ROSKILDE.
– byen alle kender, men ingen ved hvor er.
Jeg er ikke coach. Jeg er ikke jurist.
Jeg fik 5. i dansk retskrivning i det forrige årtusinde.
Men jeg lærte at stave til mit navn, mit amt og mit land:
Sune. Roskilde. Denmark.
Og jeg opdagede, at logisk sans ikke er nogen gave –
det er en livstidsdom blandt dem, der mangler den.
Derfor dumpede jeg systemet.
Men systemet dumpede også mig.
Siden da har jeg læst loven.
Jeg har læst det med småt.
Og det med stort.
Især det med stort.
For det viser sig, at det med stort
– ROSKILDE –
ikke nødvendigvis betyder det samme som Roskilde.
Det er ikke bare en by.
Det er en transkription.
Et sted uden sted.
ROSKILDE byen alle kender men ingen ved hvor er.
I det meste af mit liv har jeg boet i og omkring Roskilde.
Der stod Roskilde Amt på mit gule sygesikringsbevis.
Mit PAS er udstedt af ROSKILDE KOMMUNE.
Jeg tog mit KØREKORT i Køge – det er underskrevet af politimesteren i Roskilde.
jeg har haft Roskildesyge.
Jeg har oplevet at glemme, “at stå af i Roskilde”.
Set verdensarv og kongegrav i Roskilde Domkirke. Været på Roskilde Festival.
Dyreskue og kræmmermarked i Roskilde.
Stort set hele mit liv har jeg boet i og omkring Roskilde.
Jeg har været i byen i Roskilde. Taget 600s til og fra Roskilde.
Drukket øl på alt fra RITZ til Gullanden i Roskilde
Været på hospitalet i Roskilde.
Stort set hele mit liv har været omgivet af Roskilde.
En by. En følelse. Et sted.
Men så skete det, der ændrede min oplevelse af Roskilde for altid.
Jeg fik et K E N D E L S E fra RETTEN I ROSKILDE.
Og opdaget at ROSKILDE er – byen hvor Gældsstyrelsen har til huse,
men som ikke findes i Stednavneudvalgets officielle oversigt.
Det staves rigtigt, men skrives forkert.
Det står på breve, som ingen har sendt,
fra myndigheder, der ikke findes.
ROSKILDE, en sygdom alle kender men ingen ved hvor er eller kommer fra.
Kongebyen Roskilde er blevet til ROSKILDE.
En by der ligger udenfor retskrivningsreglerne.