Svar på forespørgsel om brug af versaler i love
Til Civilstyrelsen
Med lov skal land bygges – dette grundlæggende retsprincip blev fastslået i Jyske Lov af 1241 og videreført i Danske Lov af 1683.
“Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger.” (Jyske Lov)
Dette princip betyder, at lovtekster skal være tydelige, forståelige og systematiske. Hvis skriftlige standarder i lovgivningen ikke kan forklares eller dokumenteres, bryder det med disse grundlæggende retlige krav.
Når Civilstyrelsen ikke kan oplyse, hvilken retskrivningsstandard der anvendes, eller hvor hjemlen for brugen af versaler i hele ord findes, rejser det alvorlige spørgsmål om lovgivningens klarhed og legitimitet.
I Danske Lov 1-1-2 står:
“Alle love skal være rette og billige, efter landets tarv og ej nogen til forfang.”
Dette understreger, at lovgivningens sprogbrug ikke må være vilkårlig, men skal være klar og systematisk.
Retsplejelovens § 149 fastslår, at retssproget i Danmark er dansk, hvilket indebærer, at det skal følge Dansk Sprognævns retskrivningsregler.
Tradition er ikke en juridisk hjemmel
At henvise til “tradition” som begrundelse for brugen af versaler er ikke tilstrækkeligt, da tradition alene ikke kan tilsidesætte kravet om klarhed og overholdelse af sproglige standarder.
Det er også værd at bemærke, at Jyske Lov blev nedskrevet mere end 300 år før traditionen med at skrive regentens navn med versaler opstod. Dermed er det et langt stærkere historisk princip, at loven skal være klar og forståelig for borgerne – ikke at den kan skrives på vilkårlige måder ud fra en tvivlsom redaktionel praksis.
Manglende besvarelse og forventet opfølgning
Jeg noterer mig derfor, at Civilstyrelsen ikke kan redegøre for, hvorfor Lovtidende-redaktionen i 1958 begyndte at skrive regentens navn med versaler, og at dette ikke besvarer det egentlige spørgsmål, nemlig:
- Hvilke retskrivningsstandarder og regler anvendes i dag ved udformning af love og bekendtgørelser?
- Om der findes en juridisk hjemmel for brugen af versaler i tilfældige ord?
Da Civilstyrelsen ikke ønsker at besvare yderligere henvendelser af denne karakter, må jeg antage, at myndigheden heller ikke har noget grundlag at henvise til.
Det efterlader os i en situation, hvor love udgives uden en klar sproglig retningslinje, hvilket er i strid med gældende tradition, vejledninger samt lovgivning.
I henhold til Forvaltningslovens § 7, stk. 2, har Civilstyrelsen pligt til at sende sagen videre til en relevant instans, hvis I ikke selv kan besvare den. Jeg forventer derfor en bekræftelse på, at sagen enten er sendt videre til den ansvarlige myndighed, eller at Civilstyrelsen eksplicit bekræfter, at ingen sådan retskrivningsstandard eksisterer.
Jeg fastholder derfor mit spørgsmål:
- Hvilke retskrivningsregler anvendes i officielle lovtekster?
- Hvor fremgår det i gældende lovgivning eller vejledninger, at hele ord må skrives med versaler?
- Hvis ingen sådanne regler findes, vil Civilstyrelsen da anerkende, at den nuværende praksis ikke følger en fastlagt sproglig eller juridisk standard?
Jeg ser frem til jeres svar.
Med venlig hilsen,
Sune Sejer Nielsen
£957helpdesk(957hlp)<helpdesk@civilstyrelsen.dk>
Kære Sune Sejer Nielsen
Civilstyrelsen henviser til vores svar af 31. januar 2025 og 6. februar 2025, hvor vi blandt andet har anført, at vi ikke er bekendt med de nærmere overvejelser, der blev foretaget af Lovtidende-redaktionen i 1958. Af samme grund kan vi ikke uddybe yderligere om anvendelsen af versaler.
Civilstyrelsen bemærker, at det ikke kan forventes, at henvendelser af lignende karakter vil blive besvaret fremover.
Med venlig hilsen
Rasmus Bjerre
Fuldmægtig
Proces og Retsinformation
Toldboden 2, 2. sal
8800 Viborg
* civilstyrelsen@civilstyrelsen.dk
Fra: sune nielsen 
Sendt: 19. februar 2025 07:02
Til: £957helpdesk (957hlp) <helpdesk@civilstyrelsen.dk>
Emne: Sv: Svar på forespørgsel om brug af versaler i love
£957helpdesk (957hlp)
Emne: Påmindelse vedrørende min henvendelse om retskrivningsstandarder
Kære Rasmus Bjerre,
Jeg skriver for at følge op på min henvendelse af 07-02-2025, hvor jeg anmodede om en præcis redegørelse for, hvilke retskrivningsstandarder der anvendes i officielle lovtekster, herunder brugen af versaler i hele ord.
Jeg har endnu ikke modtaget svar og vil derfor gerne anmode om en status på min anmodning samt en forventet tidsramme for, hvornår jeg kan forvente en tilbagemelding.
I henhold til Forvaltningslovens § 7, stk. 2, er en myndighed forpligtet til af egen drift at videresende en sag til den relevante instans, hvis den ikke selv kan besvare en henvendelse. Hvis Civilstyrelsen ikke mener at kunne besvare mit spørgsmål på vegne af Skatteministeriet, bør sagen derfor hjemsendes med en anmodning om, at ministeriet besvarer, hvilke retskrivningsstandarder der anvendes i de tekster, som ministeriet er ansvarlig for.
Det er et forholdsvis simpelt spørgsmål, da lovgivningen på området er meget klar. Hvis Civilstyrelsen vælger at hjemsende sagen frem for at besvare den direkte, vil det uundgåeligt efterlade et indtryk af, at der er noget fordækt ved praksissen. I en retstat bør borgerne kunne forvente klare svar på, hvilke regler myndighederne anvender, særligt når det drejer sig om lovgivningens formelle korrekthed og overholdelse af gældende retskrivningsstandarder.
Jeg ser frem til jeres snarlige svar eller en oplysning om, hvorvidt sagen er blevet videresendt til en anden myndighed, der kan besvare min forespørgsel.
Med venlig hilsen,
Sune Sejer Nielsen
£957helpdesk (957hlp)
Til:
Civilstyrelsen – Att. Rasmus Bjerre
Toldboden 2, 2. sal
8800 Viborg
Emne: Opfølgning på svar vedrørende brugen af versaler i lovtekster
Kære Rasmus Bjerre,
Tak for din tilbagemelding af 06/02/2025. Dit svar besvarer dog ikke de centrale spørgsmål, jeg har rejst, og jeg må derfor anmode om en præcis afklaring.
1. Tradition er ikke en juridisk hjemmel
I dit svar henviser du til, at praksissen med at skrive regentens navn med versaler blev en “etableret tradition” efter 1958, og at man i 2008 videreførte denne praksis i det elektroniske Lovtidende. Dette forklarer dog ikke, hvilken juridisk hjemmel der tillader denne praksis.
Det må præciseres, at en tradition ikke er en retskilde og dermed ikke kan tjene som en gyldig begrundelse for at fravige gældende retskrivningsregler. Siden vedtagelsen af Lov om Dansk Retskrivning (lov nr. 332 af 14. maj 1997) har retskrivningen i Danmark været reguleret af Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog, hvilket betyder, at Civilstyrelsen har været forpligtet til at følge de gældende regler i over 27 år.
Ifølge § 2 i Lov om Dansk Retskrivning skal dansk retskrivning følge de officielle regler fastsat af Dansk Sprognævn, medmindre andet er lovhjemlet. Det fremgår af § 12 i Retskrivningsordbogen, at proprier – herunder regentens navn – skal skrives med stort begyndelsesbogstav efterfulgt af små bogstaver. Der er ingen undtagelse, der tillader en generel brug af versaler i regentens navn eller andre ord i lovtekster.
Dermed har Civilstyrelsen haft pligt til at rette sin praksis siden 14. maj 1997, og den fortsatte brug af versaler må anses for at være i strid med gældende lovgivning.
2. Krav om præcisering af gældende retskrivningsstandarder
Da tradition ikke kan udgøre en juridisk begrundelse, må jeg anmode Civilstyrelsen om at oplyse:
- Hvilken konkret retskrivningsstandard eller vejledning anvendes ved udformning og offentliggørelse af love og bekendtgørelser?
- Hvordan vil Civilstyrelsen sikre, at praksissen fremadrettet bringes i overensstemmelse med Lov om Dansk Retskrivning og de officielle regler?
3. Sidebemærkning om brugen af versaler i andre ord
Ud over regentens navn anvendes versaler i tilfældige ord i lovtekster. Disse kan ikke gemme sig under en påstået tradition, da de ikke anvendes konsekvent og uden et tydeligt sprogligt system.
Da dette vedrører den formelle korrekthed af lovtekster og overholdelse af gældende lovgivning, anmoder jeg om et klart og præcist svar på ovenstående spørgsmål.
Jeg ser frem til jeres tilbagemelding.
Med venlig hilsen
Sune Sejer Nielsen
£957helpdesk(957hlp)<helpdesk@civilstyrelsen.dk>
Kære Sune Sejer Nielsen
Civilstyrelsen har modtaget din henvendelse af 31. januar 2025 og 2. februar 2025.
Det er korrekt, at de trykte Lovtidende siden 1958 har anført hele regentens navn med versaler og ikke blot med stort begyndelsesbogstav. Retsinformation er ikke bekendt med de nærmere overvejelser Lovtidende redaktionen foretog sig i 1958, Retsinformation kan derfor ikke redegøre for denne beslutning. Dog er det sidenhen blevet en etableret tradition at skrive regentens navn med versaler i love. Dette var årsagen til, at det ved overgangen til Lovtidende i elektronisk form i 2008 blev besluttet, at det visuelle udtryk skulle afspejle de hidtidige trykte udgaver for at bevare Lovtidendes karakteristika og særkende.
Med venlig hilsen
Rasmus Bjerre
Fuldmægtig
Proces og Retsinformation
Toldboden 2, 2. sal
8800 Viborg
* civilstyrelsen@civilstyrelsen.dk
Fra: sune nielsen
Sendt: 2. februar 2025 18:09
Til: £957helpdesk (957hlp) <helpdesk@civilstyrelsen.dk>
Emne: Sv: Svar på forespørgsel om brug af versaler i love
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Opfølgning på tidligere henvendelser vedrørende brugen af versaler:
Kære Rasmus Bjerre,
Efter at have sendt en opfølgning på dit svar i fredags den 31-01-2025, har jeg i løbet af weekenden gennemgået yderligere materiale om skriftsproget. Dette har ført til endnu en opfølgning, som jeg hermed fremsender.
Jeg beder venligst om, at de to opfølgninger behandles som separate henvendelser, da den ene omhandler stavningen af regentens navn, mens den anden vedrører de generelle regler for brugen af versaler i officielle dokumenter.
Til:
Rasmus Bjerre
Fuldmægtig, Civilstyrelsen
Dato: 02-02-2025
Emne: Opfølgning på brugen af versaler i officielle dokumenter
Civilstyrelsen
Att.: Rasmus Bjerre
Toldboden 2, 2. sal
8800 Viborg
Vedrørende retskrivningsstandarder og brugen af versaler i officielle dokumenter.
Kære Rasmus Bjerre,
Tak for tidligere svar vedrørende brugen af versaler i regentens navn i Lovtidende. Jeg ønsker dog at følge op med yderligere spørgsmål angående de generelle retskrivningsstandarder, som anvendes i officielle dokumenter.
Som det fremgår af Dansk Sprognævns retskrivningsregler (§ 11-14), skal proprier, herunder navne på personer og kongelige titler, skrives med stort begyndelsesbogstav efterfulgt af små bogstaver. Der er ingen sproglig undtagelse, der tillader en generel anvendelse af versaler i regentens navn eller i tilfældige ord i lovtekster.
Ved gennemgang af LOV nr. 322 af 28/03/2023 bemærkes det, at brugen af versaler forekommer inkonsekvent og uden nogen tydelig sproglig eller juridisk begrundelse. Flere ord er skrevet med versaler uden et systematisk mønster, hvilket gør det svært at påstå, at dette skyldes en historisk tradition begrænset til regentens navn. Dette peger på, at brugen af versaler er baseret på redaktionelle valg fremfor en fast, lovbestemt praksis.
Det fremgår hverken af Vejledning om lovkvalitet eller Vejledning om administrative forskrifter, at hele ord må skrives med versaler i officielle dokumenter. Vejledning om lovkvalitet fastslår, at retskrivningen i love og bekendtgørelser skal følge Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn samt de gældende retningslinjer i Folketinget. Der er således ikke nogen sproglig eller juridisk hjemmel til at afvige fra de almindelige regler for brugen af store og små bogstaver. Vejledning om administrative forskrifter stiller ligeledes krav om konsekvent terminologi og typografi, men giver ingen undtagelser, der tillader versalskrift i hele ord.
På denne baggrund vil det ikke være korrekt at påstå, at brugen af versaler i hele ord i love, bekendtgørelser eller andre retsforskrifter har et gyldigt grundlag i de gældende vejledninger. Dette understøtter, at praksissen med versalskrift ikke er en fast juridisk tradition, men snarere en redaktionel beslutning uden hjemmel i de officielle retningslinjer eller lovgivning.
Mine spørgsmål er derfor:
- Hvilke retskrivningsstandarder anvendes ved udformning og offentliggørelse af love og bekendtgørelser?
- Er der en eksplicit hjemmel i lovgivningen, som tillader brugen af kun versaler i tilfældige ord?
- Vil Civilstyrelsen anerkende, at den nuværende praksis ikke er konsekvent og dermed ikke kan retfærdiggøres som en historisk tradition?
- Nu hvor Civilstyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at denne praksis bryder med reglerne samt lovgivningen, vil I ændre det fremadrettet?
Jeg beder venligst om en klar redegørelse for, hvilke sproglige og juridiske retningslinjer der ligger til grund for den anvendte praksis, og hvorvidt Civilstyrelsen agter at bringe den i overensstemmelse med de officielle regler.
Jeg ser frem til jeres tilbagemelding.
Vedhæftet er en tidligere forespørgsel til Civilstyrelsen, som kan være relevant i denne sammenhæng.
Med venlig hilsen,
Sune Sejer Nielsen
£957helpdesk (957hlp)
Til:
Rasmus Bjerre
Fuldmægtig, Civilstyrelsen
Dato: 31-01-2025
Emne: Opfølgning på brugen af versaler i regentens navn i love
Kære Rasmus Bjerre,
Tak for din tilbagemelding af 28. januar 2025. Jeg sætter pris på Civilstyrelsens forsøg på redegørelse for den historiske baggrund for brugen af versaler i regentens navn i Lovtidende.
Dog vil jeg gerne præcisere, at mit spørgsmål ikke handler om en tradition, men om, hvorvidt denne praksis er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Ifølge Dansk Sprognævns retskrivningsregler (§ 12) skal proprier, herunder navne på personer og kongelige titler, skrives med stort begyndelsesbogstav efterfulgt af små bogstaver. Der findes ingen sproglig undtagelse, der tillader en generel brug af versaler i regentens navn, og denne praksis er derfor i direkte strid med gældende lovgivning. jf. Dansk Sprognævns retskrivningsregler (§ 12)
Jeg kan gøre opmærksom på, at den påstået “tradition” ikke har været konsekvent opretholdt. For eksempel blev regentens navn i Færdselsloven af 10 juni 1976 nr. 287 trykt med versaler, men denne praksis var ikke i Færdselsloven af 27 maj 1955 nr. 153, hvor regentens navn blev skrevet korrekt med kun stort begyndelsesbogstav. Dette understøtter, at brugen af versaler ikke er en fast tradition, men snarere en redaktionel beslutning, som kan ændres efter behov.
Mit spørgsmål er derfor følgende:
- Anerkender Skatteministeriet og Civilstyrelsen, at denne praksis er i strid med gældende lovgivning samt retskrivningsregler?
- Nu hvor ministeriet og Civilstyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at denne praksis bryder med reglerne samt lovgivningen, vil I ændre det fremadrettet?
Jeg beder venligst om en klar tilkendegivelse af, om I vil bringe lovgivningens sprogbrug i overensstemmelse med de officielle regler.
Tak for jeres tid og jeres svar. Jeg ser frem til jeres tilbagemelding.
Med venlig hilsen,
Sune Sejer Nielsen
£957helpdesk(957hlp)<helpdesk@civilstyrelsen.dk>
Dig
Kære Sune Sejer Nielsen
Den 28. januar 2025 fik Civilstyrelsen af Skatteministeriet tilsendt din korrespondance med Skatteministeriet.
Det er Civilstyrelsens forståelse, at du ønsker en afklaring vedrørende brugen af versaler i regentens navn i love.
Brugen af versaler er et udtryk for en videreførelse af en langvarig tradition for opsætningen af de trykte Lovtidende publikationer, hvorefter regentens navn er blevet fremhævet med versaler. Ved at skrive regentens navn med versaler understreges den højtidelige og officielle karakter forbundet med regentens stadfæstelse af love. Ved overgangen til Lovtidende i elektronisk form i 2008 blev det besluttet, at det visuelle udtryk så vidt muligt skulle afspejle de hidtidige trykte udgaver for at bevare Lovtidendes karakteristika og særkende.
Vi håber, at svaret besvarer dit spørgsmål.
Civilstyrelsens underretning om behandling af personoplysninger vedlægges.
Med venlig hilsen
Rasmus Bjerre
Fuldmægtig
Proces og Retsinformation
Toldboden 2, 2. sal
8800 Viborg
