Del V. A – Ordets betydning, tidsforståelse og funktionel analfabetisme

1. Indledning

Sproget står aldrig stille. Ord ændrer både betydning, udtale og brug gennem tiden.
Et ord, som i middelalderen betød én ting, kan i dag betyde noget helt andet – eller noget, der kun ligner.

Når myndigheder eller domstole fortolker ældre tekster uden at tage højde for denne udvikling,
risikerer de at give ordene en anden mening, end de havde, da de blev skrevet.

Eksempel:
I Danske Lov (1683) betyder ærbarhed “moralsk og social hæderlighed”.
I moderne dansk bruges ordet oftest om “seksuel anstændighed”.
En nutidig fortolkning uden historisk forståelse kan derfor føre til sproglig og juridisk forvanskning.

2. Semantisk forskydning

Sprogforskere kalder ændringen i ords betydning for semantisk forskydning.
Det sker typisk på tre måder:

• Udvidelse: Ordet får flere betydninger (fx hus → også husstand).
• Indsnævring: Betydningen bliver mere specifik (fx fæ → “kvæg”).
• Overførsel: Ordet får ny symbolsk betydning (fx hjerte → “følelse”).

Konsekvens:
Et ords betydning kan kun forstås ud fra den tid og sammenhæng, hvori det blev skrevet.
Der findes ingen “tidsløs” mening – kun samtidige definitioner.

3. Den juridiske konsekvens

I jura har ord afgørende betydning.
Et ord uden fastlagt mening kan ikke skabe retsvirkning.
Når et dokument bruger ord, som afsenderen ikke kan definere, ophæves kommunikationen som juridisk handling.

Grundsætning:
“Uklare eller meningsløse erklæringer har ingen betydning.”

Eksempel:
Hvis et ord som ansat eller person anvendes i en anden betydning end i almindelig sprogbrug,
opstår et hul mellem form og indhold.
Dermed kan myndigheden ikke dokumentere, hvad den faktisk har udtalt.

4. Funktionel analfabetisme i systemform

Når myndigheder bruger ord uden sproglig forankring – fx ord i versaler eller med flydende betydning –
opstår funktionel analfabetisme i systemet:

Borgeren kan ikke læse, hvad der står,
og myndigheden forstår ikke selv, hvad den har skrevet.

“Velkommen til DANMARK 2025 – året, hvor funktionel analfabetisme blev sat i system,
og ord fik betydning, da de blev råbt ud i skriftsproget.”

Konklusion:
Sproget mister sin funktion som redskab,
når det ikke længere bygger på en fælles og tidssvarende forståelse.
Et ord uden definition har ingen betydning –
og et dokument uden betydning kan ikke have retsvirkning.

5. Sammenfatning

Element	Sproglig funktion	Juridisk konsekvens
Semantisk forskydning	Betydningen ændres over tid	Kræver historisk fortolkning
Uklart ordvalg	Afhænger af afsenderens forståelse	Kan gøre teksten ulæslig
Versaler og grafisk råb	Bryder sprogets normer	Ophæver formel klarhed
Ord uden definition	Ingen fælles mening	Ingen retsvirkning

Overordnet konklusion:
Et ord eksisterer ikke uden mening, og mening eksisterer ikke uden forståelse.
Sprogets funktion som juridisk grundlag afhænger derfor af,
at både afsender og modtager deler en fælles, tids- og lovfastsat betydning.
Når sproget mister den forbindelse, bliver retten til lyd.

Indskudt afsnit – Fra Jyske Lov til Danske Lov: ord, der overlevede tiden

1. De gamle love lever videre

Jyske Lov (ca. 1230) og Danske Lov (1683) er blandt Danmarks ældste og mest citerede love.
De forener lov, moral og sprog i ét.

Jyske Lov, Fortalen:
“Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden..”

Danske Lov 5-1-2:

LOV nr 11000 af 15/04/1683

“

2. Alle Contracter, som frivilligen giøris af dennem, der ere Myndige, og komne til deris Lavalder, være sig Kiøb, Sal, Gave, Mageskifte, Pant, Laan, Leje, Forpligter, Forløfter og andet, ved hvad Navn det nævnis kand, som ikke er imod Loven, eller Ærbarhed, skulle holdis i alle deris Ord og Puncter, saa som de indgangne ere..”

Disse sætninger læses stadig i dag, men de ord, de bruger, betyder ikke præcis det samme.
I middelalderen var sandhed, etik, ærbarhed samt lovmedholdlighed moralske udtryk – i dag er de tekniske termer.

2. Ordene blev stående – men meningen flyttede sig

Sproget dengang var dybt præget af ære og moral.
Et ord som ærbar betød social hæderlighed; ulovlig betød “uden Guds eller kongens tilladelse”.
I dag tolkes de ud fra moderne, sekulær logik.

Eksempler:

• Ærlig mand = fri borger, ikke blot sandfærdig person.
• Ulovlig = uden kongens nåde, ikke bare regelbrud.
• Handel = social udveksling, ikke kun økonomisk transaktion.

3. Når fortidens ord møder nutidens sprog

Domstole henviser stadig til “lov og ærbarhed”,
men ærbarhed forstås i dag som “anstændighed”, ikke som social ære.
Sætningerne står, men deres sjæl er væk.

Konsekvens:
Vi anvender lovens gamle ord med nutidens tanker –
og forvandler derved meningen uden at ændre teksten.

4. Det juridiske paradoks

Lovene består, men sproget ændrer sig.
Vi citerer tekster fra 1200- og 1600-tallet,
selvom nutidens dansker ikke længere taler det sprog, de er skrevet i.

Eksempel:
Danske Lov 5-1-2 bruges stadig som moralsk norm,
men “ærbarhed” taler man ikke længere om og den er er aldrig blevet nydefineret.
Dermed anvendes ordet stadig, men uden fælles forståelse.

5. Sprogets og rettens fælles udfordring

Tid	Kilde	Nøgleord	Oprindelig betydning	Moderne forståelse
ca. 1230	Jyske Lov	Lov	Med lov skal land bygges	Regel i juridisk forstand. Ikke lov men LOV
1683	Danske Lov	Ærbarhed	Social og moralsk hæderlighed	Seksuel/formel anstændighed
1800-tallet	Rasmus Rask	Retskrivning	Korrekt tale som moralsk pligt	Tekniske sprogregler
2025	Forvaltningssprog	Person	Levende menneske med CPR-nummer	Registreret datapost

Konklusion:
Vi taler stadig lovens sprog, men forstår ikke længere dens ord.
Når lovens tekst bevares, men sproget forsvinder,
opstår funktionel analfabetisme i sproget.