Del V B – Personens betydning: fra menneske til registrering
1. Indledning
Begrebet person er et af de mest brugte ord i moderne lovgivning – men også et af de mindst definerede.
I CPR-loven, Forvaltningsloven og Databeskyttelsesloven optræder ordet konstant,
men få steder forklares, hvad en person er.
Konsekvens:
Person fungerer i dag som et menneskeligt begreb og en administrativ markør.
person — Den Danske Ordbog
Betydninger
1. ”menneske ofte forstået som én blandt mange eller betragtet med en vis distance”
1.b ”figur i en roman, et skuespil el.lign.”
2. Historisk betydning
I romerretten betød persona “maske” eller “rolle”.
I teologien beskrev ordet mennesket som moralsk væsen med ansvar for Gud og samfund.
Senere blev det brugt om enhver, der kunne indgå kontrakter.
Med tiden gled betydningen fra det menneskelige til det tekniske.
3. Moderne betydning (CPR-loven)
I Lov om Det Centrale Personregister (LBK nr. 5 af 9. januar 2023) nævnes “personnummer”, “personoplysninger” og “personregistre” –
men ikke, hvad person betyder.
Følge:
Når myndigheden skriver “personen”, mener den muligvis et datasæt.
Når borgeren læser “personen”, tror han, der tales om dem, som menneske.
menneske — Den Danske Ordbog
Betydninger
1.b svag, ufuldkommen (og syndig) skabning
1.a fornuftigt, civiliseret individ der nærer følelser, ……. uudviklede personer osv.
Sådan opstår et sprogligt og retligt hul.
4. Ordbetydning og spænd
Ifølge Den Danske Ordbog betyder menneske bl.a.:
- Et højtudviklet, kulturskabende væsen.
- Et fornuftigt individ med følelser og respekt, (uudviklede personer)
- En svag, ufuldkommen skabning.
- Et udtryk for irritation (“For et menneske!”).
Person bruges derimod i lovgivningen som neutral registrering.
Konklusion:
Sproget har fjernet menneskeligheden fra ordet.
Person betyder ikke længere “den, der er”, men “den, der er registreret”.’
5. Sproglig og juridisk konsekvens
Et ord uden klar definition kan ikke skabe retsvirkning.
Hvis lovgiver ikke kan forklare, hvem en person er,
kan ingen afgørelse om “personer” have fuld gyldighed.
Sammenhæng:
- Menneske = levende, tænkende væsen. (uudviklede personer)
- Person = registreret enhed.
- Borger = deltager i staten.
Når disse blandes sammen, opstår en administrativ illusion,
hvor mennesket tror, det taler om sig selv,
men systemet taler om et datasæt.
6. Funktionel analfabetisme og tab af mening
Når myndigheder bruger ord uden fast betydning,
og borgeren læser dem ud fra følelse eller gæt,
opstår funktionel analfabetisme i sproglig form.
“Fra person til menneske til dig, der er.”
Sætningen rummer det, sproget har mistet: forbindelsen mellem ordet, den talende og meningen.
7. Sammenfatning
| Betegnelse | Oprindelig betydning | Nutidig funktion | Juridisk status |
|---|---|---|---|
| Menneske | Levende, tænkende væsen | Kultur- og samfundsborger | Grundbegreb i moral og ret |
| Person | Rolle, maske, juridisk figur | CPR-registreret enhed | Teknisk term uden definition |
| Borger | Deltager i samfundskontrakt | Skattepligtig identitet | Politisk-administrativ funktion |
Overordnet konklusion:
Når sproget om “personen” mister sit indhold,
mister retten sit subjekt.
Der kan ikke udøves ret, hvor ordene ikke længere har fast betydning.
Sprogets opløsning bliver rettens opløsning.