DOMSTOLSSTYRELSEN • AMAGERFÆLLEDVEJ 56 • 2300 KØBENHAVN S • TELEFON 70 10 33 22 • POST@DOMSTOLSSTYRELSEN.DK
CVR-NR. 21659509 • EAN.NR. 5798000161184
Sune Nielsen
- juli 2025
Dok.nr.: 25/11805-120
Sagsbehandler:
T…. L…. Rasmussen
Mail: jur@domstolsstyrelsen.dk
Vedrørende dine henvendelser af 13. maj, 17. juni og 19. juni 2025
Kære Sune Nielsen
Du anmoder i dine mails af 13. maj, 17. juni og 19. juni 2025 Domstolsstyrelsen om at besvare
følgende spørgsmål:
- Hvorvidt vi deler Skattestyrelsens fortolkning af retskrivningsreglerne,
- Hvorvidt anvendelsen af versalskrift ved Danmarks Domstole tilsvarende er baseret
på § 61 i retskrivningsreglerne, og - Hvem der har det formelle ansvar for domstolenes dokumentform.
Du spørger endvidere om: - Hvem der ejer og fører tilsyn med Domstolsstyrelsen,
- Domstolsstyrelsens juridiske status, og
- Hvilken type retssystem der er i Danmark
Du henviser i dine mails til en række sagsnumre fra en af retterne. Domstolsstyrelsen har ikke
adgang til konkrete sager ved retterne.
Retskrivning
Som følge af lov om dansk retskrivning er det Dansk Sprognævn, som fastlægger dansk retskrivning, jf. lovens § 1. Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af
Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene, jf. § 2.
Du kan finde lov om dansk retskrivning her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1997/332
Retskrivningsreglernes § 61 om stavning af proprier, altså stavning af navne på specifikke personer, steder, ting, eller organisatoriske enheder, forskriver, at ”Stavning af proprier kun i begrænset
omfang ligger inden for Retskrivningsordbogens (og Dansk Sprognævns) område […]. De almindelige retskrivningsprincipper gælder således ikke uden videre for proprier, og man kan ofte træffe
navne (især personnavne og navne på firmaer mv.) hvis stavemåder afviger fra disse principper.”
Du finder retskrivningsreglerne her: https://ro.dsn.dk/?type=rulesearch
2
Domstolsstyrelsen kan desværre ikke svare på, hvorfor Skattestyrelsen i deres skriftlige redegørelse har henvist til retskrivningsreglernes § 61 fremfor retskrivningsreglernes § 12. Retskrivningsreglernes § 61 viser tilbage til §§ 11 – 14 med hensyn til store og små bogstaver i egennavne.
Muligvis har Skattestyrelsen ønsket at henvise særligt til retskrivningsreglernes § 61, stk. 1, der
understreger, at det kun i begrænset omfang er et retstavningsspørgsmål at stave egennavne.
Vi antager, at et underliggende problem i de spørgsmål, du stiller, er, at ’dom’, ’tiltalte’ og ’forurettede’ har stort begyndelsesbogstav i de eksempler på domme, som er tilgængelige på Domsdatabasen.dk. Her må vi først og fremmest henvise til det, du også selv er nået frem til, nemlig
princippet om decentral domstolsuafhængighed. Domstolsstyrelsen stiller skabeloner for retsdokumenter til rådighed for retterne i Danmark. Sproget i disse skabeloner følger retskrivningsreglerne og domstolenes formulerede sprogpolitik, men den enkelte ret er uafhængig og kan derfor
ændre i skabelonerne.
På grund af domstolens uafhængighed som den dømmende magt, har Domstolsstyrelsen ikke
nogen form for instruktionsbeføjelser over for retterne og deres medarbejdere. Vi kan derfor ikke
instruere retten i, hvordan de fx vælger at nedskrive domme.
Retterne pseudonymiserer de dokumenter, der bliver givet aktindsigt i. Ord som fx ”Tiltalte/Forurettede” erstatter i det tilfælde et egennavn. Det betyder, at det pseudonymiserede navneord også
overtager funktionen af egennavnet, og derfor er det hensigtsmæssigt, at ordet har stort begyndelsesbogstav. Den pseudonymiserende brug af et ord, som ellers er et navneord, adskiller sig
æstetisk fra, når tiltalte/forurettede optræder som navneord i andre dele af en brødtekst.
Du stiller også spørgsmål til rettens brug af versaler til fx ’dom’, ’Danmark’ og ’thi kendes for ret’.
Danmarks Domstole skal være åbne og tilgængelige for alle, og vi skal udtrykke os klart og forståeligt både i skrift og i tale. Vores tekster – hvad enten det drejer sig om domme, breve eller
vejledninger – skal nemt og ubesværet kunne læses af alle, vi henvender os til.
Æstetiske valg, som fx brugen af versaler og mellemrum mellem bogstaver i dombogshoveder,
bidrager til at tydeliggøre forskellige dele af dokumentets funktion og er derfor i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper om klarhed og gennemsigtighed, fordi det fremmer læsbarheden.
Du kan læse mere om vores sprogpolitik her: https://www.domstol.dk/media/qxsjet2k/sprogpolitikfor-danmarks-domstole.pdf
Domstolsstyrelsens struktur
Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør, jf.
domstolsstyrelsesloven § 2. Domstolsstyrelsen er oprettet af justitsministeren, men denne har
ingen instruktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen, og Domstolsstyrelsen afgørelser kan ikke
påklages til ministeren, jf. domstolsstyrelsesloven § 2, stk. 2.
3
Bestyrelsesmodellen indebærer, at ministeren ikke har et retligt ansvar for domstolsadministrationen. Dette ansvar påhviler Domstolsstyrelsens bestyrelse, og ministeren skal ikke føre løbende
tilsyn med bestyrelsen.
Der er således ikke nogen, som fører tilsyn med Domstolsstyrelsen, men Domstolsstyrelsens
bestyrelse har det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed, jf. domstolsstyrelsesloven § 3.
Domstolsstyrelsens bestyrelse er sammensat af: - En højesteretsdommer indstillet af Højesteret
- To landsdommere indstillet af henholdsvis Østre Landsret og Vestre Landsret
- En retspræsident indstillet af byretspræsidenterne
- To byretsdommere indstillet af Den Danske Dommerforening
- En repræsentant for det øvrige akademiske personale indstillet af Dommerfuldmægtigforeningen
- En repræsentant for det administrative personale indstillet af HK-Landsklubben
- En repræsentant for det administrative personale indstillet af Politiet og Domstolenes Tjenestemandsforening
- En advokat indstillet af Advokatrådet
- To medlemmer med særlige ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt indstillet af henholdsvis Beskæftigelsesrådet og Rektorkollegiet
Du kan finde domstolsstyrelsesloven her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/390
Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen her: https://www.domstol.dk/om-os/domstolsstyrelsen/
Retssystemet
Det danske retssystem er et civil law-system, der er karakteriseret ved overvejende at basere sig
på lovgivning, i modsætning til common law-systemer, der overvejende er baseret på tidligere
afsagte domme og udviklet domspraksis gennem flere århundreder.
De danske domstole kan kun dømme indenfor rammerne af lovgivningen. Ved domsafsigelse vil
ordlyden af loven samt lovgivningens forarbejder blive tillagt stor vægt. Domstolene vil for at
fremme ensartethed og forudsigelighed også lægge vægt på tidligere afsagte domme.
For et mere dybdegående svar af det teoretiske retssystem henviser vi til, at du kontakter et af
universiteterne og det juridiske fakultet/institut dér.
Med venlig hilsen
T… L….. Rasmussen