Vores grundlæggende antagelser, sætter vi spørgsmålstegn ved.

Sproget

Indledningsvis vil vi her anføre, at det særligt kvalitative kan forstås med afsæt i sprog som et særligt menneskeligt karakteristikum:
Vi forbinder os til hinanden gennem `sprog’ – skriftligt, mundtligt, kropsligt, symbolsk, virtue OSV.

Her er det ikke ordene forstået som lyde eller symboler, det handler om.
Det karakteristiske ved menneskeligt sprog er nemlig, at det udtrykker en menig: Når vi f.eks. siger noget, så er det udtryk for, at vi vil noget med det.
0g tilsvarende: Når vi hører noget, som andre mennesker siger, så har vi en opfattelse af, hvad de andre vil med det, de siger.
I kort form kan vi hermed fastslå, at de kvalitative metoder beskæftiger sig med at registrere ytringer og at afdække meningen bag dem.

Det er alene denne form for metoder, vi beskæftiger os med. Altså metoder, der i bred forstand anvender sprog som kilde til at skaffe os viden om mennesker og deres samfundsmæssige relationer.

Platons hulelignelse

I Platons originalversion af Hulebilledet beskrives `mennesker som flest’ tilsvarende som siddende med front indad mod en hules bagvæg, hvor verden i al sin tilsyneladende foranderlighed flimrer forbi.

Hule-menneskene har siden fødslen været lænket til denne position og kender ingen anden virkelighed. Hvad man ikke kender til, har man som bekendt ikke ondt af.

Det, disse mennesker-som-flest ikke er klar over, er, at hvad de ukritisk opfatter som substantiel virkelighed – i virkeligheden blot er flade, substansløse efterligninger af den ægte vare.

Læs 2. del

Organisationskultur ifølge Schein

Artefakter: Synlige organisatoriske strukturer og processer (Vanskelige at tyde)

Skueværdier: Strategier, mål og filosofier (Synlige begrundelser)

Grundlæggende antagelser: Ubevidste “taget” for givet-anskuelser, -opfattelser, – tanker og -føelser (Ultimativ kilde til værdier og handling)

Scheins pointe er, at skal man virklig forstå en gruppe kultur, så skal man forsøge at indfange de grundlæggende antagelser. Gør man det, bliver det også nemmere at forstår kulturens andre niveauer.

Descartes’ filosofiske opdagerfærd

Descartes blev forvirret over at mange forskellige anskuelser kan gøres gældende samtidig.

Descartes dæmon: “Jeg antager derfor, at der eksisterer – ikke en virkelig Gud, der er sandhedens udspring, men – en vis ondskabsfuld dæmon, der er lige så bedragerisk som han er mægtig, og som af al magt søger at narre mig.”

Den metodiske tvivl (cartesianske) er en filosofisk metode, som filosoffen René Descartes udviklede. Spørgsmålet, der optog Descartes var, hvordan man kan opnå sikker viden, og hvordan man kan vide, om det, man har lært, er korrekt. Metoden består i første omgang i at tvivle om alt (“Der bør tvivles om alt”).[1] Formålet med denne tvivl er, at nå frem til noget, som ikke kan betvivles, og som derfor er sikker viden.

Descartes’ dualistiske verdensopfattelse, dvs. forestillingen om, at bevidsthed udgør en virkelighedssubstans for sig, adskilt fra den materielle tings-virkelighed.
Denne dualistiske verdensopfattelse blev rammesættende for psykologisk forskningsstrategi, da faget mere end 200 år efter Descartes’ død lanceredes som selvstændig akademisk disciplin.

Åndeligt slægtskab

Mellem Descartes og Platon

Mellem Platon og Skabelsesberetningerne i Bibelen.

Mere om dine relationer til institutionen Staten og dennes
branding​ af dig.

Hvad betyder designs for din forståelse?​
Hvad sker der i os, når verden omkring os forandrer sig?​
Hvordan træffer vi beslutninger med blik for både langsigtet ansvar og indre balance?
Staten, institutioner
Virksomheder
Hvilken rolle spiller nærvær, sprog og værdier, når vi skaber fællesskaber og organisationer, der skal holde – og bære?
Hvad er indersiden af bæredygtighed?​
Temaer
Relationship Counselling​
Couple Therapies​
Child Psychology​​
Happiness Within Relationship​
Holistic Approach to Relationship Improvement​
Family Bonding Techniques​
Married Life Counselling ​

Kvalitative undersøgelser.