I L L U S I O N E N.
Når sproget bliver et våben.

Kære medarbejdere i Skatteforvaltningen.

Hermed fremsendes min opfølgende henvendelse på E-mail for dokumentationsværdi.
Henvendelsen er også sendt som sikker mail i jeres system.

Det gøres hermed udtrykkeligt opmærksom på, at denne mail – og det vedhæftede dokument – udgør formel dokumentation for, at Skatteforvaltningen og medarbejdere er gjort bekendt med de forhold og retsstridige praksisser, der beskrives.

Med denne henvendelse må såvel myndigheden som den enkelte medarbejder anses for informeret om systematiske afvigelser fra Lov om dansk retskrivning og eventuel vildledende sprogbrug i officielle dokumenter, som kan påvirke borgeres retsstilling.

Tjenstligt og personligt ansvar.

Jf. almindelige erstatningsretlige principper gøres det gældende, at passivitet i denne sag kan medføre personlig og tjenstlig ansvarspådragelse.
Ifølge God adfærd i det offentlige og Kodex VII – Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen, har embedsmænd blandt andet pligt til:

at sikre lovlighed og sandhed i deres arbejde,
at sikre faglig forsvarlighed og sproglig korrekthed,
at reagere, når der bliver gjort opmærksom på forhold, der kan stride mod gældende ret.

Der henvises i den forbindelse til:
Forvaltningslovens § 10 om myndighedens pligt til vejledning,
Offentlighedslovens § 7 om notatpligt ved væsentlige oplysninger,
samt ansvarslæren for offentligt ansatte, hvor passivitet over for ulovlig praksis kan få både forvaltningsretlige og tjenstlige konsekvenser.

Jeg anmoder derfor om, at henvendelsen behandles med den alvor, som retsstillingen, lovhjemlen og embedsansvaret tilsiger – og at der gives en klar, dokumentérbar og retskildemæssig forklaring på, hvilken regel der danner grundlag for den anvendte typografi og versalskrivning i Skatteforvaltningens dokumenter.

Manglende besvarelse vil blive betragtet som stiltiende accept af det beskrevne – og som en personlig orientering til hver enkelt modtager om et muligt brud på lovgivning og embedspligt.

(Besvarelse på brev fra Skattestyrelsen)
Tak for dit svar af 11. april 2025 på min henvendelse af 24. december 2024 vedrørende brugen af store og små bogstaver i Skattestyrelsens dokumenter.

Jeg har desværre behov for at følge op, da flere af dine svar rejser yderligere spørgsmål, og fordi praksis ikke synes i overensstemmelse med gældende retskrivningsregler.

For overblikkets skyld har jeg indsat mine kommentarer direkte i teksten – markeret med gul baggrund – ud for hvert afsnit i dit svar.

Efterfølgende har jeg tilføjet en opfølgning og afslutning, hvor jeg fremsætter en samlet anmodning om dokumentation for den anvendte retskrivning i myndighedens brug af versaler.

Tak for din henvendelse dateret den 24. december 2024 om brugen af store og små bogstaver.

Du stiller fire spørgsmål, som jeg gengiver og besvarer nedenfor.

1. Om denne observation er korrekt – at “Sune Sejer Nielsen” er reguleret af § 12 i DSR, mens “SUNE SEJER NIELSEN” er reguleret af § 61, som primært omhandler firmanavne og design.

Retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen behandler både person- og virksomhedsnavne i § 12 og § 61.

Hovedreglerne er beskrevet i § 12, mens redaktionen i § 61 understreger, at stavning af proprier ”kun i begrænset omfang [ligger] inden for Retskrivningsordbogens (og Dansk Sprognævns) område”.

Stavemåden ”Sune Sejer Nielsen” kan begrundes i § 12.
Stavemåden ”SUNE SEJER NIELSEN” må begrundes i § 61.

For en nærmere udlægning af reglerne i § 12 og § 61 vil jeg anbefale dig at kontakte Dansk Sprognævn.

Tak for denne erkendelse.
Jeg beder dig nu eksplicit bekræfte, at følgende også følger samme mønster:

“Skattestyrelsen” er underlagt § 12.

“SKATTESTYRELSEN” er en særform jf. § 61.

Hvis dette afvises, bedes du anføre konkret hjemmel, der giver Skattestyrelsen ret til at fravige § 12 i offentlige myndighedsbreve.

2. Om der findes retningslinjer i dansk lovgivning, som kræver eller tillader anvendelsen af versaler i personnavne i juridiske dokumenter. Hvis ja, hvilke regler eller praksisser ligger til grund herfor?

Skatteforvaltningen skal som offentlig institution følge dansk retskrivning, og dansk retskrivning er fastlagt af Dansk Sprognævn, se retskrivningslovens § 1 og 2. Dansk Sprognævns anvisninger om brugen af små og store bogstaver står i Retskrivningsordbogen, se § 12 og 61 i Retskrivningsreglerne.

Du bekræfter, at myndigheder skal følge gældende retskrivning.
Det leder til følgende spørgsmål:
Hvorfor afviger jeres dokumenter konsekvent fra denne forpligtelse?
Hvilken konkret undtagelse fra loven mener I at være omfattet af?


Jeg anmoder hermed på det kraftigste om, at Skattestyrelsen en del af skatteforvaltningen retter denne praksis, så den stemmer overens med dansk retskrivningslov og forvaltningsretlige legalitetsprincip.

3. Hvordan anvendelsen af versaler påvirker dokumenters juridiske status.

Vi tillægger det ikke juridisk betydning, hvis dit navn skulle være stavet med store bogstaver i fx et brev fra os.

At I “ikke tillægger det juridisk betydning”, at I bryder lovgivning, kan kun undre – men er desværre ikke overraskende.
Kan du af- eller bekræfte, at I fremover vil sikre, at alle dokumenter følger gældende retskrivningsregler?

4. Hvordan Skatteforvaltningen i jeres system kan kende forskel på “Sune Sejer Nielsen” og “SUNE SEJER NIELSEN,” når de begge har samme CPR-nummer og adresse, men fremstår som to forskellige juridiske identiteter afhængigt af navnets format.

Skatteforvaltningen arbejder med en række forskellige systemer. Som udgangspunkt identificeres personer og virksomheder, uanset om navnene er skrevet med små eller store bogstaver, ved hhv. cpr- og cvr-nummer.

Men hvordan skal jeg som borger kende forskel, når jeg modtager dokumenter uden cpr- eller cvr-numre, og jeres kommunikation ikke følger normeret dansk?
Jeg kan kun støtte mig til Retskrivningsordbogen og Lov om dansk retskrivning – ikke jeres interne systemer.

Jeg gør desuden opmærksom på, at den eneste nogenlunde acceptable brug af versaler i helhed er i:
Tegnsprogstranskription (jf. Dansk Tegnsprog og DTS).

At vildlede en befolkning gennem typografi og sproglig uklarhed – vel vidende at mange borgere ikke har forudsætningerne for at afkode de juridiske konsekvenser – er ikke kun et brud på retsregler, men et brud på tilliden.

Det er alvorligt.
Det er kritisabelt.
Men det er desværre ikke uventet.

Analfabetisme – eller manglende adgang til sproglig præcision – har gennem historien været blandt de mest effektive værktøjer til kontrol, udnyttelse og social eksklusion.
Når myndigheder, der selv er forpligtet til at mestre og opretholde sproglig korrekthed, vælger at afvige fra lovfæstet retskrivning, sender det et tydeligt signal:

At sproget, loven og reglerne gælder – men kun, når det passer systemet selv.

Jeg stiller derfor ikke blot et teknisk spørgsmål om versaler.
Jeg stiller et spørgsmål om integritet, gennemsigtighed – og om det danske retsprincip stadig gælder lige for alle.

Kære Anne K… – og resten af medarbejderne hos “SKATTESTYRELSEN – en del af Skatteforvaltningen”

Hvilken retskrivningsregel bruger I til at stave ROSKILDE?

Er det § 12 – som kræver korrekt stavning af stednavne med stort begyndelsesbogstav og små bogstaver efterfølgende?

Eller er det § 61 – som vedrører grafiske særformer og typografi i firmanavne og visuel identitet?

Eller er det slet ingen regel – men blot vanens ret, systemets dogme og borgerens forventede uvidenhed?

Når en myndighed bevidst fraviger gældende retskrivningslov – og samtidig nægter at anerkende betydningen af denne afvigelse – så er vi ikke længere i et spørgsmål om form.
Vi er i et spørgsmål om retssikkerhed, gennemsigtighed og sproglig integritet.

Sproget i jeres dokumenter er ikke tilfældigt.
Det er ikke sporadisk.
Det er systematisk, skabelonbaseret og strategisk.
Derfor stiller jeg nu det spørgsmål, som enhver borger i et retssamfund må kunne få et klart svar på:

Hvilken præcis regel tillader stavemåden “ROSKILDE” med versaler i offentlige dokumenter?

Jeg anmoder om et klart, dokumentérbart og retskildemæssigt svar.

I modsat fald må jeres tavshed og manglende hjemmel betragtes som stiltiende accept af en sproglig praksis, der ikke er forankret i retskrivningsloven, men som benytter versaler og typografi hentet fra tegnsprogstransskription, grafisk design og visuel markedsføring.

Og det stopper ikke ved navne.
Versaler bruges i jeres breve netop i de ord, der bærer størst retlig vægt: myndighedsnavne, afgørelser, betalingsopfordringer, tvangsforanstaltninger og trusler om retlig efterspil.

Det er ikke stil.
Det er strategi.
Det er ikke neutral formatering.
Det er sproglig iscenesættelse.
Det er ikke tilfældigheder.
Det er en struktureret vildledning.
Når sproget – selve det redskab myndigheder bruger til at udøve magt – bevidst fordrejes i form og funktion, så kan det ikke længere kaldes kommunikation.
Det må kaldes manipulation.
Hvis I ikke kan dokumentere den retskrivningsregel, I anvender, må det stå klart, at jeres praksis krænker den lovbestemte forpligtelse til sproglig korrekthed.

Med venlig hilsen
Sune Nielsen
————————————–

Henvendelse af 24-12-2025

Til Skatteforvaltningen eller skatteministeriet.

Vedrørende: Forskellen mellem “Sune” og “SUNE” i officielle dokumenter.

Jeg skriver til jer for at få en afklaring vedrørende brugen af navne i juridiske dokumenter og forskellen i betydning mellem følgende formater:

“Sune Sejer Nielsen”
“SUNE SEJER NIELSEN”

Jeg er bekendt med, at skrivemåden “Sune Sejer Nielsen,” hvor kun forbogstaverne er store, er i overensstemmelse med §12 stk. 3. i Dansk Sprognævns regler (DSR), som foreskriver korrekt brug af versaler i danske navne.

Derimod ser jeg, at versaler som i “SUNE SEJER NIELSEN” ofte anvendes i juridiske dokumenter i gør brug af.
Ifølge §61 i DSR bruges denne typografiske praksis normalt i forbindelse med firmanavne, logoer eller andre former for grafisk design, hvor det kan have en visuel eller kommerciel funktion.

Jeg ønsker derfor at få bekræftet:
Om denne observation er korrekt – at “Sune Sejer Nielsen” er reguleret af §12 i DSR, mens “SUNE SEJER NIELSEN” er reguleret af §61, som primært omhandler firmanavne og design.

Om der findes retningslinjer i dansk lovgivning, som kræver eller tillader anvendelsen af versaler i personnavne i juridiske dokumenter.

Hvis ja, hvilke regler eller praksisser ligger til grund herfor?

Hvordan anvendelsen af versaler påvirker dokumenters juridiske status.

Hvordan Skatteforvaltningen i jeres system kan kende forskel på “Sune Sejer Nielsen” og “SUNE SEJER NIELSEN,” når de begge har samme CPR-nummer og adresse, men fremstår som to forskellige juridiske identiteter afhængigt af navnets format.

Jeg vil samtidig påpege, at det ikke kan antages, at SUNE SEJER NIELSEN er en forkortelse.
Ifølge §14 i DSR er forkortelser karakteriseret ved forkortet stavemåde af ord eller navne, som typisk inkluderer punktummer, mellemrum eller andre særlige tegn.
Dette er ikke tilfældet med “SUNE SEJER NIELSEN,” der hverken indeholder sådanne tegn eller følger strukturen for anerkendte forkortelser.

Skulle I mod forventning ikke kunne svare fyldestgørende på ovenstående spørgsmål, må det antages, at de grammatiske regler i Dansk Sprognævns regler (DSR) er gældende.

Dette indebærer, at:
“SUNE SEJER NIELSEN” er korrekt i henhold til §61 i DSR, som primært vedrører firmanavne.

“Sune Sejer Nielsen” er korrekt i henhold til §12 i DSR, som regulerer personnavnes stavemåde efter dansk retskrivning.

Det gøres opmærksomt på denne skrivelse ikke omhandler firmaet SUNE SEJER NIELSEN med CVR-nummer.

For og på vegne af SUNE SEJER NIELSEN og Sune Sejer Nielsen,
jeg ser frem til jeres skriftlige svar.

Med venlig hilsen,
Sune Sejer Nielsen