Mail om retskrivningsregler?
Folketingets Oplysning
Christiansborg
1218 København K
Tlf. 3337 3338
Vedrørende: Anmodning om oplysning om retskrivningsregler, herunder versalskrift.
Kære Folketingets Oplysning
Jeg skal hermed anmode om, hvilke retskrivningsregler der gælder for ministeriet og dets underliggende enheder i officielle dokumenter og borgerkommunikation.
Jeg er særligt interesseret i at få oplyst:
Om der findes hjemmel eller retningslinjer, som tillader brugen af kun versaler (store bogstaver) i almindelige danske ord, som FOLKETINGET, DANMARK, ROSKILDE, mv.
Såfremt der foreligger interne regler, cirkulærer, grafiske designmanualer eller lignende, der danner grundlag for disse former for skriftbrug, ønskes disse fremsendt eller beskrevet.
Henvisninger:
Der henvises i den forbindelse til følgende regler og vejledninger mf:
Lov om dansk retskrivning, LOV nr. 332 af 15. maj 1997
Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog (DSR), §§ 11–14
Vejledning om lovkvalitet, Justitsministeriet, 2023
Vejledning om administrative forskrifter, Justitsministeriet, 2021
Sprogpolitik for Danmarks Domstole, 2023
Folketingets retskrivningsvejledning, Sprogbasen (2025)
Ingen af disse kilder synes – efter min bedste overbevisning – at tillade brugen af versalskrift eller typografisk spærret skrift i almindelig dansk tekst.
Jeg gør endvidere opmærksom på, at jeg tidligere har været i skriftlig dialog med både Civilstyrelsen og Domstolsstyrelsen om samme spørgsmål.
Domstolsstyrelsen har i deres svar af 2. maj 2024 bekræftet, at retssproget er dansk, jf. Retsplejeloven § 149, og at domstolene arbejder ud fra en ambition om at skrive klart, forståeligt og ensartet.
Det fremsendte link til Sprogpolitik for Danmarks Domstole indeholder dog ingen støtte for brugen af typografisk spærret skrift eller kun versaler i hele ord.
Samtidig har Civilstyrelsen i deres svar henvist til en redaktionel “tradition” i Lovtidende – uden at kunne fremlægge nogen egentlig retslig hjemmel eller sproglig standard. Jeg står derfor tilbage med det klare indtryk, at denne praksis ikke har nogen gyldig normativ baggrund i hverken lovgivning eller officiel vejledning.
Jeg håber derfor, at Folketingets oplysning som ansvarlig myndighed kan vejlede om:
Hvilken retskrivningsregel i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog (DSR) tillader brugen af hele ord i versaler i officielle dokumenter?
Der eksisterer nogen gyldig hjemmel til brug af versaler og spærret skrift i officielle dokumenter?
Det skal afslutningsvis bemærkes, at spørgsmålet om brugen af versaler og spærret skrift i officielle dokumenter har været rejst over for myndigheder siden den 20. november 2020:, dvs. i over 1.590 dage, uden at der er blevet givet noget klart og hjemlet svar.
Jeg forventer derfor en rettidig og præcis besvarelse af nærværende henvendelse, så spørgsmålet kan finde sin endelige afklaring i overensstemmelse med gældende lovgivning og sproglig standard.
Såfremt Folketingets oplysning ikke kan fremsende retskrivningsregler, der tillader brug af versalskrift eller typografisk spærret skrift, efterlades kun én plausibel – om end usædvanlig – forklaring: at mange officielle dokumenter i realiteten er affattet i en sproglig hybrid mellem grammatisk korrekt dansk (DSR) og transskriberet dansk tegnsprog (DTS).
Dansk tegnsprog har en selvstændig grammatisk struktur, der adskiller sig fra skriftsproget (jf. fx Lærebog i tegnsprogs grammatik, Engberg-Pedersen, 1998, udgivet af Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC).
I tegnsprogstransskription anvendes hele ord ofte i versaler, hvilket i sig selv kan forklare versalskrivningen.
Dette vil dog indebære, at mange dokumenter ikke er skrevet udelukkende på dansk i retslig forstand, men på en sproglig blandingsform, som nødvendiggør oversættelse i henhold til gældende lovgivning om sproglig forståelighed og retsklarhed.
På forhånd tak for jeres tid og hjælp.
Jeg ser frem til jeres besvarelse.
Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen
——————————–
Denne besvarelse er en del af mange. se fuld korrespondance under ………..
Svar om retskrivningsregler
Kære Sune Nielsen
Det er korrekt, at der i visse af Folketingets dokumenter kan være brugt versaler, f.eks. i overskrifter eller i gengivelsen af navnet på den formand, der har underskrevet et vedtaget lovforslag.
I visse af Folketingets dokumenter anvendes i øvrigt såkaldt spatiering (en typografisk fremhævelse af ord ved hjælp af øget afstand mellem bogstaverne). Ligesom der gøres brug af kursiveringer og fed skrift som typografiske virkemidler til at fremhæve en tekst
Dansk Sprognævn har over for Folketinget oplyst, at f.eks. brugen af versaler i konstruktioner som fx LOV OM … må være et typografisk spørgsmål, og at Sprognævnet ikke finder noget belæg i retskrivningsreglerne for at det ikke skulle være tilladt.
Også Retskrivningsordbogen indeholder ord (overskrifter), der er skrevet med versaler.
Vi har ikke pt. yderligere at tilføje om brugen af versaler, men kan afslutningsvis gentage, at dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn.
Vi henviser derfor igen til Dansk Sprognævn, for så vidt angår spørgsmål om fastlæggelse af dansk retskrivning.
Med venlig hilsen
Michael E……
Chefkonsulent
Folketingstidende
Christiansborg
1218 København K
Tlf. +45 3337 5500
Dir. +45 3337 3460
www.ft.dk