Del IV A – Versaler i tegnsprogstransskription og funktionel analfabetisme
1. Indledning
Dette afsnit beskriver den eneste moderne og internationalt anerkendte brug af versaler i skriftsprog – nemlig tegnsprogstransskription.
Her anvendes versaler ikke som sprog, men som grafiske symboler for håndbevægelser og tegn, der ikke kan gengives med almindelige bogstaver.
Versalerne fungerer derfor som semiotiske koder og ikke som del af det grammatisk system.
2. Tegnsprog som skriftsystem
Tegnsprog er ikke et skriftsprog, men et visuelt-gestisk sprog.
For at kunne dokumentere og analysere det har lingvister udviklet særlige transskriptionssystemer, hvor versaler bruges som notation, f.eks.:
- DTS (https://dansktegnsprog.dk/)
- ASL (https://www.nidcd.nih.gov/health/american-sign-language)
Disse systemer anvender versaler som symboler for håndformer, bevægelser, orientering og placering – ikke som bogstaver.
Eksempler fra DTS :
JEG_KAN-IKKE_TEGNSPROG ‘Jeg kan ikke (dansk) tegnsprog’
https://dansktegnsprog.dk/om-sproget/tegnlister-emneopdelt/tegn/dansk-tegnsprog-dansk-parloer
STÆVNING ‘stævne, stævning’
https://dansktegnsprog.dk/om-sproget/tegnlister-emneopdelt/tegn/jura
3. Tegnsprog med mundbevægelser
Mundbevægelserne kan være det eneste der adskiller to ellers ens tegn. Som eksempel kan nævnes tegnene KOMMUNE’kommune’ og ADVOKAT’advokat’, som manuelt ikke adskiller sig fra hinanden, men mundbevægelserne er forskellige; de afspejler udtalen af de danske ord kommuneog advokat.
https://dansktegnsprog.dk/om-sproget/temaer/tema/mundbevaegelser-1
4. Tegnsprog på flere sprog.
Hvorfor er det ok at sige DØV~2 på amerikansk tegnsprog, men ikke på dansk tegnsprog?
Konklusion: Versaler i tegnsprog er funktionelle koder, ikke grammatiske ord.
5. Lingvistisk klassifikation
I Danmark og i internationale standarder og sprogkode-systemer klassificeres tegnsprog som selvstændige sprog uden skriftsystem.
Når de transskriberes, anvendes typografiske konventioner, hvor versaler markerer ikke-lydte enheder.
Dette bruges udelukkende i forskning, undervisning og sprogteknologi – ikke i retslige eller administrative dokumenter.⁴
Konklusion: Versaler i denne kontekst har semiotisk, ikke juridisk betydning.
6. Funktionel alfabetisme og typografisk misforståelse
I moderne forvaltnings- og myndighedsdokumenter ses versaler ofte anvendt i breve, kendelser og afgørelser – eksempelvis KØBENHAVNS KOMMUNE, RETTEN I ROSKILDE, GÆLDSSTYRELSEN eller
T H I K E N D E S F O R R E T.
Set fra et sprogteknisk perspektiv er dette en funktionel efterligning af tegnsprogets notation:
- det ændrer ordets form,
- det gør teksten visuelt “højtråbende”,
- men det fratager den grammatisk mening.
Brugen kan dermed skabe funktionel alfabetisme – en situation, hvor modtageren udsættes for tekst, der formelt ligner skrift, men ikke længere følger sprogets regler.
Konklusion: Versaler i myndighedssprog udgør et sprogligt misforhold mellem form og indhold og kan føre til, at teksten ikke længere er lovligt “dansk” efter Retsplejeloven § 149.
7. Juridisk og sproglig sammenfatning
| Område | Funktion | Relevans for dansk ret |
|---|---|---|
| Tegnsprogstransskription | Versaler bruges som semiotiske symboler for håndtegn | Ikke del af dansk skriftsprog |
| Myndighedssprog | Versaler bruges som grafisk fremhævelse | I strid med Lov om dansk retskrivning § 2 |
| Retspraksis | Versaler i dokumenter skaber uklarhed og afvigelse fra dansk retskrivning | Potentiel formfejl jf. Retsplejeloven § 149 |
Samlet vurdering:
Versaler i dansk forvaltnings- og retspraksis minder funktionelt om de koder, der anvendes i tegnsprogstransskription – men uden at være sprogligt legitime.
De fungerer som symboler uden grammatisk reference og står derfor uden for det danske skriftsprogs område.