Del VII – Den korporative sprogstamme: fra forvaltning til virksomhed
1. Indledning
I moderne dansk er der opstået en ny sprogform, som ikke kan placeres i den klassiske sproghistoriske udvikling fra Indoeuropæisk til urgermansk til nutidsdansk.
Denne form kan kaldes den korporative sprogstamme – et sprog, hvor offentlige myndigheder kommunikerer som virksomheder og bruger grafiske og juridiske koder i stedet for grammatisk dansk.
2. Kendetegn
Det korporative sprog adskiller sig fra skriftligt dansk på flere måder:
| Egenskab | Retsligt dansk | Korporativt sprog |
|---|---|---|
| Skriftform | Normeret efter Retskrivningsordbogen | Branding og visuel identitet |
| Funktion | Klart og forståeligt sprog (Dansk sprognævn) | Markedsføring og image |
| Juridisk status | Forvaltningsretligt sprog | Privatretligt udtryk |
| Sprognorm | § 2 – myndigheder skal følge Retskrivningsordbogen | § 61 – navne bør skrives som indehaveren gør |
| Typografi | Store bogstaver ved egennavne | Versaler som logoeffekt |
3. Juridisk forklaring
Retskrivningsordbogen § 61 siger:
“Navne på personer, firmaer, foreninger mv. bør staves på samme måde som de pågældende selv skriver dem.”
Denne bestemmelse gælder private navne, men ikke myndighedssprog.
Når en kommune, styrelse eller domstol anvender denne regel om sig selv,
placerer den sig sprogligt som “virksomhed” i stedet for “myndighed”.
Konsekvens:
Når en kommune skriver ROSKILDE KOMMUNE i stedet for Roskilde Kommune,
markerer den sprogligt, at den agerer som registreret juridisk person.
Det er ikke retskrivning – det er branding og korporativ identitet.
4. Sproglig og retlig vurdering
Denne overgang fra offentlig forvaltning til virksomhed betyder, at det klassiske danske myndighedssprog (klarhed, neutralitet, normeret dansk) erstattes af en grafisk korporativ sprogstamme, der ikke længere bygger på grammatik, men på markedslogik.
Eksempler:
- KØBENHAVNS KOMMUNE → fremstår som virksomhedsnavn.
- GÆLDSSTYRELSEN → ophører som administrativ betegnelse og bliver brand.
- RETTEN I ROSKILDE → fremstår som institution, ikke sprog.
Når dette sprog anvendes i lovtekster, kendelser eller afgørelser, sker der en sproglig forveksling mellem:
- det myndighedssprog, der er underlagt retskrivningsloven, og
- det virksomhedssprog, der er frit stilistisk (jf. § 61).
5. Overordnet konklusion
Det korporative sprog markerer et brud i den danske sproghistorie.
Det er ikke længere dansk i retslig forstand, men et grafisk kommunikationssprog,
der signalerer organisation, ejerskab og image i stedet for indhold og ansvar.
Kort formuleret:
Når myndigheder skriver som virksomheder,
ophører de med at være myndigheder i sprogets forstand.