Fra statslig enhed til kommerciel virksomhed.

Transformation fra statslig enhed til kommerciel virksomhed.

Baggrund og problemstilling:

Transformationen af Folketinget, til Skatteforvaltningen ved Gældsstyrelsen for KØBENHAVNS KOMMUNE fra statslige enheder til kommercielle aktører er synliggjort gennem deres praksis og anvendelse af skriftsprog, der strider mod gældende retskrivningsregler. Dette rejser spørgsmål om legitimiteten af deres rolle som offentlige myndigheder samt deres økonomiske krav.

Primære eksempler på kommercielle termer:

1. Kundeoverblik: Dette begreb bruges i Skatteforvaltningens systemer til at beskrive en oversigt over borgerens forhold til myndigheden. Begrebet signalerer en klientrelation snarere end en offentlig myndigheds udøvelse.
2. Kunde-ID: Den systematiske brug af unikke kundeidentifikatorer (ID) antyder, at borgere klassificeres som kunder, hvilket ikke harmonerer med deres juridiske status som rettighedshavere.
3. Kundenavn: Når “kundenavn” anvendes frem for “borger” eller “person,” signaleres en privatretlig tilgang, der er uforenelig med offentlig myndighedsudøvelse.

Sekundære eksempler på sproglig transformation:

• Politi-forretning: Politiets brug af udtrykket “forretning” om deres aktiviteter skaber en konnotation til private transaktioner og kommercielle interesser, hvilket er i strid med offentlighedens opfattelse af politiet som en neutral og offentlig institution.
• Personal-ausweis: Selv om denne betegnelse bruges i flere EU-lande som en oversættelse af “identitetskort,” bærer den associationer til arbejds- og ansættelsesforhold, hvilket kan forvride forståelsen af en offentlig legitimations betydning.

Juridiske og forvaltningsmæssige konsekvenser:

1. Uklar rollefordeling: Brug af kommercielle termer som “kundeoverblik” og “kunde-ID” gør det vanskeligt for borgerne at skelne mellem deres status som rettighedshavere og kunder i en privatretlig relation.

Tegn på kommerciel adfærd.

Brug af versaler i officiel kommunikation:

• Gældende regel: Ifølge § 12 i Dansk Sprognævns Retskrivningsregler skal egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav efterfulgt af små bogstaver. Versaler (kun store bogstaver) er kun tilladt i særlige grafiske og typografiske sammenhænge.
• Eksempler på afvigelser:
  • “FOLKETINGET”, “GÆLDSSTYRELSEN“, og “KØBENHAVNS KOMMUNE” bruges systematisk i officielle dokumenter i strid med gældende retskrivningsregler.
  • Denne praksis signalerer en kommerciel hensigt, idet versaler anvendes af virksomheder i branding og markedsføring.

CVR-Registrering som virksomhed:

• Folketinget: Registreret i CVR-registret med branchekoden 477890 – Detailhandel med andre varer i.a.n.
  • Juridisk Betydning: Registrering af statslige myndigheder som virksomhed rejser spørgsmål om, hvornår enheden fungerer som statslig eller kommerciel aktør.
• Gældsstyrelsen og Københavns Kommune: Bruger kommercielt skriftsprog, som forbindes med private virksomheder, hvilket skaber tvivl om deres rolle som offentlige myndigheder.

Transformationens indvirkning på legitimitet:

• Troværdighed: Brug af kommercielt sprog og versaler underminerer myndighedernes troværdighed som neutrale aktører.
• Uklar rollefordeling: Når offentlige myndigheder anvender kommercielle signaler, skabes der tvivl om deres juridiske funktion, hvilket påvirker borgernes retssikkerhed.
• Overtrædelse af retsregler: Offentlige myndigheder, der ignorerer retskrivningsregler, handler i strid med Forvaltningsloven, lov om dansk retskrivning samt Retsplejelovens § 149.

Uklarhed i kommunikationen.

En yderligere indikator på denne transformation er brugen af inkonsekvente adresser i kommunikationen eksempelvis Skatteforvaltningen ved GÆLDSSTYRELSEN, som skaber uklarhed og rejser spørgsmål om myndighedernes rolle som offentlige aktører.”

En gennemgang af nogle af Skatteforvaltningens ”GÆLDSSTYRELSEN” dokumenter afslører en inkonsekvent brug af afsender, som skaber uklarhed og mulighed for vildledning af modtageren. Følgende er blevet anvendt som afsender i forskellige sammenhænge:

• ROS KLG 1, Universitetsvej 2, 4000 Roskilde
• Klager, Universitetsvej 2, 4000 Roskilde
• BVK-klager, Universitetsvej 2, 4000 Roskilde
• BVK, klager, Universitetsvej 2, 4000 Roskilde
• BVK Klager, Universitetsvej 2, 4000 Roskilde
• Virksomheder 13 , Universitetsvej 2, 4000 Roskilde
• Driftscenter Roskilde, Universitetsvej 2, 4000 Roskilde
• Skatteforvaltningen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing
• Skatteforvaltningen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing
• Skatteforvaltningen, Nykøbingvej 78 E, 4990 Sakskøbing
• Gældsstyrelsen, Postboks 49, 4930 Maribo
• Postboks 18, 4930 Maribo

Vildledende signaler

1. Uklar identitet af afsender:
   • Navne som “ROS KLG 1” og “BVK Klager” fremstår som interne koder og er ikke genkendelige som officielle myndigheder. Det skaber en urimelig byrde for borgerne at identificere, hvilken enhed de har med at gøre.
2. Tvetydighed om funktion og rolle:
   • Afsendernes variation antyder en fragmenteret eller uklar organisationsstruktur.
3. Sammenblanding af offentlige og private signaler:
   • Adresser og navne, der fremstår uofficielle, kan lede til en opfattelse af, at afsenderen agerer som en privat eller kommerciel aktør frem for en offentlig myndighed.

Juridiske og praktiske konsekvenser:

• Brud på gennemsigtighedsprincippet: Offentlighedsloven og Forvaltningsloven kræver, at myndigheder tydeligt identificerer sig selv. Den beskrevne praksis skaber forvirring og rejser spørgsmål om krav og afgørelsers legitimitet.
• Mistanke om vildfarelse: Ifølge Aftalelovens § 32 kan handlinger baseret på vildfarelse erklæres ugyldige. Hvis borgeren fejlinformeres om afsenderens identitet, kan krav potentielt tilsidesættes. Det samme gør sig gældende jf. danske lov 5-1-2
• Undermineret tillid: Den uklare brug af adresser kan reducere tilliden til myndighedens evne til at handle i overensstemmelse med retsstatsprincipper.

Relevans i forhold til transformationen:

Den inkonsekvente brug af adresser og afsenderoplysninger understøtter påstanden om en transformation fra offentlig myndighed til kommerciel aktør. Praksissen kan opfattes som en strategi til at sløre myndighedens reelle rolle og ansvar og dermed underminere borgernes ret.

Klarhed kontra forvirring i afsenderoplysninger.

Når man modtager en ansættelse-skontrakt eller et officielt brev fra en virksomhed som Coca-Cola, er der ingen tvivl om, hvem afsenderen er. Navnet er entydigt, og det fremgår klart af både brevhovede og øvrige oplysninger, at kommunikationen kommer fra en velkendt privat virksomhed.

I modsætning hertil skabes der betydelig forvirring, når man modtager et brev fra en afsender som “BVK, klager” med et logo for GÆLDSSTYRELSEN . Denne praksis giver ingen klar indikation af, hvem der er den egentlige afsender, eller hvilken rolle enheden spiller – er det en offentlig myndighed, en intern afdeling eller en privat aktør? Kombinationen af ukendte forkortelser, interne koder og et logo fremstår mere som en kommerciel praksis end som officiel kommunikation fra en statslig enhed.

Denne uklarhed forstærkes yderligere, når afsenderen benytter sig af adresser som “Postboks 18, 4930 Maribo” uden nogen tydelig relation til GÆLDSSTYRELSEN eller en klar organisatorisk struktur. Det skaber ikke blot tvivl om legitimiteten af kommunikationen, men kan også indikere, at enheden agerer som en kommerciel virksomhed frem for en offentlig myndighed.

Konsekvens for retssikkerheden:

• Når afsenderens identitet ikke klart kan fastlægges, undermineres muligheden for at forstå og udfordre kravene eller afgørelserne.
• Den uklare brug af afsenderoplysninger giver anledning til mistanke om, at myndigheder som GÆLDSSTYRELSEN forsøger at skjule deres transformation til en kommerciel aktør, hvilket er i strid med forvaltningsretlige principper om gennemsigtighed og saglighed.

Relevans i forhold til transformationen:

Sammenligningen med klare afsenderoplysninger fra en privat virksomhed som Coca-Cola understreger, hvor problematisk det er, når statslige enheder benytter sig af uklare og vildledende kommunikationsmetoder. Denne praksis skaber ikke alene forvirring, men underminerer også tilliden til myndighedernes som neutrale og ansvarlige offentlige aktører.

Relevante juridiske konsekvenser.

Skriftsprogets betydning for dokumenters gyldighed:

• Juridisk relevans: Offentlige dokumenter, der ikke overholder retskrivningsregler, kan:
  • Mistænkes for at mangle troværdighed.
  • Gøre krav ugyldige grundet formelle fejl.
  • Skabe usikkerhed om dokumenternes reelle afsender og gyldighed.

Den systematiske brug af versaler og kommercielt skriftsprog fra Folketinget, Gældsstyrelsen og Københavns Kommune indikerer en transformation fra statslige enheder til kommercielle aktører. Denne praksis underminerer borgernes ret til gennemsigtig sagsbehandling og rejser spørgsmål om legitimiteten af krav fremsat af disse enheder.

Man kan derfor anmode retten om at vurdere følgende:

1. Overholdelse af Retskrivningsregler: Dokumenternes sproglige udformning bør vurderes i henhold til Dansk Sprognævns Retskrivningsregler.
2. Kravets berettigelse: Gældsstyrelsen og Københavns Kommune bør forpligtes til at dokumentere, at deres krav er oprettet i overensstemmelse med gældende love og regler om skriftsprog.
3. Tydeliggørelse af rolle: Retten bør pålægge disse enheder at præcisere deres rolle som statslige eller kommercielle aktører for at sikre borgernes retssikkerhed.

Offentlige myndigheders brug af kommerciel terminologi som indikator på transformation.

Sprogbrug spiller en central rolle i at definere en offentlig myndigheds funktion. Brugen af kommerciel terminologi såsom “ansættelse”, “kundenavn”, “kundeID” samt politi-forretning indikerer en afvigelse fra traditionelle offentlig-retlige principper og understøtter en formodning om en transformation til en kommerciel enhed.

• Offentlig vs. Kommerciel betydning

Kommerciel konnotation.

• Ordet “kundenavn”, “ansættelse” samt “forretning” anvendes i relation til arbejdsstyrken i en virksomhed eller organisation, hvilket skaber en opfattelse af ansættelsesforhold.

Offentlige aktørers sproglige valg.

• Når en offentlig myndighed vælger en terminologi, der anvendes bredt i private og kommercielle sammenhænge, kan det kun signalere privatretlige funktioner og roller.

I en dansk sammenhæng er betegnelsen ”kundenavn” eller tilsvarende anvendelser sammenlignelig med danske myndigheders brug af “ansættelse” samt “forretning” og versaler i hele ord i officielle dokumenter.

• Indirekte påvirkning af borgerforholdet

Tvetydighed i myndighedens rolle.

• Sprogbrug, der kan forveksles med privatretlige eller kommercielle termer, underminerer den traditionelle forståelse af myndigheder som neutrale, offentlige aktører.

• Når legitimation og administrative dokumenter præsenteres med betegnelser som “DANMARK”, “PAS,” samt “KØRERKORT” kan det fejlagtigt opfattes som korrekt statslige ID men det indikerer snarere at man er medarbejder og ikke en rettighedshaver i forhold til staten.

• Transformation mod erhvervsdrivende aktører.

• Brugen af disse termer understøtter argumentet om, at myndigheder opfattes som kommercielle aktører, der agerer ud fra finansiel egeninteresse.

• Eksempler på kommercielle termer anvendt af offentlige aktører.

Ansættelse.

• Ordet “ansættelse” er typisk anvendt i privatretlige sammenhænge, hvor det betegner en arbejdsrelation baseret på en kontrakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

• Når offentlige myndigheder som Skatteforvaltningen anvender “ansættelse” i relation til borgere, kan det skabe et billede af en arbejdsrelation eller kontraktforhold, der ikke nødvendigvis eksisterer i en retlig sammenhæng. Brugen af “kundenavn” og “kundeID” forstærker dette billede, idet det refererer til et kunde-leverandørforhold snarere end et offentligretligt forhold.

Politi-Forretning.

• Kommercielle associationer: Politiets anvendelse af udtrykket “politi-forretning” i kommunikationen med borgerne skaber en forbindelse til kommercielle aktiviteter, hvor ordet “forretning” typisk refererer til en virksomhed, transaktion eller administrativ proces med økonomiske interesser.

• Tvetydighed i rolle: Når politiet anvender en sådan terminologi, kan det kun føre til, at opfatte politiets arbejde som værende privatretligt snarere end en del af den offentlige myndighedsudøvelse.

• Effekt på borgerforholdet: Brug af “politi-forretning” kan kun bidrage til en perception af politiet som en aktør, der ikke udelukkende handler på baggrund af retsstatsprincipper, men som har finansielle mål, med privatretlige interesser.

• Relevans for transformationen: Denne sprogbrug kan sammenlignes med andre eksempler på kommerciel terminologi anvendt af offentlige myndigheder, såsom Skatteforvaltningens brug af “ansættelse” og brugen af versaler som “GÆLDSSTYRELSEN .”

Personalausweis:

• Terminologiske implikationer: Udtrykket “Personalausweis”, som bruges i flere EU-lande til at referere til nationale identitetskort, bærer en terminologisk association til arbejds- eller ansættelsesforhold. Oversat direkte til dansk som “personale-bevis”, forbindes det sprogligt med en privatretlig eller kommerciel sammenhæng snarere end en traditionel offentlig legitimation.

• Relativ betydning i transformationen: Selvom “Personalausweis” ikke er lige så fremtrædende som udtryk som “kundenavn” eller “kundeID”, bidrager det til at understøtte narrativet om en transformation mod en kommerciel aktørrolle.

Juridisk og forvaltningsretlig betydning

• Forvaltningsretlige principper: Politiets brug af kommercielt ladet terminologi som “politi-forretning” kan være i strid med principperne om saglighed og gennemsigtighed, som offentlige myndigheder er forpligtede til at følge.

• Forvaltningsretlige principper: Skatteforvaltninges brug af et logo (GÆLDSSTYRELSEN) som afsender på deres breve er med sikkerhed i strid med principperne om saglighed og gennemsigtighed

• Retssikkerhed: Sådan sprogbrug skaber usikkerhed om myndighedernes rolle og kan underminere tilliden til deres funktion som en neutral instans.

Politiets anvendelse af udtrykket “politi-forretning” er blot endnu et eksempel på, hvordan offentlige myndigheders sprogbrug bidrager til transformation som erhvervsdrivende aktører. Dette understøtter den overordnede pointe om, at offentlig myndigheds sprogbrug skal nøje afstemmes for at opretholde gennemsigtighed, retssikkerhed og tillid.

• Relevante juridiske overvejelser.

Forvaltningsretlige principper.

• Offentlige myndigheder er underlagt principperne om saglighed og gennemsigtighed. Brug af kommerciel terminologi kan føre til en opfattelse af myndighederne som private aktører, hvilket underminerer borgernes tillid og forståelse af myndighedens rolle.

Retsvirkninger og sproglige valg.

• Brugen af versaler skaber en kontraktmæssig konnotation, hvilket kan føre til en opfattelse af forholdet mellem myndighed og borger som værende af privatretlig karakter og ikke en offentlig-retlig.

• Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt myndigheden reelt opfylder sine forpligtelser som en neutral og saglig offentlig instans.

Aftalelovens § 2 og erhvervsdrivendes bevisbyrde.

• Når offentlige myndigheder anvender kommercielt sprog, kan det analogt argumenteres, at de har en bevisbyrde for, at deres relation til borgerne ikke er en kommerciel aftale. Dette stiller krav til klar kommunikation og brug af korrekt terminologi.

• Konsekvenser for transformationen mod kommerciel aktørrolle

Signalværdi i Sproget.

• Sprogbrugen i officielle dokumenter og procedurer sender klare signaler om myndighedens rolle som privatretlig aktør.

Uklar Rollefordeling.

• Når offentlige myndigheder anvender sprog, der er typisk for private virksomheder, skaber det tvivl om deres juridiske rolle og formål. Dette underminerer gennemsigtigheden og kan føre til en opfattelse af, at myndighederne handler ud fra kommercielle interesser snarere end offentligretlige forpligtelser.

Borgernes Retssikkerhed.

• Når offentlige myndigheder anvender kommercielle termer som “kundenavn” og “ansættelse”, samt betegnelser som “politi-forretning”, underminerer det borgernes opfattelse af myndighedernes neutralitet og rolle i en retfærdig retsstat.

• Uklarhed i sproget og terminologien svækker borgernes mulighed for at forstå deres rettigheder og forpligtelser, hvilket kan resultere i en usikkerhed omkring myndighedens intentioner og funktion.

• Retssikkerheden kræver, at borgere tydeligt kan identificere myndighedens rolle som en neutral og offentlig aktør. Denne tillid kan kun opretholdes gennem gennemsigtighed og korrekt brug af offentligretlige termer.

Konklusion og anbefalinger

• Brug af kommercielle termer af offentlige myndigheder som Skatteforvaltningen ved “GÆLDSSTYRELSEN“ for “KØBENHAVNS KOMMUNE” “kundenavn” og “Ansættelse”, samt andre sproglige valg som “politi-forretning”, synliggør en transformation fra traditionelle statslige enheder til aktører, der benytter kommercielt sprog og signaler. Denne praksis rejser spørgsmål om myndighedernes rolle og legitimitet og understøtter en formodning om, at de agerer som erhvervsdrivende aktører snarere end neutrale myndigheder..

For at bevare deres troværdighed og opfylde deres forpligtelser som offentlige myndigheder bør sproget i officielle dokumenter nøje følge offentligretlige principper og gældende retskrivningsregler. Som myndighedsperson bør du tage højde for disse forhold ved vurderingen af dokumenternes legitimitet og grundlag.

Alternativ brug af versaler:

”AB ERRORE AD DOLUM: MANIPULATIO STRATEGICA PER DEFECTUM INSTITUTIONALEM”.

Fra vildfarelse til bedrageri: Strategisk manipulation gennem institutionelt svigt

Eksempel: “GÆLDSSTYRELSEN” vs. “Gældsstyrelsen“

Når officielle dokumenter anvender versaler som “GÆLDSSTYRELSEN” i stedet for korrekt dansk formatering som “Gældsstyrelsen,” skaber det flere potentielle problemer, der kan bevæge sig fra simpel vildfarelse til systematisk bedrageri.

Vildfarelse – Ubevidst fejl.

Situation:
En medarbejder tror fejlagtigt, at de dokumenter, der er fremsendt, er på korrekt dansk og juridisk gyldige. Disse dokumenter indeholder vigtige juridiske oplysninger, der skal bruges i en retssag.

• Handling: Dokumenterne er standardudskrifter fra en central enhed, der har anvendt et forkert skriftsprog (fx versaler som “GÆLDSSTYRELSEN“) i stedet for korrekt dansk.
• Effekt: Den pågældende medarbejder og modtageren er uvidende om fejlen, og fejlagtige oplysninger bruges videre.

Opmærksomhed på fejlen – Opdagelse.

Situation:
Fejlen opdages af en anden medarbejder eller ekstern ekspert, der påpeger, at det anvendte skriftsprog ikke overholder gældende retskrivningsregler.

• Handling: Ansvarlige medarbejdere bliver gjort opmærksomme på fejlen og opfordres til at rette den.
• Effekt: Ansvarlige har nu kendskab til fejlen og muligheden for at rette op på situationen.

Uærlighed – Valg om ikke at rette fejlen.

Situation:
På trods af opdagelsen vælger medarbejderen at ignorere fejlen og fortsætter med at distribuere de fejlagtige dokumenter.

• Handling: Medarbejderen forsikrer, at dokumenterne er korrekte, selvom de ved det modsatte.
• Effekt: Modtagerne vildledes fortsat til at tro, at de modtager juridisk korrekte dokumenter.

Svig – Bevidst dækning af fejlen.

Situation:
Fejlen udnyttes aktivt til at opnå en fordel, fx undgå ansvar eller forenkle en administrativ proces.

• Handling: Medarbejderen dækker bevidst over fejlen og fortsætter med at distribuere fejlagtige dokumenter.
• Effekt: Modtagerne lider skade som følge af fejlinformationen.

Svindel – Systematisk udnyttelse.

Situation:
Fejlen bliver systematisk. Organisationen bruger bevidst det fejlagtige skriftsprog som en standard for at dække over tidligere fejl.

• Handling: Nye dokumenter udarbejdes med samme fejl for at give indtryk af konsistens og korrekthed.
• Effekt: Flere borgere påvirkes negativt, hvilket underminerer retssikkerheden.

Bedrageri – Bevidst og vedvarende praksis.

Situation:
Den ansvarlige vælger aktivt at fortsætte praksissen med fejlagtige dokumenter for organisatorisk eller personlig fordel.

• Handling: Dokumenter distribueres som korrekte, på trods af gentagne påmindelser og beviser for det modsatte.
• Effekt: Borgere og retssager påvirkes alvorligt, og den systematiske praksis kan kvalificeres som bedrageri.

Når versaler som i “GÆLDSSTYRELSEN” anvendes i officielle dokumenter i strid med gældende retskrivningsregler, kan det signalere forskellige intentioner eller fejl:

Kommerciel hensigt.

• Versaler anvendes som branding eller design, hvilket skaber associationer til kommercielle aktører og underminerer troværdigheden.

Udnyttelse af vildfarelse.

• Modtageren vildledes til at tro, at dokumentet er juridisk korrekt og skrevet på dansk, selvom det anvendte skriftsprog afviger fra gældende retskrivningsregler.

Fremmedsprog eller kode.

• Versaler bruges til at skabe forvirring ved at ligne dansk retskrivning men er et fremmedsprog, et teknisk kodeformat eller et andet skriftsystem. Dette kan gøre det vanskeligt for modtageren at forstå eller forholde sig til dokumentet.
  • Eksempel: “GÆLDSSTYRELSEN” kan opfattes som en ukendt terminologi eller en reference til et fremmed administrativt system.

Råben.

• Versaler kan opfattes som en form for “råben”. For at fremstå som aggressivt og intimiderende for modtageren.

Formateringsfejl.

• Det kan signalere en teknisk fejl eller manglende overholdelse af standarder. Hvis det sker gentagne gange, kan det også pege på en uprofessionel eller ligegyldig tilgang til dokumenternes udarbejdelse.

Systematisk underminering af retsstatsprincipper.

• Gentagen brug af versaler i officielle dokumenter kan være et symptom på manglende respekt for retssproget og retsstatens principper, hvor der bevidst eller ubevidst fraviges fra standarder for at opnå en fordel.

Manipulation eller desinformation.

• Ved at afvige fra standard skriftform kan dokumentet gøres mere tvetydigt, hvilket kan være en strategi for at komplicere modtagerens forståelse og reaktion.

Definitioner og Overgange.

• Vildfarelse: En ufrivillig fejl på grund af manglende viden, som kan undskyldes, men kræver rettelse.
• Uærlighed: Bevidst valg om ikke at rette en fejl, selvom den er kendt.
• Vildledning: Aktiv præsentation af fejlagtige oplysninger som korrekte for at påvirke modtagerens opfattelse.
• Svig: Manipulation af oplysninger for at opnå en uretmæssig fordel.
• Svindel: Systematisk brug af fejlagtige oplysninger for økonomisk eller organisatorisk gevinst.
• Bedrageri: Kriminel udnyttelse af fejlinformation for personlig eller organisatorisk gevinst.

Den systematiske brug af versaler i officielle dokumenter kan således spænde fra simple fejl til bevidst manipulation. Uanset intentionen skaber det tvivl om dokumenternes troværdighed og retlige gyldighed, hvilket i sidste ende underminerer borgernes retssikkerhed og tillid til myndighederne.

Det er afgørende, at officielle dokumenter udarbejdes i overensstemmelse med gældende lovgivning og retskrivningsregler for at sikre klarhed, gennemsigtighed og retssikkerhed. Når dokumenter som “GÆLDSSTYRELSEN” afviger fra korrekt dansk formatering, skabes der en unødig risiko for vildledning.

Som det er blevet påvist, kan sådanne fejl udvikle sig fra ubevidst vildfarelse til bevidst manipulation eller bedrageri. Uanset intentionen underminerer denne praksis tilliden til myndighederne og deres evne til at agere som neutrale og ansvarlige offentlige aktører.

For at undgå disse problematikker bør følgende tiltag implementeres:

1. Overholdelse af retskrivningsregler: Offentlige myndigheder skal sikre, at al kommunikation følger Dansk Sprognævns retskrivningsregler, herunder korrekt brug af store og små bogstaver.
2. Tydelig identifikation af afsender: Dokumenter skal klart angive afsenderens identitet og rolle for at undgå enhver tvivl om deres oprindelse og formål.
3. Forpligtelse til præcision: Enhver afvigelse fra korrekt skriftsprog skal rettes straks for at beskytte borgerne mod mulig vildledning og retstab.

Korrekt brug af skriftsprog er ikke blot et spørgsmål om formalia, men en grundlæggende forudsætning for en retfærdig og gennemsigtig sagsbehandling. Myndighederne bør derfor prioritere sproglig præcision og overholdelse af retskrivningsregler som en uomgængelig del af deres ansvar. Som lovgivningen forskriver.

For og på vegne af

KundeID 051077-0001

Sune Sejer Nielsen, Den 18-12-2024

Relaterede emner: