Forord.

Versaler og retskrivning.

En sproglig og juridisk redegørelse fra Indoeuropæisk ursprog til den korporative sprogstamme


Udarbejdet af SUNE SEJER NIELSEN
Oktober 2025

Forord.

Formål og baggrund

Denne redegørelse udspringer af et flerårigt arbejde med at afdække, hvordan skriftens form påvirker lovens virkning.
Udgangspunktet er simpelt, men afgørende:
At lovens gyldighed forudsætter, at sproget, den er skrevet i, er korrekt.

Vi lærte det allerede i skolen.
At et navneord begynder med stort begyndelsesbogstav, ikke med bogstaver råbt i række.
At et land, et menneske og et sted skrives med respekt i formen, fordi skriften afspejler betydning.
Ingen lærer os at skrive hele ord med store bogstaver, for vi ved godt, at sådan skriver man ikke, ”man råber”.
Den viden sidder stadig i os, som en tavs fælles forståelse af, hvad sproglig orden og respekt betyder.

Gennem seks år er der indhentet dokumentation fra myndigheder, domstole, ministerier og sproglige institutioner, der alle har bekræftet det samme forhold,
at dansk retskrivning er fastlagt ved lov, og at versaler kun udgør et grafisk udtryk uden grammatisk status.

Form og metode

Arbejdet kombinerer sproghistorisk analyse, juridisk fortolkning og empirisk dokumentation.

Metoden har været at sammenholde kilder fra tre felter:

  1. Dansk og international sprogvidenskab.
  2. Rets- og forvaltningspraksis.
  3. Sprogets symbolske og funktionelle betydning i moderne forvaltning.

Tak til de institutioner, der gennem svar og korrespondance har bidraget til at dokumentere den sproglige praksis –
herunder Dansk Sprognævn, Domstolsstyrelsen, Stednavneudvalget, Folketinget, Justitsministeriet samt flere kommuner, parkeringsselskaber og andre offentlige myndigheder.

En særlig tak rettes også til de jurister, advokater og sprogkyndige, der gennem faglig samtale, kritik og korrespondance har bidraget til at skærpe argumentationen og styrke dokumentationen.
Selv uenighed har i dette arbejde været en kilde til klarhed.

Og endelig en tak til de mennesker, der stadig tror på, at sandhed i ord er forudsætningen for ret i handling.

Formål

Redegørelsen er ikke et angreb på institutioner, men et forsvar for sprogets rolle som retligt grundlag.
For hvor sproget mister sin form, mister
myndigheden sin kraft.