Ordbog over ord med dobbeltbetydninger

Ordbog over ord med dobbeltbetydninger

1. Påstand

Niveau	Betydning
Hverdagsbrug:	En mening, et udsagn, noget man siger kan være sandt eller falskt.
Juridisk betydning:	En formel proceshandling (Retsplejelovens § 362) – en “påstand” indgår som procesretlig kategori, ikke som meningsudtryk.
Typografisk illusion:	Når ordet bruges som rubrik i retsdokumenter, står det ofte i VERSALER (“PÅSTAND”), hvilket ophæver den sproglige nuance mellem mening og juridisk handling.
Kommentar:	Et menneskes ytring bliver i retslig form gjort til en “procespåstand” – altså ikke længere tale, men “handling i system”.

2. Forestilling

Niveau	Betydning
Hverdagsbrug:	En tanke, idé, indre billede eller forventning.
Juridisk-administrativ brug:	Bruges implicit i forvaltningsret og procesret i betydningen “forudsætning” – fx “myndigheden er i den forestilling, at borgeren har forstået”.
Psykologisk/filosofisk lag:	Ordet afslører hvordan sprog og perception blandes – “myndigheder handler efter forestillinger om borgeren”, ikke nødvendigvis faktiske forhold.
Kommentar:	Dermed bliver retshandlinger ofte udøvet ud fra forestillede fakta, ikke konstaterede.

3. Ansættelse

Niveau	Betydning
Hverdagsbrug:	At blive ansat til et arbejde. Et tillidsforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Skatte-/forvaltningsretlig brug:	Et beregningsteknisk begreb (fx i Kildeskatteloven § 43 og Skatteforvaltningsloven § 20) – en skatteansættelse betyder fastsættelse, ikke ansættelse.
Systemisk betydning:	En person kan blive “ansat” som juridisk funktion, uden reelt arbejdsforhold (fx “offentlig ansættelse” = stillingskategori).
Kommentar:	Dobbeltbetydningen skjuler forskellen mellem at være menneskeligt ansat og at være systemisk registreret som ansat.

4. Stævning

Niveau	Betydning
Hverdagsbrug:	At “stævne” nogen – et gammeldansk udtryk for at indkalde eller kalde på nogen (bruges også i religiøs forstand).
Juridisk betydning:	Et formelt dokument, der indleder en retssag (Retsplejelovens kapitel 34).
Tegnsprogstransskription:	Bruges som ord i versaler, f.eks. STÆVNING, for at markere gestus eller proces i tegnsprog.
Kommentar:	Når retten skriver “STÆVNING” i versaler, opløses grænsen mellem ordet som juridisk akt og ordet som tegnsystem — dvs. det er ikke længere et sprogligt udtryk, men et symbol på formel magt.

5. Retten i Roskilde / RETTEN I ROSKILDE

Niveau	Betydning
Normeret dansk (korrekt form):	“Retten i Roskilde” – proprium (navn på institution), kun første bogstav med stort.
Myndighedsbrug:	“RETTEN I ROSKILDE” – skrevet med versaler (ikke normeret dansk, jf. Lov om dansk retskrivning § 2).
Typografisk betydning:	Versalskrift anvendes som juridisk signaturform, men udgør i virkeligheden en grafisk markør, ikke et sprogligt udtryk.
Kommentar:	Denne brug er dokumenteret som en typografisk fremhævelse uden sproglig gyldighed. Dansk Sprognævn har bekræftet, at hele ord med store bogstaver ikke er reguleret af retskrivningen, og derfor ikke er dansk sprog, men form.

6. Udskrift

Niveau	Betydning
Hverdagsbrug:	En kopi af noget, man printer eller gengiver.
Retslig betydning:	En certificeret afskrift, der udgør dokumentation (fx “udskrift af retsbogen”).
Typografisk brug:	Ofte skrevet i versaler (“UDSKRIFT AF RETSBOGEN”) – en juridisk form, hvor dokumentets status er vigtigere end dets indhold.
Kommentar:	Et simpelt print bliver til “retsligt bevis” udelukkende gennem form. Dette viser forskellen mellem indhold og formular.

7. DOM / Dom

Niveau	Betydning
Normeret dansk:	“dom” = afgørelse truffet af en domstol; skrives med lille begyndelsesbogstav.
Formel skrift:	“DOM” (versaler) anvendes i danske retsdokumenter som visuel markering, ikke som korrekt stavning.
Kommentar:	Formen “DOM” er dermed ikke et ord i dansk sprog, men et grafisk signal – et symbol for myndighedens afgørelse. Det er ikke sprogligt gyldigt, men typografisk autoritært.

8. Kontrolafgift / KONTROLAFGIFT

Niveau	Betydning
Hverdagsbrug:	En bøde eller afgift for fejlparkering.
Myndighedsbrug:	En administrativ opkrævning, ofte uden aftalegrundlag.
Versalform:	“KONTROLAFGIFT” bruges typisk i versaler for at signalere autoritet – men ordet ophører hermed med at være dansk retskrivning.
Kommentar:	I sprogvidenskabelig forstand er “KONTROLAFGIFT” ikke et ord, men en teknisk form der imiterer magt.

9. Lov / LOV

Niveau	Betydning
Hverdagsbrug:	Regler, der gælder for alle.
Juridisk:	Et formelt vedtaget og ikrafttrådt dokument.
Versalform:	“LOV NR. 190 AF 31. MARTS 1968” – den officielle form i Lovtidende, hvor typografien markerer status, men ikke sproglig korrekthed.
Kommentar:	Versaler anvendes som tegn på autoritet, ikke som sprogligt udtryk. Dermed glider forskellen mellem “lov” (indhold) og “LOV” (form) ud af synsfeltet.

10. Myndighed

Niveau	Betydning
Hverdagsbrug:	En person eller instans med magt.
Administrativt:	Et system eller en organisatorisk enhed – ikke nødvendigvis en fysisk person.
Kommentar:	Dermed kan “myndigheden” træffe beslutninger uden, at nogen faktisk person står bag beslutningen. Dette er et centralt element i den juridiske illusion.

PERSONER OG DERES DOBBELTBETYDNING I MYNDIGHEDSSPROG

1. Menneske

Niveau	Betydning
Naturlig betydning:	Et levende, biologisk væsen med bevidsthed og sprog.
Juridisk status:	Ikke defineret i dansk lovgivning. Grundloven omtaler “enhver” (§ 72, § 73), men “menneske” findes ikke som retslig kategori.
Konsekvens:	Den danske lovgivning anerkender ikke mennesket som juridisk subjekt, men kun “personer”.
Kommentar:	Dette skaber et sprogligt tomrum: når staten handler mod “personen”, er det ikke nødvendigvis mod det levende menneske, men mod en juridisk identitet.

2. Person

Niveau	Betydning
Almindelig betydning:	Et menneske, et individ.
Juridisk betydning (CPR-loven § 2, stk. 1):	En person er en registreret enhed i CPR – med navn, adresse og identifikationsnummer (CPR).
Teknisk betydning:	En “person” kan være fysisk (et menneske) eller juridisk (et selskab, forening, statslig enhed, jf. CVR-loven § 3).
Kommentar:	Dermed bliver “personen” et juridisk objekt, som kan ejes, flyttes, nedlægges eller oprettes administrativt – i modsætning til mennesket, der blot eksisterer.

3. Fysisk person

Niveau	Betydning
Almindelig forståelse:	Et rigtigt menneske af kød og blod.
Juridisk definition (fx Databeskyttelsesforordningen art. 4, nr. 1):	En identificerbar person, hvis identitet kan bestemmes direkte eller indirekte.
Kommentar:	“Fysisk person” bruges som teknisk kategori for databehandling – ikke som beskrivelse af menneskelig eksistens. Den defineres ud fra identifikationsmulighed, ikke liv.

4. Juridisk person

Niveau	Betydning
Almindelig forståelse:	Et firma, selskab eller organisation.
Juridisk betydning (CVR-loven § 3):	En enhed med selvstændig retsevne – dvs. den kan eje, købe, sagsøge og sagsøges.
Kommentar:	Den juridiske person er en fiktion (persona ficta), skabt af loven. I praksis er alle borgere delvist underlagt samme fiktionsprincip, når staten behandler dem som dataenheder.

5. Borger

Niveau	Betydning
Almindelig betydning:	En indbygger i et land.
Statsretlig betydning (EU-traktaten art. 20, Grundloven § 44):	Et subjekt, der tilhører staten og har bestemte rettigheder og pligter.
Kommentar:	“Borgeren” eksisterer kun i kraft af staten. Den, der ikke accepterer statens jurisdiktion, ophører dermed også med at være “borger”.

7. Myndighedsperson

Niveau	Betydning
Almindelig forståelse:	Et menneske, der repræsenterer det offentlige.
Juridisk funktion:	En ansat eller bemyndiget person, der handler på vegne af staten.
Kommentar:	Myndighedspersonen handler ikke som individ, men som “organ”. Ansvar bliver derfor institutionelt, ikke personligt – jf. Forvaltningslovens § 24.