Velkommen.
Til den juridisk illusion
Jeg er Sune Sejer Nielsen
I dag skal vi læse et brev.
Men før vi gør det, vil jeg gerne fortælle om et andet brev.
Et brev fra en medarbejder, som blot ønskede at passe sit arbejde.
Et brev fra et menneske, som brugte tid på at undersøge de løsninger, der allerede eksisterer.
Som læste KL’s notater.
Som undersøgte mulighederne for MitID Erhverv.
Som kunne se, at der allerede findes forskellige modeller for identitetssikring.
Og som skrev til sin leder:
“Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg fortsat ønsker at passe mit arbejde og finde en løsning, der fungerer i praksis.
Jeg håber derfor, at vi kan fortsætte dialogen og undersøge mulighederne nærmere sammen.”
Det er måske værd at stoppe op et øjeblik.
For de fleste af os begynder først at undersøge systemerne, når vi allerede står i problemerne.
Men når vi står midt i konflikten, har vi sjældent det samme overskud til at tilegne os ny viden.
Og måske er det derfor, det er vigtigt at læse det, der står, og stille spørgsmål.
For hvad betyder MitID egentlig?
Hvad betyder det, når noget kaldes privat?
Hvad betyder det, når noget kaldes erhverv?
Og hvad betyder det, når kommunen siger, at den i denne situation ikke er kommunen, som vi normalt møder den, men kommunen som arbejdsgiver?
Hvis det lyder lidt forvirrende, så er du måske ikke alene.
For nogle gange er kommunen en offentlig myndighed.
Andre gange er kommunen en arbejdsgiver.
Og nogle gange får man at vide, at de regler, man troede gjaldt, ikke gælder i den konkrete situation.
Det er ikke sikkert, at du nogensinde kommer til at stå i den situation.
Men hvis du gør, er det måske rart at have stillet spørgsmålene, før problemerne opstår.
For når brevet først ligger på bordet, er det sjældent dér, man har mest overskud til at lære noget nyt.
Og med det sagt …
Lad os læse et brev.
Kære medarbejder.
Det er med beklagelse, at vi må meddele dig følgende.
Påtænkt opsigelse i prøvetiden
Kommunen skal herved meddele dig, at vi desværre påtænker at opsige dig fra din ansættelse i prøvetiden med 14 dages varsel,
Baggrunden for den påtænkte opsigelse er, at din prøvetid ikke forløber tilfredsstillende, idet du ikke ønsker at benytte MitID, som er en forudsætning for dit virke som ansat i kommunen.
Du blev ansat, og i forbindelse med ansættelsen har du oplyst, at du ikke ønsker at benytte MitID.
Medarbejdere i kommunen skal verificere deres identitet med MitID for at tilgå kommunens it- og infrastruktur for at sikre lovmedholdelighed, idet kommunen som offentlig myndighed skal kunne stå inde for, at medarbejderne er dem, som de udgiver sig for at være i it-systemerne, og at det kan spores, hvem der har gjort hvad i systemerne.
Siden du blev ansat har der løbende været en omfattende afdækning af muligheden for eventuelt at finde en alternativ holdbar sikkerhedsmæssig forsvarlig løsning uden brug af MitID – men det har desværre ikke været muligt at finde en proportional løsning.
Du har hele vejen været fuldt informeret og inddraget i processen og er gjort bekendt med, at konsekvenserne af ikke at benytte MitID er, at ansættelsen ikke vil kunne fortsætte. På trods af dette ønsker du fortsat ikke at benytte MitID.
På ovenstående baggrund er vores foreløbige vurdering, at din prøvetid ikke forløber tilfredsstillende, idet du ikke kan bestride stillingen uden at du benytter MitID, hvorfor det påtænkes at opsige dig.
Du skal være opmærksom på, at dette dokument gemmes på din personalesag.
Venlig hilsen
Personalekonsulent
HR-afdelingen
Måske sidder du nu tilbage med flere spørgsmål, end da vi begyndte.
Det gør jeg også.
For da medarbejderen modtog den påtænkte opsigelse, ønskede medarbejderen ikke at diskutere eller afvise noget.
Medarbejderen ønskede først og fremmest at forstå.
Medarbejderen takkede for den fremsendte henvendelse og bad om en præcisering af det faktiske grundlag.
For gennem hele brevet blev der anvendt ét enkelt ord.
MitID.
Men hvad betyder det egentlig?
Betyder det MitID til privatpersoner?
MitID Erhverv?
Et særskilt MitID?
Et delt MitID?
Eller betyder det medarbejderens private og personlige identitetsløsning, som led i udstedelsen af en erhvervsmæssig løsning?
Det fremgik ikke.
Og måske er det værd at stoppe op ved.
For hvordan kan man tage stilling til noget, hvis man ikke helt ved, hvad det er, man skal tage stilling til?
Hvordan kan man vurdere, om alternative løsninger er undersøgt, hvis man ikke ved, hvilken løsning der tales om?
Og hvordan kan man afgive et fyldestgørende svar, hvis det centrale begreb i brevet ikke er præciseret?
Men måske er det spørgsmål, der står tilbage, endnu mere enkelt.
For medarbejderen skrev også:
“Jeg er meget glad for min ansættelse og for det arbejde, jeg udfører.
Jeg ønsker fortsat at gøre en positiv forskel for de mennesker, jeg er ansat til at hjælpe.
Og jeg ønsker fortsat at bidrage konstruktivt til at finde løsninger på de problemstillinger, der er opstået.”
Måske er det værd at huske.
For nogle gange handler konflikter ikke om manglende vilje.
Nogle gange handler de om ord.
Om begreber.
Om systemer.
Og om mennesker, som blot forsøger at forstå dem.
Og måske er der endnu et spørgsmål, som er værd at tage med sig.
For når kommunen optræder som offentlig myndighed, er kommunen forpligtet til at sikre, at også borgere, der er fritaget for MitID eller Digital Post, har adgang til kommunen gennem alternative løsninger.
Det er en del af kommunens ansvar som offentlig myndighed.
Men når kommunen optræder som arbejdsgiver, Påstår kommunen at disse regler ikke gælder.
At kommunen i denne situation ikke er kommunen som kommune, men kommunen som arbejdsgiver.
Og hvis det er tilfældet, opstår der måske et andet spørgsmål.
Hvis kommunen som arbejdsgiver ikke er underlagt de samme regler som kommunen som myndighed, er det så ikke arbejdsgiveren, der skal stille de nødvendige redskaber til rådighed, så arbejdet kan udføres?
Herunder de nødvendige erhvervsmæssige identitetsløsninger.
For når en arbejdsgiver stiller krav til sikkerheden og arbejdets udførelse, er det arbejdsgiveren, der stiller de nødvendige arbejdsredskaber og det nødvendige sikkerhedsudstyr til rådighed.
Og det er samtidig arbejdsgiverens ansvar at sikre, at medarbejderen anvender det under arbejdet.
Dags dato er kommunernes svar mange steder, stadig at det ikke er arbejdsgiverens opgave.
Selv om det er muligt at udstede et MitID Erhverv uden brug af medarbejderens private MitID, vælger nogle kommuner ikke at stille denne mulighed til rådighed.
Konsekvensen er, at medarbejdere, som ønsker at passe deres arbejde, og som ikke har eller ikke ønsker at anvende privat MitID, i nogle tilfælde risikerer at miste deres ansættelse.
Og måske er det værd at stoppe op ved.
For måske handler det ikke kun om medarbejderen.
Måske handler det også om de mennesker, medarbejderen er ansat til at hjælpe.
Og måske handler det også om, hvilken kommune vi ønsker at møde.
For måske er det først, når kommunen siger, at kommunen ikke er kommunen, men arbejdsgiveren, at vi begynder at spørge, hvem der så har ansvaret.
Og måske er det netop derfor, det er vigtigt at forstå, at ordet MitID ikke nødvendigvis altid betyder det samme.
Der findes MitID til privatpersoner.
Der findes MitID Erhverv.
Og der findes anvendelsen af et privat MitID som led i identitetsverifikation ved udstedelse af en erhvervsmæssig løsning.
Så hvis du er nået helt hertil, er det måske godt, at du lyttede med.
For måske har denne podcast ikke givet dig alle svarene.
Men måske har den givet dig mulighed for at forstå, at kommunen ikke altid er den kommune, vi tror, vi møder.
At MitID ikke nødvendigvis altid betyder det samme.
Og at det måske ikke er så mærkeligt, at mennesker bliver forvirrede, når ordene skifter betydning alt efter, hvilken situation de bruges i.
Og måske er det vigtigste spørgsmål ikke, hvem der har ret.
Men om vi husker at læse det, der faktisk står.
Og stille spørgsmål, mens der stadig er tid til det.