Efterforskningen blir’ standset.

Ang. overstrædelse af færdselsloven.

Vigtig viden

Retsplejeloven § 750
Politiet kan foretage afhøringer, men kan ikke pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få nogen til at udtale sig. Enhver er dog pligtig på forlangende at opgive navn, adresse og fødselsdato til politiet. Undladelse heraf straffes med bøde.

Retsplejeloven § 752
Inden politiet afhører en sigtet, skal han udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse regler er iagttaget.

Retsplejeloven § 171
En parts nærmeste har ikke pligt til at afgive forklaring som vidne.

Straffeloven § 164
Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes med fængsel indtil 6 år.

Til Sydøstjyllands Politi
Patruljecenter Syd
Ekspeditionen
Birkemose Alle 23-25
6000 Kolding

Vedrørende sigtelse efter Færdselsloven § 65, stk. 1 

Jeg er blevet pålagt af Anders “AA0000” at oplyse, hvilke personer der som førere har benyttet køretøjet, da han ønsker at sigte mig efter færdselsloven § 65, stk. 1. Dette skyldes, at jeg ved fremmøde ikke kunne oplyse en specifik person som fører af køretøjet på den pågældende dag. 

GÆLDENDE LOVGIVNING: 

LBK nr. 1312 af 26/11/2024 – Færdselsloven 

§ 65, stk. 1: Ejeren (brugeren) af et køretøj skal efter anmodning fra politiet oplyse, hvilke personer der som førere har benyttet køretøjet. 

Jeg oplyser hermed følgende personer, som kan have benyttet køretøjet: 

  • Henrik XXXXXX 
  • Simon XXXXX 
  • Jens XXXXXXXX
  • Lene XXXXXXXXXXX 
  • Christina XXXXX

Bemærkning: 

Listen kan være længere, da andre i god tro og med tillid har benyttet køretøjet, blandt andet af sikkerhedsmæssige årsager. 

Historik: 

  • I efteråret 2024 kontaktede jeg Sydøstjyllands Politi telefonisk for at få opklaret journalnr. 3700-0000-0000-00. På daværende tidspunkt havde Patruljecenter Syd ikke modtaget sagen med posten, men jeg fik oplyst, at jeg ville blive kontaktet snarest muligt. 
  • Den 6. januar 2025 blev jeg ringet op af Anders “AA0000”, og vi aftalte, at jeg skulle møde op på Patruljecenter Syd inden middag for at hjælpe med at opklare sagen. 

Bevismateriale: 

Ved fremmødet forsøgte jeg at forklare og dokumentere, at jeg kun er indehaver af registreringsattesten, jf. følgende punkter: 

  • C.1: Registreringsattestens indehaver. 
  • C.3: Felterne for bruger er blanke. 
  • C.4.c: Indehaveren af registreringsattesten er ikke identificeret som civilretlig ejer af køretøjet. 

Jeg henviste desuden til vejledningen vedrørende registreringsattesten, der tydeligt angiver, at indehaveren ikke nødvendigvis er ejer. 

Jeg gjorde det klart, at jeg muligvis ikke er den reelle ejer af køretøjet og opfordrede Anders til at hjælpe med at identificere ejeren. I stedet blev jeg sigtet efter § 65, stk. 1. 

Min vurdering: 

Jeg oplever, at sigtelsen mod mig er uberettiget af følgende grunde: 

  1. Færdselslovens § 65, stk. 1 bør rettes mod køretøjets reelle ejer, som fortsat er ukendt. 
  2. Jeg kan ikke oplyse en specifik fører uden risiko for at bryde straffelovens § 164 om falske anklager, hvilket jeg finder stærkt problematisk. 

Jeg ønsker at understrege, at jeg ikke kan kriminalisere mig selv eller andre uskyldige personer i familien uden at have bevis for køretøjets ejerskab eller førerens identitet. 

Afslutning: 

Jeg håber, at denne redegørelse kan bidrage til en mere retfærdig behandling af sagen og anmoder om, at politiet undersøger sagen nærmere for at identificere den reelle ejer. 

Med venlig hilsen 

Til Sydøstjyllands Politi

Tirsdag den 7. januar 2025 kl. 10:23 blev jeg kontaktet telefonisk af Anders A vedrørende Færdselslovens § 65, stk. 1. 

Jeg oplyste, at jeg allerede havde sendt den aftalte mail med de nødvendige oplysninger for at opfylde oplysningspligten i henhold til færdselsloven. 

Efterfølgende oplevede jeg en usaglig afhøringspraksis, hvor Anders A: 

  1. Fremsatte urigtige påstande. 
  2. Krævede specifikke oplysninger uden at give en fyldestgørende henvisning til relevant lovhjemmel. 
  3. Optrådte i en aggressiv tone, hvilket gjorde dialogen unødigt konfliktfyldt. 

Jeg har nu også stillet mig tvivlende over, om jeg er blevet korrekt oplyst om bestemmelserne i retsplejelovens § 752, som Anders A udtrykkeligt skulle have informeret mig om, inden afhøringen blev indledt. Denne bestemmelse pålægger politiet at oplyse personer om deres rettigheder, herunder retten til ikke at inkriminere sig selv.  

Jeg har på trods af disse forhold gjort mit bedste for at opfylde mine forpligtelser ved; 

Jeg har inkluderet alle relevante oplysninger i min mail, på trods af at jeg ikke er påviseligt er den reelle ejer af køretøjet. På trods af min indsats blev jeg nægtet mine rettigheder, herunder retten til en retfærdig behandling, og jeg følte mig truet og manipuleret til at afgive yderligere oplysninger. 

Jeg har gentagne gange forsøgt at samarbejde ved: 

  • Telefonisk kontakt. 
  • Fysisk fremmøde. 
  • Skriftlige oplysninger i overensstemmelse med færdselslovens krav. 

På denne baggrund anmoder jeg nu om følgende: 

  1. Juridisk grundlag: 

En præcis angivelse af de love, kapitler og bestemmelser, som sagen baseres på. 

  1. Jurisdiktion: 

En klar oplysning om, hvilken jurisdiktion sagen føres under, og om der er særlige forhold, der begrunder denne jurisdiktion. 

Jeg vurderer, at denne information er nødvendig for at sikre, at sagen behandles korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning. 

Min anmodning fremsættes med henvisning til principperne om retfærdighed og gennemsigtighed i sagsbehandlingen, som enhver myndighed er forpligtet til at overholde. 

Jeg ser frem til at modtage en fyldestgørende besvarelse. 

Med venlig hilsen 

Efterforskningen bliver standset.
Se brev 1 og 2.

Bemærk:
– Der sendes to breve fra henholdsvis Horsens og Holstebro.

– Samme dag, d. 20. januar 2025,
udformes sigelsen for overtrædelse af oplysningspligten, jf. § 65, stk. 1,
Se brev 3

Klage. Se brev 4

Den 10. februar 2026 kom svaret for overtrædelse af oplysningspligten:
Der bliver ikke rejst nogen straffesag mod dig. Se brev 5

Brev 1

Horsens:

Brev 2

Holstebro:

Brev 3

Brev 4. Klage sendt:

Klage over afhøringsmetode og brud på retsplejeloven.

Jeg indgiver hermed en formel klage over behandlingen af sag og den afhøring, jeg blev udsat for af betjent Anders A, i forbindelse med sagsnummer nævnt ovenfor.

Min klage omfatter følgende forhold;

1. Brud på retsplejelovens § 752, stk. 1.

Det fremgår tydeligt af retsplejelovens § 752, stk. 1, at:

“Inden politiet afhører en sigtet, skal han udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig.”

Jeg blev ikke oplyst om retsplejelovens § 752. Det er efter min vurdering et klart brud på proceduren og mine grundlæggende rettigheder som sigtet. Da dette nu har affødt en sigtelse efter § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 65, stk. 1, før den 21. marts 2025, hvilket skete over en måned efter, at Anders allerede den 18. februar 2025 fremsatte sin påstand.

2. Brud på retsplejelovens § 752, stk. 3 – ulovlig spørgeteknik.

Under afhøringen blev jeg stillet følgende spørgsmål:

“Kan du erkende, at du ikke kan oplyse den specifikke person, eller benægter du det?”

Denne formulering er både ledende og et eksempel på et falsk dilemma, hvor jeg tvinges til at vælge mellem to svar, som begge indebærer en form for skyld eller indrømmelse. Det er præcis denne type spørgsmål, som § 752, stk. 3 forbyder:

“Spørgsmål til en sigtet må ikke stilles således, at noget, der er benægtet eller ikke erkendt, forudsættes tilstået.”

Derudover blev der under afhøringen udvist en insisterende og konfronterende tone, som jeg opfattede som pressende og manipulerende. Samlet vurderer jeg, at afhøringen ikke blev gennemført i overensstemmelse med god afhøringsskik, og at retten til ikke at inkriminere sig selv blev tilsidesat.

3. Usande påstande om gældende ret og mistanke om personlig motivation for sigtelsen.

Under samtalen og afhøringen har betjent Anders fremsat flere urigtige påstande om gældende lovgivning, som jeg enten har måtte afvise eller senere kunne konstatere var i direkte strid med den skrevne lovtekst.

Det drejer sig blandt andet om:

  • Forkerte fortolkninger af færdselslovens § 65, stk. 1 og min oplysningspligt.
  • Påstande om, at jeg var “forpligtet” til at udpege en bestemt fører – uden hjemmel.
  • Manglende vilje til at forholde sig til min henvisning til straffelovens § 164, som forbyder falske anklager.

Disse forkerte oplysninger har haft konkret betydning for, at sagen er blevet ført videre, og jeg mistænker desuden, at den nye sigtelse er fremsat som en reaktion på, at jeg udfordrede betjentens udsagn og insisterede på at følge gældende lovgivning.

Det giver indtryk af en sag, hvor personlig forfængelighed eller hævntrang har påvirket sagsbehandlingen. 

4. Konsekvens og anmodning.

Jeg anmoder om, at sagen behandles internt, og at der tages stilling til følgende:

  • Hvorfor jeg ikke blev gjort bekendt med §752 før afhøringen, som foreskrevet i § 752 i retsplejeloven?
  • Hvorvidt den anvendte spørgeteknik er forenelig med § 752, stk. 3.?
  • Om betjentens adfærd og sprogbrug i øvrigt var i overensstemmelse med kravene til myndigheders professionelle optræden?

5. Fejlagtig anmeldelse før aftalt svarfrist:

  • Ved min personlige fremmøde den 6. januar 2025 og efterfølgende telefonsamtale blev det under samtalen med betjent Anders A udtrykkeligt aftalt, at jeg skulle vende tilbage med svar på hans spørgsmål den følgende dag, den 7. januar 2025. Jeg overholdt aftalen og gav de ønskede oplysninger som aftalt.
  • På trods af dette valgte betjent Andersv A allerede den 6. januar – altså før svarfristen – at registrere en anmeldelse om, at jeg ikke ønskede at samarbejde. Det er denne anmeldelse, som senere har ført til et bødeforlæg.
  • Dette er efter min vurdering en alvorlig procesfejl og dokumenterer, at sigtelsen hviler på en usand fremstilling af min adfærd. Der var hverken tale om nægtelse af samarbejde eller nogen form for modvillighed. Tværtimod fulgte jeg den mundtlige aftale til punkt og prikke.

Afslutningsvis beklager jeg, at denne klage først genfremsendes nu, oprindelig klage sendt den 24. marts 2025, kl. 15:54. Der har været behov for grundig gennemgang af sagen og indsamling af relevante oplysninger. Jeg håber, at I vil vurdere klagen ud fra dens indhold og alvor, uanset den forløbne tid.

Jeg beder om, at klagen behandles formelt og skriftligt besvares, og at jeg modtager bekræftelse på, hvordan sagen vurderes og følges op.

Jeg forbeholder mig retten til: At indbringe sagen for Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), hvis ikke klagen imødekommes at inddrage sagen i min verserende sag vedrørende den omhandlede sigtelse, og at rejse krav om erstatning for eventuelle tab, udgifter og belastninger, jeg har lidt som følge af politiets brud på retsplejeloven og manglende iagttagelse af gældende regler.
Med venlig hilsen

Brev 5

Fra Sydøstjyllands Politi, Horsens sendt den 10. februar 2026:

Afgørelse i sagen, hvor du er sigtet for overtrædelse af oplysningspligten

Anklagemyndigheden er nu færdig med at gennemgå sagen, hvor du er sigtet af politiet for, ved som ejer af personbil med reg.nr. AEXXXX, på trods af politiets anmodning herom, at have undladt at oplyse, hvem der den 9. september 2024 kl. 12.25 førte køretøjet ad xxxxxvej i Kolding.

Der bliver ikke rejst nogen straffesag mod dig.

Anklagemyndighedens behandling af sagen

Anklagemyndigheden må kun rejse en straffesag, hvis vi vurderer, at der er tilstrækkelige beviser til, at den sigtede vil blive dømt. Beviskravet i en straffesag er højt. Der gælder et princip om, at enhver rimelig tvivl skal komme den sigtede til gode. Det er derfor ikke nok, at anklagemyndigheden kan sandsynliggøre, at den sigtede er skyldig. Det skal kunne bevises, at den sigtede er skyldig uden for enhver rimelig tvivl.

Anklagemyndigheden skal være objektiv i sin vurdering. Det betyder, at vi både skal lægge vægt på de oplysninger, der taler for, at den sigtede er skyldig, og de oplysninger, der taler imod.

Baggrunden for vores beslutning

Anklagemyndigheden har gennemgået alle beviser og efterforskningsresultater i sagen.

Når anklagemyndigheden har besluttet ikke at rejse en straffesag mod dig, er det fordi, vi ud fra de samlede omstændigheder i sagen ikke mener, at det ved en domstol vil kunne bevises, at du er skyldig i overtrædelse af oplysningspligten.

Lovgrundlag

  • Sagen drejer sig om færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 65, stk. 1 – Oplysningspligt.
  • Vi har afgjort sagen efter reglerne i retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, der handler om, at det ikke er muligt at føre bevis for, at sigtede er skyldig.

Hvis du har et erstatningskrav

Selvom der ikke bliver nogen straffesag, kan du have et erstatningskrav, f.eks. fordi du har været anholdt.

Du skal fremsætte kravet inden 2 måneder efter, at du har fået besked om denne afgørelse. Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 1. Du kan sende kravet til Sydøstjyllands Politi.

Omgørelse

Statsadvokaten kan – indtil 4 måneder efter datoen for denne afgørelse – bestemme, at straffesagen skal fortsætte. Det står i retsplejelovens § 724, stk. 2, som er vedlagt. Statsadvokatens beslutning om, at sagen skal fortsætte, kan f.eks. ske på baggrund af en klage. Når statsadvokaten har behandlet en eventuel klage, vil du høre fra dem, såfremt de omgør politiets afgørelse.

Med venlig hilsen

Bianca
Senioranklager

Per
Politianklager

Retsplejelovens § 724, stk. 2

Er der truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, kan strafforfølgning mod den, der har været sigtet, kun fortsættes efter den overordnede anklagemyndigheds bestemmelse, hvis afgørelsen er meddelt den pågældende med Digital Post eller med anbefalet brev inden 4 måneder fra afgørelsens dato, medmindre sigtedes forhold har hindret rettidig meddelelse eller betingelserne for genoptagelse efter § 975 er til stede.