
Den udleverede parkeringsslip
(under vinduesviskeren)

KONTROLAFGIFT modtaget for fejl registreret køretøjet.
Brugeren af køretøjet, Søren,
tog 1. kontakt til ParkZone.
Ved hver mail henvendelse:
Tak for din henvendelse.
Husk: Hvis du har oplyst løbenummeret på din sag korrekt, er din sag automatisk sat i bero, indtil du har modtaget svar fra os.
ParkZone afviser dialog med brugeren, Søren, pga. manglende fuldmagt fra registreret ejer/bruger af bilen: (25. jan. 2025)
Hej Søren,
Tak for henvendelse.
Jeg kan se, at du ikke står som registreret bruger eller ejer af den bil, som din henvendelse handler om.
For at jeg kan gennemgå en eventuel sag med dig, skal jeg bede dig om at kontakte bilens registrerede ejer eller bruger, som kan give fuldmagt til, at du med navns nævnelse må repræsentere vedkommende i eller drøfte en eventuel sag med os. Forsæt læsning..
Med en fuldmagt giver det bl.a. mulighed for, at du må kontakte os, modtage svar fra os og indgå en afdragsordning med os på vegne af bilens registrerede ejer eller bruger.
Fuldmagten kan gives på flere måder. Ejeren af køretøjet kan logge ind på kontrolafgift.dk og afgive fuldmagt online, kontakte os telefonisk eller sende os en mail. Vores telefonnummer er +45 70 25 26 96, og vi har åbent for telefonen mandag-torsdag mellem kl. 10-14.
Vi tager dog forbehold for, at vi kan fastholde en eventuel kontrolafgift over for den oprindelige person/virksomhed, som fremgår af vores system.
Din frist til at sende fuldmagten er sat til 10 dage fra dags dato.
Såfremt vi ikke modtager den anmodede fuldmagt, din betaling, eller yderligere indsigelser, senest 10 dage fra dags dato, vil sagen fortsætte i almindelig rykkerprocedure. Dette kan medføre, at der pålægges yderligere omkostninger på sagen.
Du ønskes en god dag.
Venlig hilsen
Serhat
Sagsbehandler, juridisk afdeling
Indehaveren af registreringsattesten tager 1. kontakt.: (29. jan. 2025)
Kære ParkZone
Der lå en seddel på mit køkkenbord med at der er blevet pålagt en KONTROLAFGIFT på Køretøj: Citroen
Ingen i husstanden ønsker dog at tage ansvaret for afgiften, og jeg kan med sikkerhed fastslå, at jeg ikke har været i Vejle på den pågældende dag.
Fortsæt læsning..
Der er tre personer i husstanden, som alle har opholdt sig i Vejle i den relevante periode, men ingen af dem erkender at have modtaget afgiften eller været i Vejle den dag.
Hvordan bør jeg forholde mig?
På forhånd tak for jeres vejledning.
Med venlig hilsen
Henriette
ParkZone: (10. feb. 2025)
Fastholder, at kontrolafgiften er udstedt korrekt.
– Hændelsen er dokumenteret,
– skyldneren er ubekendt og det udlægges som om indehaveren af REGISTERINGSATTESTEN, bør betale?
– Velvidende at vedkommende ikke har parkeret.
Læs hele mailen her:
10. februar 2025
Hej Henriette
Tak for din henvendelse.
Jeg har vedhæftet billeddokumentation af hændelsen, som du kan se på.
Vi fastholder, at kontrolafgiften er udstedt korrekt.
Hvis du har spørgsmål til det, jeg har sendt eller andet, er du velkommen til at kontakte os igen.
Betalingsfristen er sat 10 dage fra dags dato.
Hvis vi ikke modtager din betaling og vi heller eller modtager nye indsigelser, senest 10 dage fra dags dato, fortsætter sagen i almindelig rykkerprocedure. Det kan medføre yderligere omkostninger for dig.
God dag.
Venlig hilsen
Serhat
Sagsbehandler, juridisk afdeling
Den sirlige indehaver.
Indehaveren af registreringsattesten. (13. feb. 2025)
Hej Serhat
Tak for jeres henvendelse. Jeg gør opmærksom på, at jeg ikke er bekendt med, hvem den reelle ejer af køretøjet er.
Jeg står alene som Indehaveren af registreringsattesten, hvilket ikke angiver en registreret ejer eller bruger af bilen jf. C.4.c.
Læs videre.. + Lidt baggrunds viden til mailen
Jeg har over en længere periode uden held forsøgt at identificere den reelle ejer. Hvis I har kendskab til denne person eller virksomhed, bedes I venligst oplyse mig herom.
Det skal desuden understreges, at der allerede foreligger oplysninger i sagen, som bekræfter, at jeg ikke har parkeret køretøjet og dermed ikke har indgået nogen aftale eller etableret et kundeforhold.
Jeg vil understrege at jeg ikke stiller spørgsmål ved kontrolafgiftens gyldighed som sådan (endnu), men ved hvem den er udstedt til, og om den rette part er blevet gjort ansvarlig. Det påhviler jer at dokumentere, hvem der har indgået aftalen, hvis der overhovedet foreligger en sådan.
I skriver, at I kan fastholde kontrolafgiften over for den oprindelige person/virksomhed, som fremgår af jeres system. På den baggrund anmoder jeg om dokumentation for:
1. Hvor I har mine adresseoplysninger fra, samt på hvilket grundlag de er blevet indhentet og behandlet.
2. Hvilket grundlag og hvilke kilder I anvender for at fastslå, hvem der er den rette part i denne sag.
3. Hvorfra jeres system har registreret den oprindelige person eller virksomhed, og om disse oplysninger er verificeret i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen og CPR-loven.
Indtil behørig dokumentation foreligger, afviser jeg ethvert krav rettet mod mig, som indehaveren af REGISTERINGSATTEST.
Med venlig hilsen,
Henriette
Lidt baggrunds viden til mailen:
Kommer snart mere om registreringsattesten..
ParkZone sætter sagen i bero
hos indehaveren af registreringsattesten: (22. feb. 2025)
Hej Henriette,
Tak for din henvendelse
Jeg vil gerne undersøge din sag nærmere med den rette fører den pågældende dag. Du behøver derfor ikke gøre mere.
Du ønskes en god dag.
Venlig hilsen
Serhat
Sagsbehandler, juridisk afdeling
Jagten på den forlorne fuldmagt.
ParkZone’s forlorne fuldmagt: ( 22. feb. 2025)
Hej Søren,
Vi har modtaget fuldmagt fra ejer af køretøjet. Læs mere..
Vi fastholder at denne kontrolafgiften er pålagt korrekt. Betalingsfristen er sat til 10 dage fra dags dato.
Du har mulighed for at betale på flere måder:
- Tidligere modtaget girokort (girokoden er dit løbenummer og et ekstra ciffer)
- På parkzone.dk/dk/privat/betal-kontrolafgift
- Til følgende konto i Danske Bank: reg. nr. 4845, konto nr. 4779316564.
Husk at oplyse 185XXX i “tekst til modtager”, såfremt du benytter reg- og kontonummer. Uden dit løbenummer kan vi ikke identificere betalingen, og det kan medføre yderligere omkostninger for dig.
Udestående er dags dato opgjort til kr. 910,00. Betalingsfristen er sat til 10 dage fra dags dato.
Hvis vi ikke modtager din betaling og vi heller ikke modtager nye indsigelser, senest 10 dage fra dags dato, fortsætter sagen i almindelig rykkerprocedure, og kravet kan blive overdraget til inkasso. Det vil medføre yderligere omkostninger for dig.
Du ønskes en god dag.
Venlig hilsen
Serhat
Sagsbehandler, juridisk afdeling
Brugeren af køretøjet:
Ønsker dokumentation på påståede fuldmagt. Læs mailen..
Kære. Serhat
Jeg har modtaget jeres seneste svar, hvori I hævder at have modtaget en fuldmagt fra ejer af køretøjet.
Jeg forventer at modtage dokumentationen inden for 7 dage.
Med venlig hilsen
Søren
ParkZone´s svar: (1. apr. 2025)
Vi er ikke forpligtede til at dokumentere, at vi har modtaget fuldmagt fra ejeren af køretøjet.
Læs mere..
Den 1. april 2025
Hej Søren,
Tak for din henvendelse.
Vi er ikke forpligtede til at dokumentere, at vi har modtaget fuldmagt fra ejeren af køretøjet.
Da køretøjet ikke var registreret i ParkCare, som følge af at du havde fejlindtastet køretøjets reg.nr., vurderer vi kontrolafgiften pålagt med rette og fastholder kravet.
Du har mulighed for at betale på flere måder:
- Tidligere modtaget girokort (girokoden er dit løbenummer og et ekstra ciffer)
- På parkzone.dk/dk/privat/betal-kontrolafgift
- Til følgende konto i Danske Bank: reg. nr. 4845, konto nr. 4779316564.
Husk at oplyse 185xxxx i “tekst til modtager“, såfremt du benytter reg- og kontonummer. Uden dit løbenummer kan vi ikke identificere betalingen, og det kan medføre yderligere omkostninger for dig.
Udestående er dags dato opgjort til kr. 910,00. Betalingsfristen er sat til 10 dage fra dags dato.
Hvis vi ikke modtager din betaling og vi heller ikke modtager nye indsigelser, senest 10 dage fra dags dato, fortsætter sagen i almindelig rykkerprocedure, og kravet kan blive overdraget til inkasso. Det vil medføre yderligere omkostninger for dig.
Venlig hilsen
Serhat
Sagsbehandler, juridisk afdeling
Den bekymrede bruger af køretøjet.
Brugeren af køretøjet: (8. april 2025)
Vedr. løbenr.: 1855xxx
Hej Serhat
Til hvem er afgiften pålagt med rette?
VMvh. Søren
ParkZone: (11. apr. 2025)
Hej Søren,
Du har mulighed for at betale på flere måder: Fortsæt læsningen…
- Tidligere modtaget girokort (girokoden er dit løbenummer og et ekstra ciffer)
- På parkzone.dk/dk/privat/betal-kontrolafgift
- Til følgende konto i Danske Bank: reg. nr. 4845, konto nr. 4779316564.
Husk at oplyse 185xxx i “tekst til modtager”, såfremt du benytter reg- og kontonummer. Uden dit løbenummer kan vi ikke identificere betalingen, og det kan medføre yderligere omkostninger for dig.
Udestående er dags dato opgjort til kr. 910,00. Betalingsfristen er sat til 10 dage fra dags dato.
Hvis vi ikke modtager din betaling og vi heller ikke modtager nye indsigelser, senest 10 dage fra dags dato, fortsætter sagen i almindelig rykkerprocedure, og kravet kan blive overdraget til inkasso. Det vil medføre yderligere omkostninger for dig.
Venlig hilsen
Serhat
Sagsbehandler, juridisk afdeling
Brugeren af køretøjet: (18. april 2025)
Emne: Indsigt og lidt hjælp til at forstå sagen? (løbenr. xxxx)
Hej Serhat
Tak for jeres besked.
Jeg har lidt svært ved at forstå, hvad der egentlig foregår, og om jeg overhovedet er den rigtige person, I ønsker skal betale denne afgift..
Læs mere..
Nu skriver I, at sagen kan gå videre til rykkerprocedure og inkasso, hvilket vil medføre ekstra omkostninger for mig – men jeg ved stadig ikke, om det her overhovedet vedrører mig.
I skriver tidligere, at I har fået en fuldmagt fra en anden person – men jeg ved ikke, hvem det er, og I vil ikke vise den. Det gør mig usikker. Er det ejeren af den parkering, jeg skal betalte for? Eller en helt anden?
Derfor vil jeg gerne bede om følgende:
1. En kopi af den fuldmagt, som I siger, I har fået.
2. Hvad I har af oplysninger om mig, en fuld og komplet indsigt jf. gældende GDPR lovgivning.
3. Hvem I mener har indgået en aftale med jer, og hvordan det er blevet afgjort.
4. Billeder eller anden dokumentation fra den dag, hvor bilen blev parkeret, så jeg kan se, hvad der konkret er sket.
Jeg håber, I vil hjælpe mig med det her – og så længe jeg ikke har fået de oplysninger, synes jeg ikke det er rimeligt, at I fortsætter med at forsøge at tvinge mig til at betale regninger, som vi ikke ved om er til mig.
Venlig hilsen Søren
ParkZone´s svar: (12. juni 2025 næsten 8 uger senere)
Anmodet om indsigt i de oplysninger, der behandles om dig hos ParkZone A/S. Læs mere..
Hej Søren
Tak for din henvendelse.
Du har anmodet om indsigt i de oplysninger, der behandles om dig hos ParkZone A/S.
Vi forstår din henvendelse som en anmodning om indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15.
Din anmodning om indsigt:
Som registreret har du ret til indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig efter databeskyttelsesforordningens artikel 15.
Vi kan således oplyse, at vi behandler nedenstående oplysninger om dig;
Dog skal det oplyses, at det er begrænset hvilke oplysninger vi har om dig, da du ikke står som den primære ejer af køretøjet. Vi har været i korrespondance med den primære ejer af køretøjet, som er Henriette XXX. Dog har vi nedenstående oplysninger om dig.
· Navn: Søren xxxxxx
· Adresse: Ukendt
· Postnr./by: Ukendt
· Land: Danmark
· E-mail: Jaxxxxxx@gmail.com
· Fabrikant: Citroën · Reg.nr.: xxxxxxOplysningerne er indhentet fra DMR (Motorregister) på baggrund af nummerpladen på køretøjet, og fra dine henvendelser vedrørende det pålagte kontrolgebyr.
Vi behandler derudover oplysninger i forbindelse med udførelsen af vores parkeringskontrol. I den forbindelse har vi registreret billeder køretøjet, da det holdt parkeret på parkeringsanlægget 2186 DSB Jernbanegade 13 d. 24.01.2025 i tidsrummet 11:13 – 11:19.
Disse billeder er vedhæftet denne mail.
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger, da dette afhænger af sagens videre forløb, behandlingstiden i forbindelse med inkasso-proceduren og den tidsmæssige udstrækning af sagens afslutning i tilfælde af, at din sag kommer for retten.
Såfremt processuelle handlinger igangsættes, vil oplysningerne endvidere som minimum blive opbevaret indtil fristen for et eventuelt retskrav udløber.
Dog kan vi oplyse dig om, at vi løbende vurderer nødvendigheden af fortsat at opbevare oplysningerne, når vi skal fastlægge, hvor længe dine oplysninger vil blive opbevaret.
Når din sag er afsluttet endegyldigt, vil sletning af dine oplysninger følge ParkZone A/S’ almindelige, generelle procedure for sletning.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på sagsbehandling@parkzone.dk og henvise til løbenummer 185xxx .
God dag.
Venlig hilsen
Serhat
Sagsbehandler, juridisk afdeling
Brugeren af køretøjet: ( 23. juni 2025)
Jeg er lidt i tvivl – jeg mener ikke, at jeg har modtaget tilladelse til, at jeg må repræsentere den registrerede ejer eller bruger af køretøjet i en eventuel sag med jer. Derfor er jeg usikker på, om jeg overhovedet har juridisk grundlag for at handle eller udtale mig på vedkommendes vegne?
Læs mere..
Kære ParkZone,
Tak for jeres svar af 12. juni 2025.
Jeg er lidt i tvivl – jeg mener ikke, at jeg har modtaget tilladelse til, at jeg må repræsentere den registrerede ejer eller bruger af køretøjet i en eventuel sag med jer. Derfor er jeg usikker på, om jeg overhovedet har juridisk grundlag for at handle eller udtale mig på vedkommendes vegne?
Af hensyn til databeskyttelsesforordningen og for at undgå at overtræde gældende regler, er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg må gå videre i dialogen med jer uden en klar og gyldig tilladelse fra den registrerede ejer af køretøjet.
Hvis der alligevel er oplysninger, der kan deles uden at overtræde persondatalovgivningen, eller hvis der skulle være noget, jeg som tredjepart kan gøre uden fuldmagt, hører jeg naturligvis gerne nærmere.
Men som nævnt mener jeg ikke at have modtaget nogen tilladelse til at repræsentere vedkommende? Er I sikre på, at der foreligger en gyldig fuldmagt – og i givet fald, hvad baserer I den vurdering på?
I givet fald bedes I fremsende dokumentation heraf.
Med venlig hilsen
Søren
ParkZone skriver:
Kontrolafgiften er pålagt med rette og fastholder kravet til brugeren,
– men sender 1. og 2. rykker
til indehaveren, som har sagen i bero.

Indehaveren af registreringsattesten: (21. juli 2025)
Klage over Rykker 1, da sagen er i bero
+ Såfremt dokumentationen fortsat udebliver:
– At indbringe sagen for relevante klage- og tilsynsinstanser ect.
– At fremsætte krav om erstatning for dokumenterbare tab, spildt tid, psykiske gener..
Læs mere…
Kære Serhat, ParkZone
Jeg har modtaget Rykker 1, dateret fra 14. juli 2025, se vedhæftet fil, vedrørende en kontrolafgift dateret den 24. januar 2025. Jeg har allerede tidligere været i skriftlig dialog med jer – først den 29. januar 2025 og dernæst den 13. februar 2025.
Den 22. februar 2025 modtog jeg følgende besked fra jer:
“Jeg vil gerne undersøge din sag nærmere med den rette fører den pågældende dag. Du behøver derfor ikke gøre mere. Du ønskes en god dag. Venlig hilsen Serhat, Sagsbehandler, juridisk afdeling”
Det fremgår dermed klart, at sagen blev sat i bero, og at jeg ikke skulle foretage mig yderligere. Trods dette har I nu sendt en rykker – uden at jeg har modtaget nogen form for opfyldelse af den ønskede dokumentationspligt eller oplysning om igangværende frist.
Jeg henviser til min tidligere henvendelse, og vedlægger igen dokumentet ”Spørgsmål til ParkZone forretningsprocedure AA” fra den 13. februar 2025.
Jeg vil gerne gentage følgende:
- At der allerede foreligger oplysninger i sagen, som bekræfter, at jeg ikke har parkeret køretøjet og dermed ikke har indgået nogen aftale eller etableret et kundeforhold.
- Det påhviler jer som udsteder at dokumentere, hvem der har indgået aftalen, og at det er den rette part, der gøres ansvarlig.
I min tidligere henvendelse anmodede jeg konkret om dokumentation for:
- Hvor I har mine adresseoplysninger fra, samt på hvilket grundlag de er blevet indhentet og behandlet.
- Hvilket grundlag og hvilke kilder I anvender for at fastslå, hvem der er den rette part i denne sag.
- Hvorfra jeres system har registreret den oprindelige person eller virksomhed, og om disse oplysninger er verificeret i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen og CPR-loven.
Indtil I har fremlagt denne dokumentation, afviser jeg ethvert krav rettet mod mig og anser ovennævnte Rykker 1, af den 14-07-25, for ugyldig jævnfør lov om regler og ærbarhed.
Svarfrist og retslige forbehold:
Jeg anmoder om et skriftligt og fyldestgørende svar senest 10 dage fra dags dato. Jeres manglende svar på tidligere henvendelser er i strid med jeres forretningsprincipper, almindelig god forvaltningsskik og gældende forbruger- og databeskyttelseslovgivning.
Såfremt dokumentationen fortsat udebliver, forbeholder jeg mig:
- At indbringe sagen for relevante klage- og tilsynsinstanser, herunder Datatilsynet og Forbrugerombudsmanden.
- At fremsætte krav om erstatning for dokumenterbare tab, spildt tid, psykiske gener og usikkerhed forårsaget af ubegrundede krav og manglende overholdelse af jeres oplysningspligt og svar tider.
Jeg ser frem til jeres bekræftelse af, at sagen fortsat er i bero, og at ingen yderligere tiltag vil blive foretaget mod mig, før dokumentationen er fremlagt og sagen er afklaret.
Med venlig hilsen
Henriette
Indehaveren af registreringsattesten: (10. august 2025)
ParkZone har ved en fejl sendt Rykker 2, dateret den 6. august 2025 Læs mere..
Kære ParkZone
Ovennævnte sag nr. 185xxxx er afvist, indtil principielle spørgsmål er afklaret.
Sagen er lagt i bero af Serhat, sagsbehandler, juridisk afdeling.
ParkZone har ved en fejl sendt Rykker 2, dateret den 6. august 2025.
Rykker 2 er afvist.
Se tideligere korrespondance.
Med venlig hilsen
Henriette
3 måneder senere..
Gardian trækker 1. og 2. rykker tilbage.
Gardian A/S, Sagsbehandling / PARKZONE A/S. (24. oktober 2025)
Rykker 1 desværre sendt til dig ved en fejl.
– sagen nu er formelt rettet mod føreren af bilen.
– Angående din forespørgsel vedrørende sagen, vurderes den ikke relevant, idet kravet nu er overført til føreren af køretøjet. Læs mere..
Hej Henriette,
Tak for din henvendelse.
Du oplyser, at du har modtaget en rykker 1, efter vi havde informeret dig om, at sagen ville blive rettet mod føreren af køretøjet den pågældende dag. Jeg kan oplyse, at vi har været i kontakt med føreren af køretøjet, som imidlertid ikke betalte afgiften inden den betalingsfrist, der var angivet i vores mail. Da kravet på dette tidspunkt endnu ikke var formelt rettet mod føreren, er rykker 1 desværre sendt til dig ved en fejl.
Jeg kan bekræfte, at sagen nu er rettet mod føreren af bilen, og du kan derfor se bort fra rykker 1 og det tilhørende betalingspåkrav. Skulle føreren nægte at have ført køretøjet på den pågældende dag, forbeholder vi os dog ret til at rette kravet tilbage mod dig.
Angående din forespørgsel vedrørende sagen, vurderes den ikke relevant, idet kravet nu er overført til føreren af køretøjet. Det kan dog oplyses, at dine oplysninger er indhentet på baggrund af køretøjets registreringsnummer via DMR. Vores behandling af dine personoplysninger sker i henhold til interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Den legitime interesse, der ligger til grund for behandlingen, er vores behov for entydigt at kunne identificere en skyldner – eksempelvis i forbindelse med, men ikke begrænset til, inddrivelse af et økonomisk mellemværende.
Afslutningsvis skal det oplyses, at Gardian A/S ikke er omfattet af forvaltningsloven, jf. § 1.
Bedste hilsner
Anders
Juridisk sagsbehandler
+45 70 25 26 96
Indehaveren af registreringsattesten: (4. november 2025)
Sirlige spørgsmål fastholdes. Læs mere..
Kære Anders
Tak for Deres henvendelse vedr. løbenr. 185xxxx
Jeg bemærker, at De anfører, at sagen “nu er rettet mod føreren af køretøjet”, og at mine oplysninger er indhentet via DMR.
Jeg skal derfor venligst anmode om skriftlig dokumentation for følgende:
- På hvilket grundlag ParkZone eller Gardian A/S har vurderet, at sagen kunne overføres til en anden person (såkaldt “fører”).
- Hvilken hjemmel Gardian A/S har til at foretage opslag i DMR, herunder henvisning til den lov eller aftale, der giver private aktører adgang til at indhente personoplysninger i registret, og som kan tilsidesætte CPR-lovens § 38 i privatretslige forhold.
- Dokumentation for, at behandlingen af mine personoplysninger sker lovligt, sagligt og inden for rammerne af CPR-lovens § 38.
- En præcisering af, hvad forkortelsen “DMR” står for, hvem der er dataansvarlig for registret, og på hvilket grundlag Gardian A/S har adgang til oplysninger derfra.
Jeg gør opmærksom på, at videregivelse eller samkøring af personoplysninger uden lovhjemmel kan være i strid med gældende lovgivning, og at en sådan behandling efter omstændighederne skal slettet efter databeskyttelsesforordningen.
Jeg beder om, at den fulde dokumentation fremsendes skriftligt inden 7 kalenderdage, så sagen kan vurderes på et oplyst grundlag.
Med venlig hilsen
Henriette
Gardian forsøger igen pres på brugeren.
Gardian A/S, Sagsbehandling (24. oktober 2025)
Det forudsætter, at du accepterer.. Læs mere..
Hej Søren,
Du har modtaget dette betalingspåkrav, da vi har fået oplyst, at du var fører af det køretøj, der den 24. januar 2025 blev pålagt en kontrolafgift i forbindelse med parkering på DSB Jernbanegade 13. Den registrerede ejer har bedt om, at ansvaret for afgiften overdrages til dig, da du førte bilen på tidspunktet for den registrerede overtrædelse.
Kontrolafgiften er derfor overført til dig som ansvarlig. Det forudsætter, at du accepterer dette, og at du er indforstået med at betale for kontrolafgiften. Hvis du ikke mener, at det er korrekt, eller hvis du ikke ønsker at anerkende kravet, hører vi selvfølgelig gerne fra dig, i så fald vil ansvaret blive ført tilbage til den registrerede ejer, såfremt du ikke mener du har været fører af køretøjet på den pågældende dato og tidspunkt.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at sende en bekræftelse på, at du overtager ansvaret, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os.
Brugeren af køretøjet: (4. nov. 2025)
venligst anmode om dokumentation for denne påstand Læs mere..
Kære Anders,
Tak for din henvendelse.
Jeg konstaterer, at De i Deres skrivelse anfører, at “den registrerede ejer har bedt om, at ansvaret for afgiften overdrages til dig”.
Jeg skal venligst anmode om dokumentation for denne påstand, herunder:
– En skriftlig erklæring eller fuldmagt fra den registrerede ejer, som dokumenterer, at der er anmodet om overdragelse.
– Dokumentation for, at ParkZone har hjemmel til at overføre et betalingskrav til tredjemand uden vedkommendes udtrykkelige samtykke.
Jeg beder om, at dokumentationen fremsendes skriftligt inden 10 arbejdesdage, således at sagen kan vurderes på et korrekt og oplyst grundlag.
Med venlig hilsen
Søren
Sagen er pt. i bero.
Forløbs oversigt
ParkZone fastholder, at kontrolafgiften er udstedt korrekt, skiftevis mellem indehaveren og brugeren af køretøjet.
- Brugeren af køretøjet, afvist 25. jan. 2025.
- Indehaveren af registreringsattesten, fra 24. januar til den 22. februar 2025.
- Brugeren af køretøjet, fra den 22. feb. 2025 til 23. juni 2025.
- Indehaveren af registreringsattesten, fra 14. juli til 24. oktober 2025.
- Brugeren af køretøjet, fra den 24. oktober 2025 – ?
Både indehaveren og brugeren afventer svar på Gardian’s påstande og juridiske forretningsmetoder.
Relaterede emner:
Udskrift: Afgifter KphPark
Hvem er KphPark og er de en lovlig virksomhed? og hvordan udskriver de afgifter https://datacvr.virk.dk/enhed/virksomhed/34156859?fritekst=34156859&sideIndex=0&size=10…
Udskrift: E-mail af 27 februar 2019 transport og boligministeriet.
færdselsloven trm@trm.dk Hej transport og boligministeriet. i min jagt på færdselsloven. er jeg nu kommet…
Udskrift: E-mail af 28 september 2024 Trafikministeriet
Anmodning om klarlæggelse af skriftlige standarder i trafikministeriets dokumenter. trm@trm.dk Dato: 28-09-2024 Til relevant afdeling,…



