog (DSR).
Jeg må dog gøre opmærksom på, at mit oprindelige spørgsmål stadig står ubesvaret:
Hvilken konkret retskrivningsregel tillader brugen af kun versaler i almindelige danske ord – fx “FOLKETINGET”, “MARGRETHE” eller “DANMARK” – i officielle dokumenter?
Deres svar nævner, at Folketinget følger valg mellem dobbeltformer i DSR, men versalskrift i hele ord er ikke en dobbeltform – det er en typografisk fremhævelse, som kun behandles ét sted i DSR. §14
Retskrivningsmæssig klassifikation af versalskrift
Jeg vil henvise til et svar jeg har fået fra Skatteforvaltningen, der indirekte anerkendt, at brugen af versaler i hele ord eventuelt kan henføres til DSR § 61.
§ 61 handler imidlertid udelukkende om stavning af proprier (egennavne) og deres afvigelser fra almindelig retskrivning, og den omtaler intet om typografisk brug af versalskrift.
Det bemærkes, at § 61:
- ikke bør omfatter officiel myndighedskommunikation,
- ikke bør hjemler anvendelse i borgerrettet sagskommunikation.
Hvis ikke DSR § 61 – hvad så?
Hvis brugen af versaler i hele ord ikke hjemles i § 61 eller andre anerkendte retskrivningskilder, står kun én sprogligt konsistent forklaring tilbage:
At dokumenterne er affattet i en sproglig form, der svarer til tegnsprogstranskription, hvor hele ord traditionelt skrives med versaler. Jf. fx Engberg-Pedersen, Lærebog i tegnsprogs grammatik (1998), Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation.
Spørgsmål til afklaring
Jeg skal derfor anmode om, at Folketingets oplysning eller tilknyttede myndigheder besvarer følgende spørgsmål præcist og skriftligt:
Præciseret hovedspørgsmål.
Hvilken retskrivningsregel tillader brugen af “FOLKETINGET” udelukkende med versaler?
Er det:
- DSR § 12 (store begyndelsesbogstaver),
- DSR § 14 (forkortelser),
- DSR § 61 (Udenfor Retskrivningsordbogens område),
- eller en transskriptiv praksis uden hjemmel (f.eks. dansk tegnsprog)?
Hvis Folketingets Oplysning ikke selv kan henvise til en konkret paragraf i DSR, der hjemler brugen af versalskrift i hele ord i officielle dokumenter, anmoder jeg om en klar stillingtagen til følgende:
- Anerkender Folketingets Oplysning, at brugen af versaler i hele ord – såsom “FOLKETINGET”, “DANMARK” eller “ROSKILDE” – ikke er dækket af nogen paragraf i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog, her under heller ikke § 61?
- Anerkender Folketingets Oplysning, at dokumenter affattet med systematisk brug af versaler i hele ord ikke kan betegnes som normeret dansk, men i stedet svarer til en grafisk eller transskriptiv sproglig hybrid, eksempelvis:
“Dansk – Tegnsprogs – Transskription”?
Såfremt intet af ovenstående kan dokumenteres eller tilbagevises, må brugen af versalskrift i hele ord i officielle dokumenter betragtes som:
- hjemmelsløs,
- kommunikativt vildledende, og
- i strid med borgernes retssikkerhed og myndighedens forpligtelse til at anvende normeret sprog, jf. Lov om dansk retskrivning
Jeg ser frem til et klart og verificerbart svar.
Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen
Til: Michael E….., Chefkonsulent
CC: Ole B…. C….. ; Martin B…… J……..
Folketinget
Emne: Opfølgende svar vedr. retskrivningsregler og brug af versalskrift
Kære Michael E…..
Tak for Deres svar vedrørende Folketingets overholdelse af Lov om dansk retskrivning og henvisningen til Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog (DSR).
Jeg må dog gøre opmærksom på, at mit oprindelige spørgsmål stadig står ubesvaret:
Hvilken konkret retskrivningsregel tillader brugen af kun versaler i almindelige danske ord – fx “FOLKETINGET”, “MARGRETHE” eller “DANMARK” – i officielle dokumenter?
Deres svar nævner, at Folketinget følger valg mellem dobbeltformer i DSR, men versalskrift i hele ord er ikke en dobbeltform – det er en typografisk fremhævelse, som kun behandles ét sted i DSR. §14
Retskrivningsmæssig klassifikation af versalskrift
Jeg vil henvise til et svar jeg har fået fra Skatteforvaltningen, der indirekte anerkendt, at brugen af versaler i hele ord eventuelt kan henføres til DSR § 61.
§ 61 handler imidlertid udelukkende om stavning af proprier (egennavne) og deres afvigelser fra almindelig retskrivning, og den omtaler intet om typografisk brug af versalskrift.
Det bemærkes, at § 61:
- ikke bør omfatter officiel myndighedskommunikation,
- ikke bør hjemler anvendelse i borgerrettet sagskommunikation.
Hvis ikke DSR § 61 – hvad så?
Hvis brugen af versaler i hele ord ikke hjemles i § 61 eller andre anerkendte retskrivningskilder, står kun én sprogligt konsistent forklaring tilbage:
At dokumenterne er affattet i en sproglig form, der svarer til tegnsprogstranskription, hvor hele ord traditionelt skrives med versaler. Jf. fx Engberg-Pedersen, Lærebog i tegnsprogs grammatik (1998), Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation.
Spørgsmål til afklaring
Jeg skal derfor anmode om, at Folketingets oplysning eller tilknyttede myndigheder besvarer følgende spørgsmål præcist og skriftligt:
Præciseret hovedspørgsmål.
Hvilken retskrivningsregel tillader brugen af “FOLKETINGET” udelukkende med versaler?
Er det:
- DSR § 12 (store begyndelsesbogstaver),
- DSR § 14 (forkortelser),
- DSR § 61 (Udenfor Retskrivningsordbogens område),
- eller en transskriptiv praksis uden hjemmel (f.eks. dansk tegnsprog)?
Hvis Folketingets Oplysning ikke selv kan henvise til en konkret paragraf i DSR, der hjemler brugen af versalskrift i hele ord i officielle dokumenter, anmoder jeg om en klar stillingtagen til følgende:
- Anerkender Folketingets Oplysning, at brugen af versaler i hele ord – såsom “FOLKETINGET”, “DANMARK” eller “ROSKILDE” – ikke er dækket af nogen paragraf i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog, her under heller ikke § 61?
- Anerkender Folketingets Oplysning, at dokumenter affattet med systematisk brug af versaler i hele ord ikke kan betegnes som normeret dansk, men i stedet svarer til en grafisk eller transskriptiv sproglig hybrid, eksempelvis:
“Dansk – Tegnsprogs – Transskription”?
Såfremt intet af ovenstående kan dokumenteres eller tilbagevises, må brugen af versalskrift i hele ord i officielle dokumenter betragtes som:
- hjemmelsløs,
- kommunikativt vildledende, og
- i strid med borgernes retssikkerhed og myndighedens forpligtelse til at anvende normeret sprog, jf. Lov om dansk retskrivning
Jeg ser frem til et klart og verificerbart svar.
Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen
Kære Sune Sejer Nielsen
Tak for din henvendelse om retskrivningsregler.
Folketinget er som andre offentlige myndigheder omfattet af lov om dansk retskrivning, jf. § 2 i lov om dansk retskrivning. Ifølge § 1 i samme lov fastlægges dansk retskrivning af Dansk Sprognævn og offentliggøres i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog.
I nogle tilfælde giver Retskrivningsordbogen valgfrihed mellem to eller flere former, og Folketinget har i en del tilfælde valgt mellem disse dobbeltformer. Disse valg følges som altovervejende hovedregel i tekster, der udarbejdes i Folketinget, og som indgår i Folketingstidende. Dette er opført i Sprogbasen, der kan findes på Folketingets hjemmeside, og hvor en del forskellige retskrivningsregler er illustreret med relevante eksempler fra Folketingets arbejde (Forside / Sprogbasen).
Som nævnt fastlægges dansk retskrivning af Dansk Sprognævn. Vi henviser derfor til Dansk Sprognævn, for så vidt angår spørgsmål om fastlæggelse af dansk retskrivning.
Med venlig hilsen
Michael E
Chefkonsulent

Folketingstidende
Christiansborg
1218 København K
