Kære Sune Sejer Nielsen
Tak for din redegørelse for Folketingets brug af versaler.
Som du kan se af det vedhæftede nummer af Den Danske Sprogkreds’ blad Sprogkræsen finder vi din påpegning af inkonsekvens i Folketingets tekster berettiget, men vi ser kilden til problemet i Retskrivningsordbogen, der som bekendt udgives af Dansk Sprognævn. Her bruges mange paragraffer på at beskrive brugen af versaler, men der nævnes ikke, at versaler også kan bruges som en måde til at fremhæve et et ord eller et begreb, og at det også kan bruge som en typografi.
Jeg håber, at du sætter pris på vores dokumentation af, at Sprognævnet selv anvender versaler i overskrifter, – og at disse så er underordnet overskrifter med almindelig brug af store og små bogstaver, kan undre.
Du finder den lille artikel på side 31.
Mange hilsner
Lise …….. (formand)
Den Danske Sprogkreds
Herlufsholmvej 11
2720 Vanløse
Facebook: Den Danske Sprogkreds
jeg vedsender også en kommentar til artikel i medlemsbladet.
Jeg håber det var okay jeg delte mailen med dig, da jeg virkelig undres over brugen af de store bogstaver,
Vh. Sune
Vedr. brug af versaler i officielle dokumenter
Kære Lise
Tak for jeres venlige svar og for jeres refleksion i Sprogkræsen vedrørende brugen af versaler. Jeg er fuldstændig enig med i, at det i private sammenhænge – herunder medlemsbladet og ”overskrifter” i øvrigt – kan værre helt legitimt at bruge store bogstaver som et typografisk virkemiddel. Da Den Danske Sprogkreds ikke er en offentlig myndighed, er medlemsbladet naturligvis ikke forpligtet til at følge Retskrivningsordbogens normer.
På samme måde er det forståeligt og uproblematisk, når fx et skilt over døren til folketingssalen viser ordet VELKOMMEN med store bogstaver – netop fordi det er visuel skiltning og ikke en sproglig eller retsgyldig meddelelse.
Men når det gælder dokumenter og meddelelser udarbejdet af offentlige myndigheder, er sagen anderledes. Her gælder det, som er fastsat i lovgivningen, at myndighederne er forpligtet til at følge Retskrivningsordbogen, jf. loven om dansk retskrivning og offentlig sprogbrug. Derfor er det ikke et spørgsmål om typografi eller stil, men om lovmedholdelighed og retssikkerhed.
Med andre ord: Det er ikke versalskriftens eksistens, der er problemet, men dens ukritiske indtrængen i dokumenter, hvor den forveksles med korrekt sprogbrug. Samt at ingen myndighed kan forklare deres brug af den type skriftsprog.
I den forbindelse vil jeg gerne dele en sproglig observation, som jeg også har undret mig over. Den vedrører den nyligt offentliggjorte traktat mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om visse skattespørgsmål (BKI nr. 15 af 29/11/2024). Traktaten foreligger både i en dansk og en svensk version med lige gyldighed. Det, der springer i øjnene, er i slutningen, i den danske udgave anvender versaler i hele ord, mens den svenske udgave benytter en grammatisk og typografisk korrekt skrivemåde.
Se fx hvordan de respektive afslutninger er sat op:
Dansk version (officielt dokument):
FOR REGERINGEN I
KONGERIGET DANMARK
Jeppe BRUUS
FOR REGERINGEN I
KONGERIGET SVERIGE
Elisabeth SVANTESSON
Svensk version (samme traktat):
För Konungariket Danmarks regering
Jeppe Bruus
För Konungariket Sveriges regering
Elisabeth Svantesson
Det, jeg hæfter mig ved, er ikke kun brugen af store bogstaver som afslutning – men at fornavnet er skrevet grammatisk korrekt, mens efternavnene i den danske udgave er skrevet med versaler: BRUUS og SVANTESSON. Det tyder på, at der ikke er tale om en grafisk tilfældighed, men om et bevidst typografisk valg, som netop bryder med dansk sprogbrug og retskrivningsnorm. Samtidig fremstår den svenske udgave både grammatisk og æstetisk balanceret – og det i et land, hvor der, så vidt jeg ved, slet ikke findes nogen lov, der kræver det.
Det er netop her, min undren for alvor melder sig: Hvordan kan det være, at ingen af de sprogligt kyndige institutioner i Danmark – hverken Sprognævnet, ministerierne eller de retsskrivningsansvarlige, synes at ville forholde sig til denne forskel mellem korrekt brug af bogstaverne i det danske skriftsprog? Det virker, som om man helt undgår at tage stilling, selv når der er tale om officielle dokumenter, som klart bryder med dansk retskrivningslov.
Jeg ved ikke, om det også er noget, flere i Sprogkredsen har bemærket, men måske kunne det netop være en anledning til at rejse spørgsmålet mere åbent? For det virker mærkeligt, at vi i et land med lovbestemt retskrivning ikke engang vil vedkende os, at der sker afvigelser, eller blot drøfte, hvad det betyder.
Og helt ærligt: Jeg håber faktisk, at jeg tager fejl – at der findes en forklaring, som giver mening, og hvor der er taget højde for den væsentlige forskel mellem private breve og offentlige meddelelser med retsvirkning. For jo mere klart og gennemtænkt sproget i det offentlige rum bliver, desto bedre for os alle.
Jeg takker for, at I er nået helt herned – det er efterhånden en mangelvare, at nogen læser så lange tekster. Og tak for jeres indsats for at skabe sprogpolitisk debat. Jeg glæder mig over, at vi trods forskellige vinkler deler ønsket om klarhed og konsekvens i sproglige normer.
Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen.