Del IV – Versaler i dansk rets- og forvaltningspraksis

Del IV – Versaler i dansk rets- og forvaltningspraksis

1. Indledning

I Danmark er brugen af korrekt sprog i lovgivning, domstole og forvaltning reguleret ved lov.
Kernen findes i Lov om dansk retskrivning, Retskrivningsordbogen samt Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet.
Disse regler fastslår, at offentlige myndigheder skal anvende normeret dansk retskrivning – hvilket udelukker brugen af versaler som stavemåde.

Versaler kan derfor alene anvendes som grafisk virkemiddel (typografi), men aldrig som del af det officielle skriftsprog sprog.

2. Lov om dansk retskrivning

Lovens § 2 lyder:

”Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene.”

Denne bestemmelse indebærer, at alle statslige og kommunale institutioner, domstole, styrelser og politimyndigheder har pligt til at skrive i overensstemmelse med Retskrivningsordbogen.

Konklusion:
Når en offentlig myndighed anvender versaler i hele ord – f.eks. “KØBENHAVNS KOMMUNE” – afviger den fra den stavemåde, som loven pålægger.

3. Retskrivningsordbogen §§ 11-14 og 61

Retskrivningsordbogen (5. udgave, 2023) fastsætter:

§ 12. Store bogstaver

“Store bogstaver bruges i begyndelsen af sætninger og ved egennavne.”

§ 61. Om stavning af proprier

(1) Udenfor Retskrivningsordbogens område
(3) Personnavne og firmanavne mv.

Navne på personer, firmaer, foreninger mv. bør staves på samme måde som de pågældende selv skriver dem.

Konklusion:
Et ord skrevet i versaler kan muligvis være et firmanavn.
eller et layoutvalg, ikke et sprogligt udtryk.

4. Vejledning om lovkvalitet

Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet (2023) beskriver kravene til udformning af love, bekendtgørelser og administrative tekster.

”Der anvendes den retskrivning, som er fastlagt af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen. På flere områder giver Retskrivningsordbogen valgfrihed mellem flere korrekte skrivemåder. Retskrivningen bør i disse tilfælde så vidt muligt følge de retningslinjer, som anvendes af Folketinget.”

Konklusion:
Versaler i juridiske dokumenter er i strid med ministeriets egne retningslinjer for sproglig kvalitet og kan dermed kun udgøre en formel mangel.

5. Domstolenes sprogpolitik

Domstolsstyrelsens hjemmeside (2025) om os, under:

“Respektfuld behandling

Vi behandler alle ordentligt og med respekt. Vi viser forståelse for den enkeltes situation og baggrund, og vi har respekt for forskellighed. Vi udtrykker os forståeligt både i skrift og tale.

I praksis betyder det, at kendelser, domme og procesdokumenter skal følge Retskrivningsordbogen. Som loven forskriver.
Brug af versaler og spærretskrift som i THI KENDES FOR RET eller institutionelle navne som RETTEN I ROSKILDE er derfor ikke i overensstemmelse med dansk retskrivning, men et typografisk valg.

Konklusion:
Selv domstole er forpligtet til at bruge normeret dansk. Når de afviger, handler det ikke om sprogtradition, men om formel fejl i skriftlig udformning.
https://www.domstol.dk/om-os/maal-og-vaerdier/vision-og-vaerdier/

6. Retsplejeloven

Retsplejeloven § 149 bestemmer, at dansk er retssproget i Danmark.⁶
Det indebærer, at al skriftlig kommunikation i retssager skal foregå på normeret dansk.
Versaler er ikke en del af dansk sprog, men en grafisk form, og kan derfor ikke opfylde lovens krav.

Konklusion:
Et dokument med ord i versaler opfylder ikke kravet om “retssprog”, men er et layout, der står uden for lovens sproglige område.

7. Juridisk vurdering

Sammenholdt viser kilderne, at versaler i retslige og forvaltningsmæssige dokumenter ikke blot er sprogligt ukorrekte, men kan have retslig betydning:

Grundlag	Regel	Retlig konsekvens
Lov om dansk retskrivning § 2	Myndigheder skal følge Retskrivningsordbogen	Afvigelse = formfejl
Retskrivningsordbogen §§ 11-14 og 61	Versaler = typografi, ikke sprog	Forkert stavemåde
Retsplejeloven § 149	Dansk er retssprog	Versaler = ikke dansk
Domstolsstyrelsens sprogpolitik	Korrekt sprog	Afvigelse = brud på politik

Samlet konklusion:
Når myndigheder, styrelser eller domstole anvender versaler i stedet for korrekt dansk stavemåde, overtrædes både sproglige og formelle regler.
I juridisk forstand kan dette kun betragtes som formel fejl eller ulovlig afvigelse fra lovens sprognorm.