Lad rejesen gennem I L L U S I O N E N. begynde med.
KILDESKATTELOVEN en af to love, som – ifølge vores gennemgang – bærer tegn på at være indført ved skjult manipulation.

Ved brug af
DANMARKS RIGES GRUNDLOV.
som vi har lært er til for at beskytter borgerne, men også rummer de mekanismer, der – lovligt, men usynligt – kan bruges til at standse eller skjule lovgivning.
Dette oplæg søger at vise, hvordan grundlaget for kildeskatten rejser alvorlige spørgsmål om
lovens ikrafttrædelse, offentliggørelse og hjemmel, og hvordan “GRUNDLOVEN” – ironisk nok – rummer de værktøjer, der kan skjule eller standse en lov, uden at befolkningen opdager det.

Men også kan gøre en vedtaget lov retsløs i praksis.
KILDESKAT / Indkomstskat – Et kritisk overblik.
Et oplæg til forståelse, fordybelse og efterprøvelse. “Grundlovens” værktøjer til skjult styring. DANMARKS RIGES GRUNDLOV. indeholder mindst to centrale mekanismer, som – uden offentlig opmærksomhed – kan bruges til at
standse en lovs retsvirkning:

1. Stadfæstelse og kundgørelse:
§ 22. Et af folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.
Hvis en lov ikke stadfæstes (underskrives), træder den aldrig i kraft.

2. Udskrivelse af valg:
§ 32. Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges for fire år.
     Stk. 2. Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. Efter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for folketinget.

§ 41. Stk. 1. Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger.
     Stk. 2. Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i folketinget.
     Stk. 3. …
     Stk. 4. Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget.

KILDESKATTELOVEN – en LOV med uklart grundlag.

“GÆLDENDE” hovedlov er KILDESKATTELOVEN –
LOV nr. 100 af 31. af marts 1967

Men ved gennemgang af Retsinformation, Lovtidende og bekendtgørelser er der
alvorlige huller:

Der foreligger ikke bare én, men to særskilte ikrafttrædelseslove i dette tilfælde.
Derfor er det vigtigt at kende forskellen på en Bekendtgørelse (BK) en Bekendtgørelse af lov (LBK) samt en LOV – hvilket vi gennemgår senere.
Og måske undrer du dig allerede:
Hvorfor forkortes Bekendtgørelse af lov egentlig LBK – og ikke BKL?

Er det bare en teknisk forkortelse – eller er det en del af I L L U S I O N E N?

En del af I L L U S I O N E N er også dette:
At fylde teksten med tal og §-tegn, indviklede numre og referencer.
Det forvirrer dit blik. Det trætter dit sind.
Du føler måske trang til at springe videre – for hvad nytter det at læse nummer på nummer, når intet giver mening?
Men netop dér virker illusionen:
Hvis du springer over det næste afsnit – så har den allerede vundet.

En Løsning kunne være at se igennem tallene:
Her er det, de aldrig lærte dig i skolen:
§-numre, lovnumre og datoer er ikke indhold – men pejlemærker.
Du behøver ikke kunne analysere hver eneste reference for at forstå helheden. spring tallene over.
👉 Læs videre.
Lad tallene stå. Kom tilbage til dem senere.
Når du først ser dem som navigationspunkter og ikke som forhindringer,
har du brudt den del af I L L U S I O N E N, der lever af din tvivl.

Dokumentationen begynder her
Lad os nu gå videre – for her kommer en række henvisninger til LOV og LBK.
Du vil se dem i kursiv – de står der, så du kan finde og efterprøve dem. Ikke for at stoppe dig.

LOV nr 190 af 31/05/1968 (Kildeskat). “HISTORISK” og LBK nr 185 af 08/05/1969 “GÆLDENDE” Bekendtgørelse af Lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat).

Giv ikke op.
Det er lavet svært – med vilje.
Ikke for at hjælpe dig, men for at få dig til at give op.
Men det, du står over for nu, er grundlaget for din skatteansættelse.
Så giv ikke op.
Men som altid:
Djævlen ligger i detaljen.
Så kom med.
Nu går vi i detaljer.

Opdateres ………………
Der er ingen entydig henvisning til …………….
Og uden korrekt dokumenteret ikrafttrædelse Er det en administrativ antagelse – ikke et retsligt faktum.
Kildeskatte:
Kapitel 3.
§ 5. Stk. 2. ”Når en person skal ansættes til skat”


Det bemærkes, at
LBK nr. 185 af 8. maj 1969, benævnt
“Bekendtgørelse af lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat)”, formelt fremstår som en lovbekendtgørelse, men reelt alene gengiver én enkeltstående ikrafttrædelseslov uden efterfølgende ændringslove. Ifølge
Justitsministeriets vejledning om lovbekendtgørelser, jf. Lovkvalitetsvejledningens afsnit 11.8.1, er det en forudsætning for udstedelse af en lovbekendtgørelse, at der foreligger en hovedlov og en eller flere ændringslove, således at en administrativ sammenskrivning kan finde sted. Når en lovbekendtgørelse udstedes i tilfælde, hvor der intet er at sammenskrive, overskrides denne forudsætning, og det må anses for
retsvildledende at anvende LBK-formatet i en situation, hvor en almindelig
bekendtgørelse (BK) – hvis overhovedet relevant – ville have været det korrekte instrument. Dette forhold rejser principielle spørgsmål om retssikkerhed og overholdelse af legalitetsprincippet, navnlig hvis en sådan LBK efterfølgende anvendes som dokumentation for lovens ikrafttræden eller retlige gyldighed.


1.) Bortfaldet
L 136 – 1965-66 (oversigt): Forslag til lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat). / Folketingstidende


2.) Bortfaldet
19671_L30_som_fremsat.pdf
L 30 – 1967-68 (1 (oversigt): Forslag til lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat). / Folketingstidende

3.)Stadfæstet
Lov 100 af af 31 marts 1967:
19671_L30_som_fremsat.pdf
Samling: 1966-67 (2. samling) L 17 – 1966-67 (2 (oversigt): Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat). / Folketingstidende

4.)Stadfæstet
Samling: 1967-68 (2. samling)

L 7 – 1967-68 (2 (oversigt): Lov om ændring af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat). / Folketingstidende


5.) 3. behandlet/vedtaget
Samling: 1967-68 (1. samling) L 4 – 1967-68 (1 (oversigt): Forslag til lov om engangsskat for personer for skatteåret 1968-69. / Folketingstidende


Det Åbne Brev har følgende ordlyd: Ti Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gør vitterligt: Da det må anses for ønskeligt, at der gives folketingsvælgerne lejlighed til at tage stil- ling til forskellige vigtige foranstaltninger i forbindelse med den økonomiske situation, i særdeleshed foranstaltninger til oprethol- delse af beskæftigelsen, bestemmer Vi her- ved, at nyvalg til folketinget vil være at afholde tirsdag den 23. januar 1968. Hvad valget på Færøerne og i Grønland angår, ville Vi have det overladt til rigsom- budsmanden og landshøvdingen at bestem- me dagen for valgets afholdelse. Givet på Amalienborg den 15. december . 1967. Under vor kongelige Hånd og Segl. Frederik E.


6.)
Stadfæstet
Lov nr
190
af 31 marts 1968: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1968/190
19672_L8_som_vedtaget.pdf … L 8 – 1967-68 (2 (oversigt): Lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat). / Folketingstidende


7.) Vejledning om administrative forskrifter
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9594
8.) LBK nr 185 af 08/05/1969 Bekendtgørelse af Lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat).
Bekendtgørelse af Lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat).


9.1.) HISTORISK VEJ nr 243 af 18/11/1969 https://www.retsinformation.dk/eli/mt/1969/243
”Lovbekendtgørelsen er alene et praktisk hjælpemiddel. Hvis der på grund af fejl opstår uoverensstemmelse mellem lovbekendtgørelsen og de enkelte lovtekster, er det lovteksterne, der er afgørende. ”
9.2.)

https://lovkvalitet.dk/lovkvalitetsvejledningen/11-efter-vedtagelsen/11-8-udarbejdelse-af-lovbekendtgoerelser/11-8-1-om-lovbekendtgoerelser/
”
Lovbekendtgørelser er uden selvstændig retlig betydning. Der er alene tale om en praktisk sammenskrivning af flere lovtekster. Er der fejl i lovbekendtgørelsen, er det således ikke denne, men de love, som den er udarbejdet på grundlag af, der gælder. Lovbekendtgørelser kan udstedes uden særlig lovhjemmel. ”


https://lovkvalitet.dk/lovkvalitetsvejledningen/11-efter-vedtagelsen/11-8-udarbejdelse-af-lovbekendtgoerelser/11-8-1-om-lovbekendtgoerelser/
https://lovkvalitet.dk/lovkvalitetsvejledningen/11-efter-vedtagelsen/11-8-udarbejdelse-af-lovbekendtg.erelser/11-8-1-om-lovbekendtgoerelser/






10)BEK nr 951 af 09/08/2024 Lovtidende A ”JEPPE BRUSS”
https://www.lovtidende.dk/documents?dnr=951&dt=10&dt=20&dt=30&dt=90&dt=120&dt=270&dt=60&dt=100&dt=80&dt=110&dt=130&dt=1510


https://lovkvalitet.dk/wp-content/uploads/sites/5/2023/12/18-12-2023-Vejledning-om-lovkvalitet.pdf
Tidslinje: Kildeskatteloven og ikrafttrædelsen



Dato
Dokument / Lovtitel
Hvad skete der?
31. marts 1967
Lov nr. 100:
Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat)
Loven blev vedtaget og stadfæstet –
men den trådte ikke i kraft.
9. november 1967
Forslag til ikrafttrædelseslov fremsættes af den daværende regering
Forslaget
nåede kun første behandling, fordi der blev udskrevet valg.
31. maj 1968
Lov nr. 190:
Lov om ikrafttræden af kildeskatteloven
Fastslår, at kildeskatteloven
træder i kraft 1. januar 1970.
29. marts 1969
Lov nr. 119 og nr. 124: Ændringer til lov nr. 190
Ændrede eller tilføjede bestemmelser til ikrafttrædelsesloven
før den overhovedet virkede.
8. maj 1969
LBK nr. 185:
Bekendtgørelse af lov om ikrafttræden af kildeskatteloven
En opdateret og samlet udgave af lov nr. 190 med ændringer fra 1969.
1. januar 1970
—
Kildeskatteloven (lov nr. 100/1967) træder
formelt i kraft og får retsvirkning.

11.2. Stadfæstelse Når et lovforslag er endeligt vedtaget af Folketinget, skal det stadfæstes, jf. grundlovens § 22, 1. pkt. Stadfæstelse skal efter grundloven ske inden 30 dage efter vedtagelsen. Overholdes denne frist ikke, kan stadfæstelse ikke ske. Lovforslaget er i så fald bortfaldet og må i givet fald fremsættes på ny.
https://lovkvalitet.dk/wp-content/uploads/sites/5/2023/12/18-12-2023-Vejledning-om-lovkvalitet.pdf