Del V – Juridisk helhedsvurdering og konklusion

1. Sammenfatning af de sproghistoriske og juridiske hovedpunkter

Den samlede gennemgang i Del I–IV A dokumenterer, at brugen af versaler (ord udelukkende med store bogstaver) aldrig har udgjort en del af det danske eller europæiske skriftsprogs grammatik.
Tværtimod har versaler historisk haft symbolsk, religiøs eller teknisk funktion, men aldrig grammatisk eller ortografisk status.

Siden overgangen til latinsk skrift i middelalderen har dansk ortografi været kendetegnet ved et differenceret bogstavsystem (store/små bogstaver), hvor reglerne for store bogstaver er fastlagt gennem både sproglig praksis og lovgivning.

Disse regler er i dag samlet i Lov om dansk retskrivning og Retskrivningsordbogen, som juridisk bindende norm for al offentlig skriftlig kommunikation.¹

Konklusion: Der findes ingen sproglig, historisk eller juridisk hjemmel for anvendelse af versaler som korrekt dansk skriftsprog.

2. Retligt udgangspunkt

Det fremgår entydigt af Lov om dansk retskrivning § 2, at offentlige myndigheder skal følge Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog.

Brug af versaler i breve, kendelser eller domme — eksempelvis KØBENHAVNS KOMMUNE, RETTEN I ROSKILDE eller T H I K E N D E S F O R R E T — er derfor en afvigelse fra lovfastsat retskrivning og udgør en formel fejl i sproglig og juridisk henseende.³

3. Forvaltningsretlig betydning

Ifølge love og vejledniger samt fastlagte principper skal afgørelser være klare og forståelige.
Et dokument, der anvender sproglige former uden grammatisk gyldighed, kan betragtes som uklart eller vildledende.
Dette forstærkes af Vejledning om lovkvalitet (Justitsministeriet, 2023), hvori det fastslås, at al offentlig tekst skal følge Dansk Sprognævns regler for stavning og tegnsætning.

Konklusion:
Anvendes versaler i afgørelser, breve eller skemaer, kan dokumentet være ugyldigt som følge af sproglig uklarhed og manglende lovlig form.

4. Retsplejemæssig betydning

Retsplejeloven § 149 fastslår, at dansk er retssproget i Danmark.
Et dokument i versaler er ikke udformet på dansk i retslig forstand, men i en typografisk kodeform uden grammatisk gyldighed.
Dette indebærer, at domstole, der anvender versaler som juridisk tekstform, **ikke opfylder lovens krav til sproglig form og klarhed.**

5. Systemisk konsekvens

Når statslige og kommunale myndigheder anvender versaler i stedet for korrekt dansk, skabes et brud på den sproglige sammenhæng mellem borger og stat.
Versaler forvandler tekst til form – de reducerer sproget til en visuel kode, som kun kan fortolkes ud fra en ukendt sammenhæng, ikke grammatik.

I forvaltningsretlig sammenhæng kan dette medføre:

• Fejl i form og sagsbehandling.
• Ulovlig afvigelse fra normeret sprog.
• Brud på retssprogets klarhedsprincip.

Konklusion:
Versaler i officielle dokumenter er ikke et sprogligt, men et typografisk fænomen.
Når de anvendes som sproglig form, opstår et brud mellem lovens krav og tekstens reelle udtryk.

6. Samlet vurdering

Retsgrundlag	Hovedregel	Juridisk konsekvens ved versaler
Lov om dansk retskrivning § 2	Offentlige myndigheder skal følge Retskrivningsordbogen	Afvigelse = ulovlig form
Retskrivningsordbogen §§ 11-14 og 61	Versaler = typografi, ikke sprog	Ingen grammatisk gyldighed
Retsplejeloven § 149	Dansk er retssproget i Danmark	Versaler = ikke dansk
Vejledning om lovkvalitet (2023)	Stavning skal følge Dansk Sprognævns retskrivningsordbog	Overtrædelse = manglende lovkvalitet
Domstolsstyrelsens sprogpolitik (2022)	Retten skal følge dansk retskrivning	Afvigelse = formel fejl

Konklusion:
Ingen del af dansk lovgivning, forvaltning eller retspraksis tillader versaler som korrekt stavemåde.
Brugen af versaler i myndigheds- eller retsdokumenter er dermed ulovlig efter gældende sprognormer og udgør et brud på de krav til klarhed, lovlighed og ærbarhed, som følger af dansk og europæisk retspraksis.

7. Overordnet konklusion

Versaler har i hele den vestlige skrifttradition haft en symbolsk, monumental eller teknisk funktion, men har aldrig været grammatisk korrekte i noget sprog.
I Danmark er retskrivningen direkte lovreguleret, og denne lovgivning udelukker versaler som korrekt stavemåde.
Derfor er enhver offentlig tekst, der anvender versaler i stedet for normeret dansk, ikke blot sprogligt forkert, men juridisk ugyldig i sin form.