Del VIII – Bilag og kildeoversigt

Del VIII – Bilag og kildeoversigt

1. Formål

Bilagene giver samlet dokumentation for sproghistoriske, juridiske og typografiske kilder, der understøtter rapportens hovedkonklusion:
at versaler aldrig har haft grammatisk status i dansk eller europæisk skriftsprog, og at offentlige myndigheder er retligt forpligtet til at følge Retskrivningsordbogen.

2. Bilag X.1 — Juridisk sproghistorisk redegørelse

Titel: Brugen af versalskrift i historisk og retslig kontekst
Indhold: Oversigt over sprogets udvikling fra urgermansk til nutidsdansk samt retskilder vedrørende retskrivning.
Kilder:

  • Dansk Sprognævn (2023): Retskrivningsordbogen (DSR), §§ 12 og 61.
  • Justitsministeriet (1997): Lov nr. 332 af 15. maj 1997 om dansk retskrivning.
  • Domstolsstyrelsen (2022): Sprogpolitik for Danmarks Domstole.
  • Justitsministeriet (2023): Vejledning om lovkvalitet, afsnit 4.1.
  • Bekendtgørelse af lov om Dansk Sprognævn (LBK nr. 217 af 13. februar 2015)
  • Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning (BEK nr. 1059 af 22. september 2024)
  • Retskrivningsbekendtgørelsen af 1948
  • Retskrivningsbekendtgørelsen af 1892
  • Udskrift af e-mailkorrespondance udskrift med mails fra dansk sprognævn.
  • Udskrift af e-mailkorrespondance med stednavnsudvalget ved Københavns universitet
  • Udskrift af e-mailkorrespondance udskrift med domstolstyrelsen
  • Udskrift af e-mailkorrespondance udskrift med Folketinget
  • Udskrift af e-mailkorrespondance udskrift med civilstyrelsen
  • Udskrift af e-mailkorrespondance udskrift med skatteforvaltingen


Formål:
At dokumentere, at dansk retskrivning er fastlagt ved lov, og at offentlige myndigheder er retligt forpligtet til at anvende normeret dansk jf. Lov om dansk retskrivning § 2.

Konklusion: Versaler er ikke en del af dansk skriftsprog, men et grafisk virkemiddel uden juridisk gyldighed.

3. Bilag X.2 — International sproghistorisk redegørelse

Titel: Versalskriftens oprindelse og brug i verdens skrifttraditioner
Indhold: Gennemgang af versalers anvendelse i oldgræsk, latin, europæiske og ikke-vestlige sprog.
Kilder:

  • Oxford History of the Latin Script (Oxford UP, 2009).
  • Encyclopaedia Britannica: artiklen Capital letter.
  • Cambridge History of the English Language, Vol. IV–V.
  • Printing and the Mind of Man (British Library, 1972).
  • ISO 3098 – Technical Product Documentation: Lettering.
  • US Government Printing Office Style Manual (2016).
  • Dansk Sprognævn (2023): Retskrivningsordbogen, §§ 12 og 61.
  • Vejledning om lovkvalitet (Justitsministeriet, 2023)
  • Vejledning om administrative forskrifter (Justitsministeriet, 2021)


Formål:
At vise, at versaler i historisk og international sammenhæng udelukkende har haft monumental eller typografisk funktion – aldrig grammatisk. Samt underbygger, at versaler som sprogform savner sproglig og juridisk legitimitet i alle vestlige sprogtraditioner.

Konklusion: Versaler har historisk været monumentale og symbolske, aldrig sproglige eller grammatiske.



4. Bilag X.3 — Versaler i dansk rets- og forvaltningspraksis

Titel: Lovgrundlag og retsfølger ved brug af versaler
Indhold: Sammenstilling af relevante danske love og administrative vejledninger.
Kilder:

  • Lov om dansk retskrivning (§ 2).
  • Forvaltningsloven (§§ 22–24).
  • Retsplejeloven (§ 149).
  • Vejledning om lovkvalitet (Justitsministeriet, 2023).
  • Sprogpolitik for Danmarks Domstole (Domstolsstyrelsen, 2022)
  • Kodex VII – Syv pligter for embedsmænd (Finansministeriet, 2015)
  • God adfærd i det offentlige (Moderniseringsstyrelsen, 2017)
  • Vejledning om administrative forskrifter (Justitsministeriet, 2021)


Formål:
At dokumentere, at korrekt, lovligt og forståeligt sprog er en juridisk og etisk pligt for embedsmænd.

Konklusion: Officielle dokumenter skal følge normeret dansk ortografi; versaler i hele ord udgør formel fejl.

5. Bilag X.4 — Versaler i tegnsprogstransskription og funktionel alfabetisme

Titel: Lingvistisk brug af versaler i ikke-skriftlige sprog
Indhold: Analyse af versalers funktion i tegnsprogssystemer og sammenhæng med funktionel alfabetisme.
Kilder:

  • Dansk tegnsprog er et sprog (Dansk Sprognævn & Dansk Tegnsprogsråd, 2022)
  • Hvordan siger man juridiske begreber som fx hjemmel og varetægt (Dansk Tegnsprog, 2021)
  • Lærebog i tegnsprogs grammatik (Engberg-Pedersen, 1998)
  • 30 tegn fra døves tegnsprog (Dansk Tegnsprogsråd, 2005)
  • Prillwitz et al. (1989): HamNoSys: Hamburg Notation System for Sign Languages.
  • Sutton (1999): SignWriting: The World’s Writing System for Sign Languages.
  • Crasborn & Sloetjes (2008): ELAN Annotation Tool for Sign Language Corpora.
  • ISO 639-3 (2023): Codes for the representation of names of languages.

Formål:
At dokumentere, at versaler anvendes i notation af tegnsprog – som grafiske symboler, ikke som sprog.

Konklusion: Versaler har i tegnsprog en rent semiotisk funktion – de repræsenterer bevægelse og form, ikke betydning eller grammatik.
Derfor kan de ikke danne sproglig eller juridisk hjemmel for versaler i offentlige dokumenter.
Kun i særlige pædagogiske sammenhænge – f.eks. ved formidling til personer med begrænset læsefærdighed – kan versaler have en visuel hjælperolle, men aldrig status som dansk skriftsprog.

6. Bilag X.5 — Europæiske sprognormer og internationale regler

Titel: Retskrivning og typografi i EU og medlemslande
Indhold: Sammenlignende analyse af sprogregler i Tyskland, Norden og EU.
Kilder:

  • Rat für deutsche Rechtschreibung (2018): Amtliche Regelung der deutschen Rechtschreibung.
  • Nordisk Sprogråd (2019): Rekommendationer om offentligt språkbruk.
  • Oqaasileriffik (2021) og Málstovan (2022): Retningslinjer for grønlandsk og færøsk ortografi.
  • EU Publications Office (2023): Interinstitutional Style Guide.

Formål:
At dokumentere, at EU og medlemsstaterne forpligter sig til at anvende deres nationale retskrivning i al officiel kommunikation.
Understreger, at Danmark i EU-rettens forstand er bundet til at skrive på korrekt dansk — og at versaler dermed er en retsstridig afvigelse.

Konklusion: Ingen europæisk stat eller institution anerkender versaler som normeret skriftform; alle pålægger brug af national retskrivning.

7. Supplerende kilder og litteratur

  • Rasmus Rask (1826): Dansk Retskrivningslære.
  • Otto Jespersen (1925): Modersmålets fonetik.
  • Den Danske Ordbog (2023): sproget.dk.
  • Justitsministeriet (2021): Vejledning om administrative forskrifter.
  • Dansk Sprognævn (2023): Vejledning om retskrivning og digitalt sprog.
  • Domstolsstyrelsen (2022): Klarsprog i domstolene.

8. Samlet konklusion for bilagene

Bilagene dokumenterer samstemmende, at:

  1. Versaler aldrig har været grammatisk korrekte i dansk eller europæisk skriftsprog.
  2. Der findes ingen historisk eller retslig periode, hvor versaler har haft normativ status.
  3. Dansk lovgivning kræver, at myndigheder anvender normeret dansk retskrivning.
  4. Versaler anvendt i rets- og forvaltningssprog er derfor en typografisk formfejl og kan medføre ugyldighed ved vurdering af sprog og form.