Retsplejelovens kapitel 68

Til Advokatfirmaet.

Vedrørende Østre Landsret, sag nummer S-1770-23

Jeg skriver for at forberede og uddybe den sag, du/I skal præsentere på mine vegne, samt for at forklare, hvorfor Retsplejelovens kapitel 68 ikke kan anvendes i den konkrete sag. Jeg mener, at dette bør være et centralt fokuspunkt i den juridiske vurdering og videreførelse af sagen.

Ved første øjekast kan denne sag måske virke som en mindre og ubetydelig konflikt. Men ved at se nærmere på detaljerne og konsekvenserne håber jeg, du vil kunne se det større perspektiv: Denne sag har potentialet til at sætte en vigtig præcedens og skabe varige forbedringer i forholdet mellem borgerne og myndighederne. Det handler ikke om mig – det handler om at beskytte vores retssikkerhed og styrke vores samfund som helhed.

1. Fokus på kapitel 68: Anvendelsesbetingelser og begrænsninger

Kapitel 68 i Retsplejeloven regulerer politiets efterforskningsskridt, og afhøringer, herunder krav om identitet. Det er vigtigt at forstå, at bestemmelserne i dette kapitel kun kan anvendes under specifikke juridiske omstændigheder:

1. § 750 (Særlige efterforskningsskridt krav om identitet):
   • Politiet kan kun kræve navn, adresse og fødselsdato, hvis det er nødvendigt for en politimæssig opgave.
   • I min sag kunne politiet ikke begrunde, hvorfor oplysningerne var nødvendige. Jeg blev ikke præsenteret for en konkret efterforskning eller mistanke, hvilket gør anvendelsen af Kapitel 68 i retsplejeloven uholdbar.

2. Hvorfor kapitel 68 ikke kunne anvendes i min sag

Kapitel 68 i Retsplejeloven regulerer politiets efterforskningsskridt og afhøringer. For at anvende dette kapitel skal følgende forudsætninger være opfyldt:

a. En konkret og saglig begrundelse

• Politiet er forpligtet til at kunne forklare, hvorfor det er nødvendigt at kræve identitetsoplysninger. Dette skal være relateret til en konkret og saglig politimæssig opgave, som fx:
  • En igangværende efterforskning af en strafbar handling.
  • Et behov for at fastlægge en persons identitet som led i en afhøring eller efterforskning.
• I den vedlagte samtaleudskrift fremgår det tydeligt, at politibetjenten ikke havde en konkret opgave eller mistanke, der kunne retfærdiggøre kravet om oplysninger.
  • Politibetjenten bekræfter, at jeg ikke er sigtet: “Er jeg sigtet?” → “Nej.”
  • Politiet kunne heller ikke angive, at der var en efterforskning i gang eller en situation, der krævede en afhøring:
    Borger: Er jeg afhørt eller noget andet? Er der foregået en forbrydelse?
    Politibetjent: Det siger jeg ikke.
    Borger: Et eller andet?
    Politibetjent: Næ.
  Disse udtalelser viser, at der manglede en saglig og nødvendig grund til at kræve identitetsoplysninger.

b. En relevant kontekst

• Kapitel 68 kræver, at politiets handlinger finder sted inden for en efterforsknings eller afhøringsmæssig ramme. Eksempler på relevante situationer kunne være:
  • En afhøring af en person, der er mistænkt for en forbrydelse (§ 752).
  • Fastlæggelse af en persons identitet som led i en efterforskning (§ 750).
• I min sag var der ingen sådan kontekst:
  • Politiet indrømmede, at jeg ikke var sigtet eller afhørt i den konkrete sag.
  • Der var ingen henvisning til en specifik efterforskning eller opgave, der nødvendiggør anvendelsen af kapitel 68.

3. Fokus på retsplejelovens formål og retssikkerhed

Det er afgørende at understrege, at Retsplejelovens kapitler er opdelt for at sikre, at bestemmelserne bruges korrekt og i overensstemmelse med deres formål. Kapitel 68 har et klart defineret anvendelsesområde, og vilkårlig brug af dette kapitel underminerer borgernes retssikkerhed.

a. Princippet om lovens anvendelse

• Hvert kapitel i Retsplejeloven har en specifik funktion og kan kun bruges i den rette juridiske sammenhæng.
• Kapitel 68 kan ikke anvendes i situationer, hvor der mangler efterforsknings eller afhøringsmæssig juridisk relevans.

4. Borgerens rettigheder og politiets beføjelser

I Danmark bygger forholdet mellem borgere og myndigheder på retssikkerhedsprincipper. Disse indebærer, at:

• Myndigheder kun kan kræve oplysninger eller handlinger fra borgere, når det er hjemlet i loven.
• Politiet skal handle sagligt, nødvendigt og proportionalt.

Dette bør betyde, at politiet ikke kan kræve identitet eller involvere en borger i deres politi-forretning uden en legitim og specifik grund.

4.1. Politiets krav om identitet: Begrænsninger

Politiet kan kun kræve, at en borger identificerer sig i følgende situationer:

• Retsplejelovens § 750: En borger skal oplyse navn, adresse og fødselsdato, hvis det er nødvendigt for politiets opgave.
  • Dette kræver en konkret og saglig begrundelse, såsom efterforskning af en strafbar handling eller afhøring.
  • Kravet må ikke være vilkårligt eller uden tilknytning til en specifik politimæssig opgave.
• Retsplejelovens § 755: Hvis en borger nægter at oplyse identitet, kan politiet anholde vedkommende midlertidigt for at fastslå identiteten, men kun hvis det er nødvendigt for opgavens udførelse.

Uden en saglig grund, som f.eks. mistanke om en lovovertrædelse, kan politiet ikke kræve identitet fra en tilfældig borger.

4.2. Borgerens deltagelse i politi-forretning

At kræve, at en borger identificerer sig, kan i praksis betyde, at borgeren inddrages i politiets arbejde. Dette kan ikke ske vilkårligt, fordi:

• Borgeren har ingen generel pligt til at bistå politiet i deres forretning, medmindre dette er lovhjemlet.
• Tvang til at deltage i politi-forretning uden saglig begrundelse kan ses som en krænkelse af borgerens ret til privatliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8.

Politiets opgave er at handle inden for lovens rammer, ikke at kræve ubegrundet deltagelse fra borgerne.

4.3. Retssikkerhedsprincipper i fokus

Ved at kræve, at en borger identificerer sig uden en klar begrundelse, tilsidesættes følgende:

1. Legalitetsprincippet: Alle myndigheders handlinger skal have hjemmel i loven.
2. Proportionalitetsprincippet: Indgreb i borgerens rettigheder skal stå i rimeligt forhold til formålet.
3. Saglighedsprincippet: Myndigheders krav skal være saglige og relevante for opgaven.

Hvis politiet kræver identitet uden at opfylde disse krav, kan det betragtes som et magtmisbrug, jf. Straffelovens § 150.

5. Konklusion

Politiet kan ikke kræve, at en tilfældig borger identificerer sig eller deltager i politiets forretning, medmindre der er:

1. En specifik og lovhjemlet begrundelse.
2. En nødvendighed, der er proportional med situationen.
3. En klar og saglig politimæssig opgave, som borgerens identitet er relevant for.

I sager, hvor disse krav ikke opfyldes, kan og bør borgeren med rette afvise kravet, og politiets handlinger bør kunne udfordres juridisk.

6. Anbefaling: Hold fokus på kapitel 68

Jeg mener, at sagen bør føres med fokus på, at politiet:

• Ikke opfyldte betingelserne for at anvende kapitel 68 i retsplejelovens bestmmelser.
• Tilsidesatte grundlæggende retlige principper som proportionalitet og nødvendighed

Ved at fokusere på, hvorfor kapitel 68 ikke kan anvendes, kan det tydeligt vises, hvordan politiets handlinger er og var i strid med lovgivningen, og samtidig beskytte princippet om korrekt anvendelse af retsplejen.

Yderligerer gøres det opmærksom at jeg er blevet tildelt erstatning at rigspolitiet i denne sag for ulovlig tilbageholdelse.

7. Fremtidens betydning: En sag med potentiale til at ændre verden til det bedre

Denne sag handler ikke om mig som enkeltperson; den har potentiale til at påvirke vores samfunds retning og principper. når vi vinder, vil det skabe en milepæl, der ændrer politiets forretningsgange og sikrer, at fremtidige procedurer respekterer borgernes rettigheder og retssikkerheden. Det handler om at sikre, at magtudøvelse ikke igen sker vilkårligt, men i overensstemmelse med de værdier og principper, som vores samfund burde bygger på

a. At sikre en stærk og retfærdig retsstat

• En afgørelse til vores fordel vil sende et klart signal om, at myndighederne altid skal handle inden for lovens rammer.
• Det vil vise, at vilkårlig magtudøvelse ikke længere tolereres i Danmark.
• Ved at holde myndighederne ansvarlige kan vi styrke borgernes tillid til politiet og retssystemet – en nødvendighed for et velfungerende demokrati.

Dette vil sikre, at retssikkerheden forbliver en hjørnesten i vores samfund.

b. En fremtid for vores børn

• Vores børn fortjener at vokse op i et samfund, hvor myndighedernes handlinger er retfærdige, saglige og proportionalt afvejede.

c. Forbedring af politiets forretningsgange

• En afgørelse i vores favør vil nødvendiggøre, at politiet revurderer og forbedrer deres procedurer.
• Det vil sikre, at fremtidige politiforretninger balancerer behovet for effektivitet med borgernes grundlæggende rettigheder.

Dette kan føre til en mere gennemsigtig, respektfuld og retfærdig praksis

d. Et samfund, der bygger på retfærdighed

• Denne sag handler om at bevare de værdier, der definerer vores samfund: retfærdighed, frihed og respekt for loven.
• Ved at insistere på, at loven overholdes, sikrer vi, at disse principper fortsat udgør fundamentet for fremtidens Danmark.

Denne kamp handler ikke kun om i dag, men også om at forme fremtiden for de kommende generationer.

En sag, der rækker langt ud over individet

Ved at vinde denne sag vil vi sikre, at lignende situationer ikke gentager sig. Vi kan forhindre, at andre borgere udsættes for de samme fejl og skabe en retning for politiet, der ikke blot er juridisk korrekt, men også bedre for samfundet som helhed.

Denne sag kan blive en milepæl, der viser, at selv små kampe kan skabe store forandringer og sikre en bedre verden for vores børn og børnebørn.

Afslutning:

Jeg står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for yderligere oplysninger, dokumentation eller uddybning af mine synspunkter. Jeg håber, at du også kan se det potentiale, denne sag har – ikke for min situation, men for at skabe en præcedens, der kan sikre en bedre balance mellem borgernes rettigheder og myndighedernes ansvar fremover.

Med venlig hilsen,
Sune Sejer Nielsen

Kalundborg den 07-01-2025

Aenean sollicitudin, lorem quis bibendum auctor, nisi elit consequat ipsum, nec sagittis sem nibh id elit. Duis sed odio sit amet nibh vulputate cursus a sit amet mauris. Morbi accumsan ipsum velit. Nam nec tellus a odio tincidunt auctor a ornare odio.