Svar på din henvendelse af 3. august.
Kære Sune Sejer Nielsen,
Tak for din henvendelse af 3. august 2025.
Jeg beklager at måtte fastholde, at det ikke er muligt for Kalundborg Kommune at udarbejde en nærmere redegørelse. Det du anmoder Kalundborg Kommune om er (citat):
- Forklarer, hvordan kommunen definerer og skelner mellem begreberne “borger”, “person” og “menneske” i sin sagsbehandling,
- Samt hvordan begrebet “ansættelse” anvendes og forstås i kommunal kontekst,
- Alternativt henviser præcist til, hvilken myndighed, instans eller juridisk kilde der ligger til grund for kommunens anvendelse af disse begreber.
Der vil være tale om en større opgave af hovedsagelig akademisk interesse og værdi og ikke en lovbunden opgave. Det er derfor en opgave som vi selv som kommune vil kunne prioritere og vurdere, om vi vil anvende ressourcer på eller ej. Vi har vurderet, at det ikke er en redegørelse som vi vil prioritere at udarbejde.
Hvis du derimod i en helt konkret sag mener, at Kalundborg Kommune overfor dig har lagt en forkert sproglig forståelse til grund, og at det har haft indflydelse på din retsstilling i sagen, kan du naturligvis klage over denne konkrete sag. Hvor og hvordan du kan klage afhænger af, hvilken sag der er tale om. Jeg må derfor i givet fald henvise dig til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Alternativt overfor mig præciserer, hvilken sag der er tale om.
I forhold til din anmodning om, at din henvendelse videresendes til rette myndighed, er det sådan, at denne pligt alene består, hvis det af henvendelsen med tilstrækkelig tydelighed fremgår, hvad der er sigtet med henvendelsen og, at myndigheden på dette grundlag med rimelig sikkerhed kan afgøre, hvilken myndighed henvendelsen skal rettes til. Det vurderer jeg ikke er tilfældet i denne sag, hvor jeg forstår det som et ønske om en generel redegørelse for kommunens anvendelse af nærmere angivne begreber. Jeg kan i øvrigt henvise til udtalelsen FOB 2016-55 fra Folketingets Ombudsmand samt Ombudsmandens myndighedsguide # 5, hvis du vil læse mere om videresendelsespligten.
Du er fortsat, som angivet i min mail af 29. juli, velkommen til at kontakte Kalundborg Kommunes borgerrådgiver, Camilla Sabroe Jydebjerg. Hun kan kontaktes på 24 81 69 50 eller borgerraadgiver@kalundborg.dk Hvis du sender en mail på denne adresse, bør din henvendelse ikke indeholde personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger. Du kan læse mere om, hvem borgerrådgiveren er og hvad hun kan være behjælpelig med på Kalundborg Kommunes hjemmeside. Du finder oplysningerne ved at skrive ”borgerrådgiver” i søgefeltet. Du kan også følge linket her: Borgerrådgiver.
Du har også mulighed for at kontakte Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden behandler blandt andet klager over, at en myndighed ikke svarer, de afgørelser som en given myndighed træffer mv. Ombudsmanden er dog ikke en egentlig klageinstans, hvilket betyder, at institutionen selv vurderer, hvorvidt de vil tage en sag op til behandling. Du kan læse mere om, hvordan man klager til Ombudsmanden og hvad man kan klage over, på Ombudsmandens hjemmeside Det kan man klage over | Folketingets Ombudsmand her finder du også et klageskema, der kan benyttes i forbindelse med indgivelsen af en klage. En henvendelse til Ombudsmanden skal ske inden for et år efter, at det forhold man vil klage over, er begået.
Det Kommunale Tilsyn i Ankestyrelsen er tilsynsmyndighed for landets kommuner. Du kan derfor også klage til dem. Du skal dog være opmærksom på, at Det Kommunale Tilsyn er et legalitetstilsyn. De fører med andre ord tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen og behandler kun klager over konkrete lovovertrædelser. De vil derfor formentlig alene behandle din sag, hvis du klager over en konkret sag, hvor du mener, at kommunen ikke har overholdt gældende ret. Du kan læse mere om det kommunale tilsyn på deres hjemmeside, www.ast.dk
| Med venlig hilsen | ||
| Kristine …….. Chefjurist Direkte: 59 53……. Mobil: 30 35 ……. Email: ….@kalundborg.dk | Organisationsstaben – Team Jura og Udbud Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk | |
| Hjælp til med at passe på miljøet – print ikke denne e-mail. | ||
Anmodning om præcisering af borgerstatus og begrebsforståelse
Til:
Kalundborg Kommune
Att.: Borgmesterkontoret / Borgerservice
Holbækvej 141 B
4400 Kalundborg
Vedrørende: Anmodning om præcisering af borgerstatus og begrebsforståelse
Kære Kalundborg Kommune,
Jeg skriver for at anmode om en nærmere afklaring af, hvordan kommunen juridisk og administrativt betragter og behandler en person som borger.
Baggrunden for denne henvendelse er.. at jeg har fra Digitaliseringsstyrelsen modtaget skriftligt svar om, at begrebet “person” ikke er defineret i CPR-lovgivningen, men at man administrativt lægger til grund, at en person er et menneske.
Denne antagelse – uden nærmere definition – giver anledning til flere principielle spørgsmål, særligt når begreberne anvendes som grundlag for forvaltningsafgørelser, opkrævninger og rettighedstildeling i kommunalt regi.
Denne udlægning rejser en række principielle spørgsmål, som også er relevante i kommunal forvaltning, hvor der dagligt træffes afgørelser og føres registre med borgeren som enhed.
Jeg anmoder derfor Kalundborg Kommune om skriftligt svar på følgende spørgsmål:
1. Hvordan betragter Kalundborg Kommune en borger?
Hvilken form for retslig identitet tillægges en borger i kommunens interne og eksterne systemer?
Hvilken konkret forståelse anvender Kalundborg Kommune, når den kommunikerer og registrerer en person ved Personnummer “CPR-nr.”?
Hvilken betydning af ordene “person” og “menneske” lægger Kalundborg Kommune til grund?
Er man primært registreret og behandlet som:
- fysisk person,
- juridisk person,
- Privat person,
- Egen person,
- Person Oprindelse fra latin ”persona” oprindelig ‘ansigtsmaske’
- Person ” figur i en roman, et skuespil el.lign.” person — Den Danske Ordbog
- Person ”menneske ofte forstået som én blandt mange eller betragtet med en vis distance”
- Flere typer personer i en?
2. Menneske:
Digitalistringsstyrelsen har oplyst at jf, CPR-lovene er en person at betragte som et menneske.
Hvilken betydning anvender Kalundborg Kommune, når kommunen i breve, systemer eller vurderinger betragter mig som “menneske”?
Ifølge Den Danske Ordbog (ordnet.dk) har substantivet menneske følgende hovedbetydninger:
menneske, substantiv, intetkøn
Bøjning: -t, -r, -ne eller -rne
Udtale: [ˈmεnəsgə]
Oprindelse: afledt af norrønt menskr ‘menneskelig’, afledt af mand
Betydning 1:
Højtudviklet, socialt og kulturskabende væsen som biologisk henregnes til pattedyrene, og som fx kendetegnes ved sin høje intelligens, sin evne til at tale og sin oprette gang. Tilhører familien Hominidae, der også omfatter forløbere for nutidsmennesket som fx Homo erectus.
Synonym: Homo sapiens
Betydning 1.a:
Fornuftigt, civiliseret individ der nærer følelser, og som giver og kræver en respektfuld og ligeværdig behandling – i modsætning til dyr, maskiner, åndeligt uudviklede personer osv.
Betydning 1.b:
Svag, ufuldkommen (og syndig) skabning.
Betydning 1.c:
Bruges som udbrud ved opførsel der vækker vrede eller irritation hos én. (fx “Menneske! Hvad laver du?”)
(Kilde: Den Danske Ordbog, ordnet.dk/ordbog?query=menneske, opslag pr. 25. juli 2025)
3. Om begrebet “borger”
Hvilken konkret betydning tillægger Kalundborg Kommune ordet “borger”?
Anvendes det som:
- Et juridisk begreb med tilknyttede rettigheder og forpligtelser?
- En administrativ betegnelse uden retslig konsekvens?
- En sproglig høflighedsbetegnelse i offentlig kommunikation?
Hvad adskiller en borger fra en person, en indbygger og en statsborger i kommunens praksis?
Jeg ønsker at få oplyst, hvordan kommunen definerer borgerrollen, og hvilken formel hjemmel og status denne indebærer i forhold til min registrering og mine rettigheder.
Har kommunen truffet formel stilling til disse begreber i praksis eller politisk?
- Er der interne retningslinjer eller procedurer for, hvordan begreber som “borger”, “person”, og “menneske” skal forstås og anvendes i sagsbehandling, systemintegration og korrespondance?
- Er kommunen bekendt med, at brugen af begreber uden defineret hjemmel kan give anledning til rets usikkerhed, særligt hvis disse bruges til at fastsætte rettigheder, pligter eller opkræve betaling?
4. Om registrering og råderet:
Hvem har råderet over min identitet i Kalundborg Kommunes systemer – kommunen, CPR-kontoret, staten, eller jeg selv?
Behandler kommunen CPR-nummeret som:
- en del af min ”person”lige identitet,
- en intern referencekode,
- eller en statsejet enhedsbetegnelse?
Hvordan respekteres min eventuelle indsigelse mod registrering, anvendelse eller videregivelse?
Anmodning om registrering:
Formålet med denne henvendelse er at få skabt klarhed over de begreber, Kalundborg Kommune anvender i jeres registrering og kommunikation med mig som borger.
Jeg håber, at kommunen vil hjælpe med at besvare spørgsmålene, så vi fremover kan have en tydelig og gensidigt forståelig dialog – særligt i relation til min borgerpligter, folkeregisterstatus i kommunalt regi.
For at lette fremtidig kontakt med Borgerservice eller andre relevante medarbejdere, vil jeg gerne anmode om, at denne henvendelse registreres med et sagsnummer, som jeg kan henvise til i min videre kommunikation med kommunen.
Hvis i har spørgsmål er i velkommen til at ringe på telefon 91 .. .. ..
På forhånd tak for jeres tid og hjælp.
Med venlig hilsen
SUNE SEJER NIELSEN