Del VII A – Den korporative sprogzone (SOV, OPP og OPS)
1. Indledning
Hvor ser du den korporative sprogzone. I takt med at offentlige opgaver i stigende grad løses gennem samarbejder mellem myndigheder og virksomheder, opstår en ny sproglig og organisatorisk hybrid:
den korporative sprogstamme som jeg kalder den – et sprog, der ligner dansk, men fungerer som kontraktretlig kommunikation.
Her bruges ord og former, som ligner normeret dansk for det utrænet øje.
2. SOV – Selvstændige Offentlige Virksomheder
SOV’er er offentligt ejede, men selvstændigt ledede institutioner.
- Navne skrives i versaler: ROSKILDE KOMMUNE, GÆLDSSTYRELSEN, RETTEN I ROSKILDE.
Dette kan signalerer, at modtageren ikke længere kommunikerer med en myndighed, men med en virksomhedsenhed under muligt offentlig ejerskab.
3. OPP og OPS – Offentlig-Private Partnerskaber og Samarbejder
I OPP/OPS-modeller er det private firma, der udfører en offentlig opgave gennem kontrakt.
Det medfører et sprogligt skift: dokumenter og hjemmesider bruger ord som
“kunde”, “bruger”, “kontrakt”, “serviceaftale”, i stedet for
“borger”, “part”, “afgørelse”.
Her begynder myndighedssprog at lyde som markedsføring, og sproget bliver til forretningskommunikation.
4. POV – Private Offentlige Virksomheder
I visse kommuner bruges betegnelsen POV (Private Offentlige Virksomheder) om selskaber, der formelt er private, men udfører offentlig myndighedsudøvelse.
Disse enheder kan:
- opkræve betalinger (fx kontrolafgifter, renovation, forsyning),
- udstede breve med kommunalt logo,
- og optræde med navne i versaler eller “brand-sprog”.
Her udviskes sondringen mellem myndighedsakt og forretningsaftale,
og borgeren står ofte uden klar viden om, hvilket regelsæt der gælder.
5. Sproglige advarselstegn
Læseren bør være opmærksom på følgende indikatorer på, at sproget har skiftet fra dansk myndighedssprog til korporativt virksomheds-sprog:
| Indikator | Kendetegn | Juridisk betydning |
|---|---|---|
| Versaler (fx “GÆLDSSTYRELSEN”) | Navn skrives som brand | Tyder på selskabsform eller kontraktlig enhed |
| Ordvalg: kunde / bruger / service | Markedslogik erstatter forvaltningssprog | Afgørelsen kan mangle myndighedsform |
| Logo og layout | Corporate design | Viser at teksten følger designmanual, ikke lovstandard |
| “Tak for din henvendelse” / “vi bestræber os på” | Serviceformuleringer, ikke juridiske pligter | Ændrer kommunikationen fra lov til service |
6. Konklusion
Den korporative sprogzone er ikke blot en administrativ tendens, men et sprogligt skifte:
Dansk rets- og forvaltningssprog glider over i kontrakt- og markedsret.
Det betyder, at borgeren møder myndighedsbreve, der ser danske ud, men i realiteten er udformet på virksomhedssprog —
ofte i versaler, med logo og uden juridisk hjemmel.
Når sproget mister sin forankring i loven, mister borgeren sin retsbeskyttelse.