Til dig, der tør gå mod strømmen, og som ikke bare siger “ja og amen” til alt, hvad statsmagten fortæller!
Er det måske på tide at spørge, hvad vores rigtige love egentlig er? Og gælder de for alle os udenfor Slotsholmen? Eller er det hele bare én stor “forretning”?
Lad os dykke ned i det og tænke lidt kreativt – og måske lidt sjovt – om det hele:
Hvad er lov og hvad er “forretning”? 
Forestil dig, at Grundloven er som en stor, gammel bog med regler for hele landet.
Men, her kommer det sjove (og lidt skøre) – kongen skal egentlig skrive under på alle love med sin egen hånd. Jep, rigtigt gættet! En rigtig underskrift med hans levende hånd! 
Så uden den, er det lidt som at få en piratkopi af en bog – den er der, men gælder den overhovedet?
Slotsholmen – en ø med særstatus 
Okay, nu bliver det vildt! Vidste du, at Slotsholmen, hvor Christiansborg ligger, måske ikke er som resten af Danmark? Ja, den har sin helt egen historie!
For mange hundrede år siden gav Kong Valdemar en ø til en biskop ved navn Absalon. Så det var måske meningen, at Slotsholmen altid skulle være lidt “sin egen”. Og gæt hvad? Grundloven kunne faktisk kun gælde dér, mens resten af Danmark er udenfor den “rigtige” konges domæne!
En lov, eller bare nogle retningslinjer? 
Så her er det store spørgsmål: Gælder statens love for alle i Danmark, eller er de mest for dem, der bor på Slotsholmen?
Og hvad nu hvis staten faktisk er som en forretning, der sælger regler og love til dem, der vil købe dem?
Sådan lyder det næsten, når man kigger på de gamle love og regler. En af dem, Danske Lov fra 1683, siger nemlig, at kontrakter kun gælder, hvis begge parter har skrevet under. Men har du skrevet under på Grundloven? Nej vel? Hmmm, interessant!
Hvorfor får staten så lov til det hele? 
Tjah, man kan næsten forestille sig staten som en rigtig smart forretningsmand, der sælger “lovprodukter”, men helst ikke vil afsløre, at vi alle er “kunder”, og ikke “borgere”. Og det værste af det hele? Hvis man spørger for meget, kan det være, de forsøger at skræmme én væk. Men hvad nu, hvis vi alle begyndte at stille spørgsmål? Kunne vi måske finde ud af, hvad der faktisk er lov og hvad der bare er… “forretning”?
Hvem er ansvarlig? 
Her er noget, som man kan tænke lidt over: Alle, der arbejder i det offentlige, er faktisk 100% personligt ansvarlige for alt, hvad de gør. Jep! Det er som en stor “voksenudgave” af Nuremberg-reglerne: “Bare fordi chefen siger det, betyder det ikke, at det er okay.” Så hvis der sker noget, der gør skade, kan de ikke gemme sig bag chefen.
Hvad betyder det så for os? 
Det betyder, at vi måske lever i en verden af regler, der egentlig ikke helt er “rigtige” love. Tænk over det som en kæmpestor “kontrakt”, men ingen har nogensinde skrevet under på den! Derfor er det helt okay at være kritisk og måske endda lidt civil ulydig. Hvem ved? Måske kan vi stille spørgsmål og finde ud af, hvad der egentlig gælder for os.
Så næste gang, I bliver fortalt en historie eller taler med folk på Borgen, kan I tænke over, om I vil være en del af “forretningen” eller af “folket”.
For hey – det er vores ret at vide, hvem vi egentlig har med at gøre!
Med venlig hilsen,
En der tror på retfærdighed og lidt mere sandhed i vores gamle DANMARK.
Relaterede emner:
Sådan konstrueres en fiktiv kontrakt ved private parkeringsgebyrer.
Forord:
Dette notat beskriver, hvordan private parkeringsselskaber i praksis etablerer et retsstridigt aftaleforhold, der ligner en juridisk kontrakt, men som ved nærmere analyse viser sig at være en fiktiv konstruktion – først som en quasi-aftale og dernæst som en Kvasi-aftale.
Der var engang, hvor et menneskes underskrift var et løfte – et mærke for sandhed, for vilje og for ejerskab til sit eget navn.
Et enkelt træk med hånden kunne binde en aftale, bekræfte et løfte, eller vidne om, at “jeg var her”.
Men gennem historien har underskriften også været et redskab for magt – en måde at påtvinge identitet, lydighed og ejerskab.
Kommunens forpligtelse til at kommunikere og give adgang uden privat MitID.